KV21 - Bøgehøj: "Den absolut stærkeste opstilling nogensinde hos Syddjurs Konservative"

Det ser unægteligt lovende ud for Det Konservative Folkeparti med hele 14 kandidater på nuværende tidspunkt til kommunalvalget 

Aldrig har Syddjurs Konservative stillet med et stærkere hold til et kommunalvalg i Syddjurs, ifølge spids- og borgmesterkandidat Tommy Bøgehøj, i denne byrådsperiode konservativ enegænger i Syddjurs Byråd.

Bøgehøjs optimisme er ikke bare ’klappe kage jubeloptimisme’, for det er lykkedes allerede på nuværende tidspunkt at have 14 kandidater klar til den konservative liste.

Enkelte er velkendte navne fra de seneste valg - for eksempel Kirstine Kvorning, Diana Bang og ægteparret Myrwick - men der er også nye og uprøvede i flokken, som indtil videre er uden kandidater fra kommunens vækstby nummer 1, Hornslet.

”Bestyrelsen har på vores seneste bestyrelsesmøde, efter gældende regler udsendt fra landskontoret, konstitueret kandidatlisten, som senere skal bekræftes på et endeligt opstillingsmøde, hvor flere kan komme på listen,” siger Tommy Bøgehøj.

Corona-situationen er dark horse og afgør, hvornår det bliver muligt at afholde opstillingsmødet.

Listen holdes åben for nye kandidater indtil starten af september.

Socialkonservativ linje

Efter storhedstiden med Poul Schlüter perioden fra 1982 til 1992 har Det Konservative Folkeparti været Venstres lillebror landspolitisk i blå side af det politiske spektrum, hvor Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige også vil kæmpe med om positionerne.

Folketingsvalget i juni 2019 var en optur for Det Konservative Folkeparti og partiformand Søren Pape Poulsen, der fordoblede mandattallet fra seks til 12 efter det dårligste valgresultat nogensinde i 2015 med blot 3,4 procent af stemmerne.

Meningsmålingerne lige nu signalerer også medvind til partiet, der senest i fælles flok besluttede at stemme ja til en rigsretssag mod Inger Støjberg, selv om det sikkert var en hård pille at sluge for nationalkonservative typer som Nasser Khader og Venstre overløberen Marcus Knuth.

Tommy Bøgehøj tilhører den socialkonservative fløj i partiet, som hylder det gamle konservative slogan ’forandre for at bevare’, og denne linje har han også stået for i byrådsarbejdet.

”En tilbøjelighed til at bevare og en evne til at forbedre ville tilsammen være mit mønster på en statsmand. Alt andet er vulgært i tanken og farligt i udførelsen,” som den britiske politiker og skribent Edmund Burke, koservatismens profet, (1729-1797) bl.a. sagde om det at være konservativ.

Står på tre ben

Til det forestående valg vil Syddjurs Konservative stå på tre ben.

”Vi står for det sociale, det liberale og det nationale, og det betyder, at vi skal sikre frihed til, at de virksomme kan drive virksomhed og skabe arbejdspladser, vi skal tage os af de svage og sårbare, og så skal vi passe på dansk natur og Danmarks sjæl,” uddyber Tommy Bøgehøj, der altid har understreget, at han er stor tilhænger af EU og ikke vil være med til at vende ryggen til resten af verden.

”14 kandidater er passende til, når alle er valgt, at sikre flertallet blandt Syddjurs Byråds 27 medlemmer,” lyder det fra borgmesterkandidaten.

Sagt med et smil naturligvis, men det fjerner nu ikke indtrykket af, at Syddjurs Konservative har lagt fra land, som aldrig før set i Syddjurs Kommunes historie.

FAKTA

Syddjurs Konservative kan mønstre følgende navne pt.:

Tommy Bøgehøj, Ebeltoft

Kasper Kolstrup Møller, Kolind

Kirstine Kvorning, Grønfeld

Bendt Ransborg Hejerholt, Ebeltoft

Kristian Damsgaard, Rønde

Henrik Knudsen, Ebeltoft

Michael Sangill Mikkelsen, Følle Strand

Diana Bang, Ryomgård

Kim Withen Olesen, Mols

Lone Myrwick, Ugelbølle

Søren Maarslet, Ebeltoft

Niels Aakjær Holst, Thorsager

Steen Myrwick, Ugelbølle

Lars Bjørn, Ugelbølle

Syddjurs Konservative opstiller sideordnet


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.