Da engelske bombefly var på en umulig mission: Skyggen i mit øje

Anden verdenskrigsfortællinger fra Bornedals hånd.

Artiklens øverste billede
Filminstruktør Ole Bornedal er aktuel med filmen "Skyggen i mit øje". Foto: Jacob Ehrbahn

Anden Verdenskrig er en evig kilde til historier for både danske og internationale filmskabere. Med ’Skyggen i mit øje’ har Ole Bornedal skabt en gribende og intens anden verdenskrigsfortælling om en af de mest skæbnesvangre begivenheder i Danmark.

Filmen har sit udspring en tidlig morgen i 1945 hvor nonner og børn gør sig klar til en ny skoledag på Den Franske Skole på Frederiksberg. Samme morgen gjorde Britiske soldater sig klar til at flyve mod København på en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. Planen var at angribe Gestapos hovedkvarter i Shell-huset, hvor tyske soldater havde anbragt 26 danske fanger på øverste etage, som en form for levende værn. Angrebet lykkedes, men ikke langt derfra ramte tragedien. Et fly styrtede ned tæt ved Den Franske Skole, og røgsøjlen fra flystyrtet, fik de efterfølgende bombefly til at tro, at målet er netop dér.

Filmen skildrer historien om den skæbnesvangre begivenhed oplevet gennem børnene og nonnerne på Den Franske Skole, de unge indespærrende frihedskæmpere i Shell-huset og de britiske piloter.

Vi har alle set film om frihedskæmpere og nazister, men at lave en krigsfilm i børnehøjde er et modigt greb fra instruktørens side, der kun lader sig gøre med et cast af børneskuespillere der leverer et imponerende niveau hele filmen igennem. Udover de udvalgte tre børn – Bertram Bisgaard, Ella Nilsson og Ester Birch – ses også den danske verdensstjerne Alex Høeg Andersen – kendt for tv-serien Vikings – sammen med blandt andre Danica Curcic og Fanny Bornedal, som er datter af instruktøren.

Ole Bornedal har tidligere stået bag film som Nattevagten, Fri os fra det onde og Så længe jeg lever. Bornedal har også før kastet sig ud i en Danmarkshistorisk fortælling, nemlig den udskældte DR-storserie »1864«, der dog fik hård kritik med på vejen. I ’Skyggen i mit øje’ har han formået at afrunde plottet på en gribende og bevægende måde der både leverer storslået spænding på Spielbergs niveau og fugtige tårekaner, hvis man da ikke er lavet af stål.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen