Dråbitten får igen Det Grønne Flag

Dråbitten naturbørnehave har igen gjort sig fortjent til det bæredygtige flag.

Artiklens øverste billede
På landsplan har 800 institutioner i år kvalificeret sig til det grønne flag, men Dråbitten er den eneste i Syddjurs, skriver Dråbitten til Lokalavisen. Pressefoto

For tredje år i træk har Dråbitten naturbørnehave med vuggestue, gennem opmærksomhed på miljø og bæredygtighed, kvalificeret sig til det grønne flag.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra institutionen.

Det Grønne Flag tildeles institutioner der lever op til bestemte krav om inddragelse af Naturen i det daglige liv i institutionen, og to gange om året har projekter, der inddrager børnene. Dråbitten har arbejdet med Havmiljø og Drikkevand. Dråbitten arbejder desuden ud fra FNs Verdensmål.

Flaget blev overdraget af byrådsmedlem Anita Søholm (S), der er glad for den vedvarende opmærksomhed Dråbitten har på Naturen og miljøet:

»Vi så jo gerne, at mange flere institutioner i Syddjurs Kommune, kunne kvalificere sig op til at kunne få det Grønne flag,« udtaler hun ifølge pressemeddelelsen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen