Fremtidens 10. klasse: Alt ved det gamle i nye klæder, helt ny kurs eller en blød mellemvej?

Skal en ny aktør uden for skolernes regi drive fremtidens 10. klasse i Syddjurs, skal det klappes af politisk inden årets udgang

SYDDJURS De unge vil hellere gå i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne, og det er noget gøgemøg, hvis man er politiker med blik for, at langt flere unge end det er tilfældet i dag skal gå erhvervsvejen.

Statistikken viser, at Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet fra 32 procent i 2000 til godt 19 procent i 2018.

Regeringen har sat et mål om, at 25 procent af de unge skal søge erhvervsuddannelserne i 2020, og i 2025 skal andelen være på 30 procent.

Syddjurs Kommune er mere ambitiøse end regeringen. I Syddjurs er målet, at mindst 28 procent af en årgang vil vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020.

Selvom Syddjurs lige nu ligger over landsgennemsnittet i andelen af unge der søger ind på en erhvervsuddannelse (21 procent mod 19,4 procent),skal der speedes op og tænkes nyt, hvis 2020-målet skal være inden for rækkevidde.

Venstre på Christiansborg vil gerne knytte 10. klasse til erhvervsskolerne, men det melder andre borgerlige partier pas på.

Tidligere minister Marianne Jelved (B) udtalte for eksempel til Folkeskolen 5. september 2018: ”Jeg vil anbefale, at man lokalt vælger at placere 10. klasserne, hvor det lokalt er mest hensigtsmæssigt. 10. klasserne er ikke kun indrettet som en vej til EUD. Det er også en vej til HF og til studentereksamen og til andre muligheder. Og vi kan ikke overuddanne os i Danmark. Jeg har ingen problemer med, at en elektriker også har en studentereksamen. Hun bliver måske en gang elektroingeniør. Vi skal være glade for de uddannelser, vores unge tager”.

Uenighed lokalt

Nuvel, politikerne i Syddjurs skal inden nytår tage stilling til, hvordan fremtiden skal se ud, for de unge, der fremover gerne vil have 10. klasse med efter folkeskolen.

Den nuværende 10. klasse i Syddjurs Kommune fordeler sig på henholdsvis 43 elever på EUD10, 28 elever på Rønde Skoles 10. klasse samt 22 på 10. klassecentret i Grenaa, fremgår det af et notat fra skoleforvaltningen i Syddjurs.

Heri er ikke medregnet de unge, der har valgt at gennemføre deres 10. skoleår på for eksempel Ryomgård Realskole, på efterskole eller et andet tilbud.

Forvaltningen har beskrevet tre mulige retninger for fremtidens 10. klasse:

Forsætter som nu med 10. klasse på Rønde Skole og den mere praktiske EUD10 på Kalø Økologiske Landbrugsskole, som Syddjurs Kommune har udliciteret til VIDEN DJURS

10. klasse flyttes over i Ungdomsskolen

10. klasse og EUD10 ønskes varetaget af én leverandør

”Hvis vi politisk bliver enige om, at 10. klasse og EUD 10 fremover skal varetages af en leverandør gældende fra næste skoleår, har vi travlt, for så skal der foreligge en beslutning i byrådet inden juleferien, fordi det så skal i udbud, hvem der skal løse opgaven,” siger Kirstine Bille (SF), formand for Udvalget for Familie og Institutioner (FI).

”Hvis der ikke er flertal for den løsning, har vi god tid til at finde ud af, om vi skal fortsætte som nu eller udvikle det nuværende tilbud.”

Selv har Kirstine Bille peget på Syddjurs Ungdomsskole som en mulig arvtager til at stå for det kommunale 10. klasses-tilbud.

Da FI-udvalget diskuterede forvaltningens oplæg, skilte de politiske vande sig.

Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) og Christian Haubuf (S) vil fastholde den nuværende model, mens de to Venstre-medlemmer, Else Marie Høgh og Jørgen Ivar Brus Mikkelsen vil have en ny leverandør på banen, og dermed sende opgaven i udbud.

VIDEN Djurs er klar til at løfte opgaven, forsikrer direktør Ole Svit.

”Hvis Syddjurs Kommune vælger at sende opgaven i udbud, har vi tilbuddet klar, og det bliver på Kalø Økologiske Landbrugsskole sammen med EUD10,” fortsætter direktøren.

”Socialdemokratiet foretrækker klart at fastholde et 10. klassestilbud i skoleregi, men vi er naturligvis parate til at diskutere, om den nuværende ordning på Rønde Skole er den rigtige eller vi kan lave noget, der er endnu bedre for de unge,” siger borgmester Ole Bollesen (S).

Dermed ser det ud til, at forslaget om at bringe en ny aktør i spil til at varetage både 10. klasse og EUD10 ikke har politisk gang på jord i Syddjurs, fordi flertallet , Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet, i alt 14 mandater, vil afvise forslaget.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.