30 år på bagen: Teaterstykke gemmer på en fin historie

Torsdag optrådte Syddjurs Egnsteater med stykket "At være for lille" i forbindelse med Ebelfestival. Forestillingen har mere end tre årtier på bagen, og gemmer, ifølge skuespiller Pia Lund Andersen, på en helt særlig historie.

Artiklens øverste billede
Tæppet bag skuespiller Pia Lund Andersen er, ligesom teaterstykket mere end 30 år gammelt. Foto: Mark Sigetty Bøje

I Fregatten Jyllands auditorie kunne gæster torsdag opleve et helt særligt teaterstykke. Forestillingen var for de helt små børn, og historien bag stykket er ca. 30 år gammel.

»Det er et stykket, vi har arvet fra en mand, der hedder Erik Møller Pedersen. Oprindeligt var det hans kone, der optrådte med forestillingen,« fortæller skuespiller Pia Lund Andersen.

Dengang hed det teater 83, og hånddukken var ikke en kylling, men en lille høne. Da Erik Møllers Pedersens kone blev ramt af kræft, tog han selv kludedukken på hånden, og fortsatte med at fremføre historien om den lille høne rundt om i landet. I dag er han over 70 år, og kunne ikke blive ved med at optræde. Han spurgte derfor Syddjurs Egnsteater om de ville arve det. Det ville de, og derfor købte de teaterstykket, fortæller Pia Lund Andersen.

»Historien var noget anderledes, og vi har så skrevet stykket en smule om. Jeg fik lov til at stå for det, og kyllingen er blevet lavet specielt til mig. Så vi er blevet sådan et makkerpar.«

Erik Møller Pedersen er ifølge Syddjurs Egnsteaters hjemmeside krediteret som konsulent på teaterforestillingen, som den tager sig ud i dag.

Foto: Mark Sigetty Bøje

En historie om at være lille

Forestillingen ”At være for lille” handler om, at livet kan være lidt svært, når man er for lille til at være sammen med de store. Især for Kylling, som er den eneste kylling i hønsegården. Kylling folder dog sine vinger ud, og sprudler da den voksne Pia, tager ham op på sit skød. I løbet af historien bevæger Pia Lund Andersen og kylling sig fra hønsegården, til stranden og tilbage i hønsehuset.

»På det overordnede plan kredser forestillingen om det at føle sig tryg og tilpas, og om betydningen af, at der er plads til, at man kan vokse og udvikle sig. Hvornår føler man sig lille, hvornår stor? Og hvornår opfatter andre en som henholdsvis lille eller stor? Det er de centrale spørgsmål. Men rundt om dem flettes en buket af dagligdags genkendelige samtaler og handlinger.« Skriver Kirsten Dahl i sin anmeldelse af stykket på teateravisen.dk

Foto: Mark Sigetty Bøje

En stor del af forestillingen hviler på den unikke scenografi. Udover kyllingen er den eneste rekvisit nemlig kulissen bag skuespilleren, som udgøres af et imponerende tæppe syet i alverdens farver og mønstre. Tæppet et hængt udover en parasol, som skuespilleren drejer rundt, hver gang der skiftes scene. Det giver en cirkus-agtig fornemmelse, der efterlod de mange børn fortryllede.

Bagtæppet er, såvidt Pia Lund Andersen ved, håndsyet, og er helt tilbage fra teaterstykkets begyndelse for tre årtier siden. Det er lavet til Erik Møller Pedersen og hans kone af scenografen Alice Varlo, og er altså helt tilbage fra teaterstykkets spæde begyndelse.

Pia Lund Andersen er da også meget glad for forestillingen.

»Jeg synes, at den her forestilling simpelthen er så taknemmelig at lave. Fordi de fleste børn, der kommer, ikke har været i teatret før. Samtidig kan jeg mærke en tillid fra de små børn, der kommer helt tæt på mig bagefter. Så bare det, at få lov til at give dem sådan en kæmpe oplevelse. Det er bare dejligt.«

Foto: Mark Sigetty Bøje

Læs også

Del artiklen