Tjen penge på skrabelodder og støt børn med diabetes

Skoleklasser, sportsklubber og foreninger kan nu tjene penge til fælleskassen ved at sælge skrabelodder til Diabetesforeningens Efterårslotteri, samtidig med at de støtter diabetessagen.

Artiklens øverste billede
Blandt dem, der solgte skrabelodder i Diabetesforeningens Forårslotteri 2021, var Ungdomsskolen Aarhus, der solgte 1500 lodder og indsamlede 450.00 kr. – heraf 210.00 kr. til dem selv. Pressefoto

Nu er Diabetesforeningens Efterårslotteri i fuld gang. Skrabelodssalget er en nem måde at tjene penge til egne formål, samtidig med at du støtter en god sag – og salgsperioden løber helt frem til 17. december 2021.

Sælgerne tjener 14 kr. per solgt lod, salget foregår for eksempel via MobilePay, og der er altid gratis returret på usolgte lodder.

Tilmeldingen er åben på www.diabetes.dk/lotteri og tlf. 63 12 90 17 eller skrabelotteri@diabetes.dk.

Det står alt sammen i en pressemeddelelse fra Diabetesforeningen.

Dobbelt støtte

I 2020 tjente børn og unge fra landets sportsklubber, skoleklasser og foreninger mere end 2,9 mio. kr. til egne formål ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder, samtidig med at de havde det sjovt sammen og støttede diabetessagen.

På lodderne ser man niårige Anton., der fik type 1-diabetes 17 måneder gammel.

»Det er børn som ham, man hjælper ved at sælge og købe vores skrabelodder. Overskuddet fra lotteriet er med til at støtte familier, som har et barn med diabetes, med rådgivning, netværk og kurser, ligesom vi også støtter forskning, oplysning og forebyggelse af diabetes,« siger Sebastian Erbo Hoffmann, Diabetesforeningens marketingchef.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen