Keld & Hilda underholder på Pindstrupcentret

Ældre Sagen i Midtdjurs har fået en pose penge og inviterer ældre til gratis kaffebord og koncert med det populære par.

Artiklens øverste billede

Et flertal i Folketinget besluttede her i 2021 at stimulere oplevelsesindustrien efter Corona ved at give et tilskud til blandt andre Ældre Sagen.

Ældre Sagen i Midtdjurs fik 68.000 kroner og er nu klar til at invitere områdets ”sårbare/ensomme ældre, både medlemmer og ikke medlemmer, til to gratis arrangementer.

Fuldt hus

Det første arrangement finder sted torsdag 11. november kl. 13- ca. 15.30 på Pindstrupcentret, hvor der er arrangeret stort kaffebord og besøg af Keld & Hilda, som vil underholde med deres sange og musik. Der er fuldt hus, det vil sige at der er 85 tilmeldte samt Ældre Sagens bestyrelse.

Ældre Sagens besøgsvenner har sørget for, at deres ”besøgsværter” bliver inviteret, og besøgsvennerne fra Ældre Sagen kan komme med, og hjælpe til med transport mm. Det samme gælder Ældre Sagens ”Morgenopringere”, som på samme måde har kontaktet alle dem, de ringer til.

Ældre Sagens kontaktpersoner for besøgsvenner og opringere vil selvfølgelig være med, ligesom bestyrelsen er til stede.

Derudover deltager kommunens hjemmepleje, og de har tilmeldt 22 ældre. Tina og Line fra Ringparken kører ud med kommunens bus fra Ringparken, og henter og bringer de, der har behov for hjælp til transport. De sidste pladser på Pindstrupcentret er besat ved tilmelding efter annoncering i lokalavisen, men selvfølgelig stadig med formålet angående ”Sårbare / ensomme ældre” for øje.

Ældre Sagen er allerede i gang med at planlægge næste arrangement til næste år, hvor det resterende beløb så skal anvendes efter samme opskrift.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen