Aktivitetscenter: Er der byggetilladelse eller ej?

Både entreprenør og formand for IF Midtdjurs fastholder, at byggeri af Aktivitetscenteret går i gang efter efterårsferien. Men kommunen har ikke godkendt en byggetilladelse endnu.

Artiklens øverste billede
Mon der snart bliver bygget ved siden af Midtdjurshallen. Kommune siger det tager op seks uger mere, når byggeansøgningen kommer, entreprenør og hovedformand forventer bliver i uge 43.

Det har været forvirrende at følge det kommende byggeri ved Midtdjurshallen i Ryomgård.

Her har kommunens politikere nikket ja til at IF Midtdjurs kan optage et lån via Kommunekredit og dermed burde der være penge nok til at første fase af det kommende aktivitetscenter kan komme i gang.

Men forvirringen er stor, når man som Adresseavisen spørger ind til byggetilladelsen.

I kommunens åbne indsigt kan man søge på ansøgninger og korrespondance mellem blandt andet bygherrer der ansøger om byggetilladelser og meget andet.

I skrivende stund kan vi ikke finde en byggetilladelse. En nedrivningstilladelse er givet 16. september. Den er godt nok angivet med følgende titel: ”Marienhoffvej 13C, 8550 Ryomgård - Byggetilladelse - BR18” Men dokumentet indeholder kun en nedrivningstilladelse.

Du kan selv se sagerne her: https://www.syddjurs.dk/sag/21/29879

Seks uger

»Vi har endnu ikke modtaget et projekt på IF Midtdjurs Fritids- og Kulturcenter. Vi har kort hørt fra rådgivende ingeniør Bo Thoudal, at der er en ansøgning på trapperne,« lyder det i et e-mailsvar sendt torsdag 14. oktober fra Rune Packness, der er faglig koordinator i Syddjurs Kommunes afdeling, Byggeri og Landzone.

Han bekræfter, at en normal sagsbehandlingstid for en byggetilladelse er godt seks uger. Så selvom vi på avisen skulle have misset at ansøgningen er fremsendt, så godkender kommunen umiddelbart ikke tegningerne med et fingerknips.

Alligevel har både hovedformand for IF Midtdjurs, Allan Nørgaard og entreprenør Phillip Gerstrøm mundtligt bekræftet, at det med byggetilladelsen er i orden og at man efter planerne går i gang med nedrivningen efter efterårsferien.

»Vi er lovet en byggetilladelse senest i uge 42 og så går vi i gang i uge 43. Vores tidsplan siger, at vi er færdige i uge 21. Det bliver selvfølgelig lidt dyrere med prisen på byggematerialer der ryger i vejret, men vi har en lille buffer,« sagde Allan Nørgaard til Adresseavisen for over en uge siden til Adresseavisen.

Stort set det samme sagde Phillip Gerstrøm, der bekræftede at han forventede, at byggeriet holder sig inden for rammen.

»Vi har lavet et revideret tilbud, så vi forventer at det holder denne gang. Vi har lavet en del reviderede tilbud,« siger han med henvisning til, at Menighedsrådet trak sig fra byggeplanerne tilbage i juni.

Fase to er udskudt

Det forventes desuden at et møde med interesserede foreninger og aktører til den såkaldte fase to finder sted 1. november. Det skulle ifølge politikernes første udmeldte forventninger til embedsværket have fundet sted for godt to måneder siden.

Her skal det afklares om en idrætsbørnehave, måske menighedsrådet og flere foreninger er interesserede i at komme med i en ny mulig anlægsfase ved Midtdjurshallen i Ryomgård. Det vil i givet fald kræve endnu et nik fra politikerne, der som bekendt er på valg til november.

Er et nik farligt?

Derudover kan selve konstruktionen hvor flere foreninger, med Ryomgård Distriktsråd i spidsen, får stillet et 78 kvadratmeter stort lokale i det nye Aktivitetscenter ende med at blive en udfordring for politikerne.

For i første omgang var håbet, at pengene til brugsretten til de 78 kvadratmeter skulle findes i en ekstra pose anlægspenge til byggeriet. Det skulle findes i budgettet. Men som de fleste måske ved, blev der ikke mange basseører tilovers til nye projekter. Heller ikke Ryomgårds nye Aktivitetscenter.

Ved at give en ekstra pose anlægspenge kunne Syddjurs Kommune undgå administrativt bøvl og lokaletilskud til flere foreninger, der så fik til huse i Ryomgårds nyeste bygning. Den konstruktion eksisterer allerede i det nedlagte posthus, hvor flere foreninger ikke får lokaletilskud, men til gengæld bruger det nedrivningstruede posthus lokaler gratis indtil videre.

Der et par andre løsninger. Herunder at man rent faktisk begynder at tildele lokaletilskud, eller at man på andre måde afregner pr gang en forening booker sig ind i det nye aktivitetscenter. Eller tildeler midler via den såkaldte Syddjurs-Model, der jo ikke helt er beregnet til denne slags lokaletilskud.

»Du har en pointe i, at det kan blive en principsag der kan danne præcedens,« erkender Riber Hog Anthonsen (V) der er formand for udvalget for plan, udvikling og kultur.

For hvis et distriktsråd og flere foreninger kan bruge lokaler gratis hos et nyt, selvejende aktivitetscenter, der så får penge pr. gang, så kunne det være, at andre distriktsråd fik samme ide.

Helt så farligt bliver det ikke, pointerer Ole Wolf, der er leder af Kultur og Borger i Syddjurs Kommune.

»Man kunne forestille sig, at vi fandt en foreningspulje der kan løse problemet,« lyder det.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.