Claus Friis Lange bliver ny familiechef i Syddjurs Kommune

Claus Friis Lange er 60 år og kommer fra en stilling som chef for Børn- og familie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har over 20 års kommunal ledelseserfaring.

Artiklens øverste billede
Claus Friis Lange tiltræder som ny familiechef i Syddjurs Kommune ved årsskiftet. Pressefoto

Claus Friis Lange tiltræder som ny familiechef i Syddjurs Kommune 1. januar 2022. Han kommer fra en stilling som chef for Børn- og familie i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han har været ansat siden 2015. Ud over børn- og familieområdet har han ledelseserfaring inden for børne-, unge-, fritids- og kulturområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syddjurs Kommune

Claus Friis Lange har en række lederuddannelser bag sig og har desuden efteruddannelser inden for personaleledelse, økonomi og HR.

Velfærdsdirektør Katrine Axél udtaler om ansættelsen:

»Det er ingen hemmelighed, at vi ligesom mange andre kommuner har været udfordret på familieområdet. Derfor er jeg særlig glad for at kunne byde Claus Friis Lange velkommen som ny familiechef. Claus har mange års ledelseserfaring og har vist dyb faglig viden om området. Jeg er sikker på, at Claus med sin erfaring kan levere den nødvendige ro og stabilitet til område. På direktionens vegne byder jeg Claus velkommen til Syddjurs Kommune.«

Claus Friis Lange er uddannet jurist, bor i Højbjerg og har tre voksne børn.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen