De unge er tilbage på efterskolerne: »Folk viser lidt mere omsorg for hinanden«

I en tid med social distancering vinder efterskolernes fuldtidsfællesskaber frem. Her bliver de unge konfronteret med glæderne og udfordringerne ved at leve sammen med andre. Fysisk og hele døgnet rundt.

Artiklens øverste billede
Foto: Mark Sigetty Bøje

Afstand og nærvær. To modsatrettede størrelser har skulle eksistere side om side de sidste to år. Især på de danske efterskoler. Nu er eleverne endnu engang vendt tilbage efter endnu en hjemsendelse. Bortset fra et maskepåbud for besøgende og sporadiske klynger af håndsprit er alt dog tilsyneladende som det plejer.

Sådan næsten. Hele skolen skal nemlig på skiferie om to uger, og derfor foregår dagens interview med ansigtsmaske, afstand og afspritning. Ifølge tre elever fylder corona dog ikke det store i deres hverdagen. Den største gene er tilsyneladende kravet om ekstra rengøring hver morgen, men det kan også være slemt nok, når man er 16 år, og bare vil hænge ud med ens venner, så længe det er muligt.

Rekordmange elever

Femmøller Efterskoles kridhvide bygninger lyser op i vintermørkets sidste krampetrækninger denne torsdag formiddag. På forstanderens kontor sidder Casper L. H. Andersen, Vitus Karl Dahl – begge 16 år og Emma Danneskjold Siracusano på 17.

De er en del af årgangen med allerflest efterskoleelever nogensinde. I 2021 kunne landets efterskoler melde om rekordhøjt antal efterskoleelever på landsplan. Det kan der være mange årsager til, men spørger man Casper, Vitus og Emma er der en alt overskyggende egenskab, som efterskolelivet udmærker sig ved: fællesskab.

»Folk viser lidt mere omsorg for hinanden. Hvis der er et eller andet galt, så prøver man lidt mere bevidst at finde ud af, hvad det er. Nogle gange er det lidt meget, men det er også meget rart.«

Vitus Karl Dahl, 16 år, Femmøller Efterskole

»Det er nok det, jeg elsker allermest ved efterskolen, at man sådan ligesom kan være sammen, selvom man er så forskellige mennesker, som man egentlig er. Vi er allesammen et sted af samme grund: for at få et fedt år,« siger Casper, og han bakkes af Vitus.

»Der er dog trods alt grupper, selvom man også på tværs af grupperne er ret gode venner. Der er heldigvis ikke sådan noget splid mellem grupperne. Der er sådan lidt sladder, men det er dejligt, at der ikke er de samme fjendskaber, som der var på folkeskolen,« siger han, mens de to andre nikker.

Opmærksomme unge

Vitus oplever, at eleverne på skolen er meget bevidste om, hvordan andre har det, og det er der noget hyggeligt ved, som han siger.

»Folk viser lidt mere omsorg for hinanden. Hvis der er et eller andet galt, så prøver man lidt mere bevidst at finde ud af, hvad det er. Nogle gange er det lidt meget, men det er også meget rart.«

Det er de to andre enige i.

»Folk er meget gode til det der med, at hvis man ser en eller anden have det lidt hårdt, så spørger man ind til det. Der er ikke nogen der bare går forbi,« siger Emma.

Det fedeste ved efterskolen for hende, har dog været at møde hendes kæreste, fortæller hun, og kigger over på Casper, der rækker hånden op. Og så griner de ellers alle tre.

Casper, Vitus og Emma håber, at det sidste halve år bliver ligesom starten på det første. At der bliver tid til at socialisere uden al for meget fokus på eksamener. Foto: Mark Sigetty Bøje

Nærvær på godt og ondt

Det konstante og tætte samvær med andre unge er dog ikke uden udfordringer. Der er ikke noget sted at gemme sig, og når konflikterne opstår, kan man ikke bare logge af.

»Nogle gange kan det virkelig blive meget, hvis man har brug for at være lidt for sig selv. Det er ikke helt nemt, hvis man bor på et firemands-værelse,« siger Casper.

Noget jeg virkelig sætter pris på ved den her skole, er, at alle kan snakke med alle. Det håber jeg måske, der bliver gjort mere ud af. Nu skal vi jo også alle sammen på skiferie. Hvilket jeg forventer vil gøre en stor forskel.

Emma Danneskjold Siracusano, 17 år, Femmøller Efterskole

Han fandt tidligt ud af, at han blev hurtigere træt på efterskolen, og skulle bruge mere energi i løbet af en dag. Det kan Emma godt følge ham i. Privatliv er ikke rigtig noget, der findes som efterskoleelev.

»Hvis der opstår noget drama, så ved man, at det er der. Derfor er det også noget, der virkelig er fokus på. Når det opstår, så skal det virkelig bare løses. Det var noget andet i folkeskolen, hvor man bare kunne tage hjem.«

»Nogle gange kan man også godt føle sig sådan lidt tvunget ind i noget drama. Det kan være en kunst at holde sig ude af,« siger Vitus, og får de to andre til at fnise, inden han fortsætter. »Nogle gange handler det også bare om at huske, at man kan blande sig udenom, selvom man ikke har specielt meget privatliv.«

Nye linjefag

Nogle ting lader altså til ikke at have ændret sig ved efterskolen de sidste 30 år. Der er stadig hygge og drama og samvær og sugemærker. Alligevel er der dog noget, der er anderledes. Tidligere udmærkede Femmøller Efterskole sig ved at tilbyde teater og dans, men i dag er det afløst af nye fag.

»Jeg har e-sport som linjefag. Jeg har min computer her bagved, som jeg spiller på, og så har jeg normale timer; engelsk og så videre efterfølgende,« fortæller Casper.

Vitus har tegning som linjefag, og Emma arbejder med styling, hvor de blandt andet lærer at lægge make-up, vokse bryn og lave negle.

»Det er meget fedt. Nogle gange sidder vi også bare, og sladrer om det, der foregår på skolen. Det der sker til styling kommer ikke udenfor styling, og det er bare det sjoveste nogle gange.«

Fornyede fællesskaber

På efterskolen er de unge eksponeret for fællesskabet råt for usødet. Det er nogle erfaringer, som rigtig mange skoleelever måske har manglet gennem de sidste to år, når skolerne har været ramt af lange nedlukninger. Måske er det netop derfor, at efterskolerne er mere populære end nogensinde?

Spørgsmålet er om den store stigning i antal elever de sidste to år overhovedet har noget med corona at gøre. Ifølge de tre elever er svaret både ja og nej. Casper har altid vidst, at han ville på efterskole. Derfor har corona-nedlukninger ikke haft indflydelse på den beslutning. Det er dog en anden snak, når det kommer til Vitus og Emma.

»Jeg gjorde det til dels, fordi jeg ikke havde nogen vennegruppe i 9. klasse. Det var blandt andet på grund af corona, fordi vi ikke havde været i kontakt så længe, så vi var bare stoppet. Efterskolen var ligesom en mulighed for at give det et skud mere, hvor man havde en chance for at kommunikere med folk. Jeg klager i hvert fald ikke. Historien ender jo sådan set lykkeligt for mit vedkommende, synes jeg,« siger Vitus, og høster varm latter fra de to andre.

I sidste ende håber de alle tre, at det sidste halve år bliver ligesom starten på det første. At der bliver tid til at socialisere uden al for meget fokus på eksamener.

»Noget jeg virkelig sætter pris på ved den her skole, er, at alle kan snakke med alle. Det håber jeg måske, der bliver gjort mere ud af. Nu skal vi jo også alle sammen på skiferie. Hvilket jeg forventer vil gøre en stor forskel,« siger Emma.

Læs også

Del artiklen