Fredninger trumfer biodiversitet

DN Syddjurs vil holde øje med, at naturnationalparken ikke tromler henover fredede områder i Mols. Den bekymring deler hovedorganisationen dog ikke. Tværtimod

Artiklens øverste billede
Mols Bjerge er omfattet af to fredninger fra hhv. 1984 og 1994 (de mørkegrønne områder) og dem skal der ikke tages let på, mener den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening i Syddjurs. Grafik: DN


Det er ingen hemmelighed, at den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening i Syddjurs og dens nye bestyrelse forholder sig meget kritisk til tanken om naturnationalpark på Mols. Der er flere grunde, men den altovervejende er hensynet til de fredede områder, der findes i Mols Bjerge.

Vi er af den overbevisning, at en udpegning af Mols Bjerge som en kommende Naturnationalpark er i strid med de 2 gældende fredninger i området. Det var vores overbevisning inden miljøministeren udpegede de 10 nye områder for kommende Naturnationalparker - og den opfattelse er stadig gældende, lyder det i en udtalelse fra foreningen efter et møde i sidste uge.

Jens Kristoffersen fungerer lige nu som konstitueret formand for DN i Syddjurs. Foto: Lars Norman Thomsen

Vores lokale afdeling i Syddjurs har ikke rygdækning til deres kritiske linje i forhold til Mols Bjerge fra vores repræsentantskab eller i foreningens vedtagne politik.

Sebastian Jonshøj, vicepræsident ved Danmarks Naturfredningsforening.

En principsag

Fra hovedkontoret af dansk Naturfredningsforening har kun lydt lovprisning af udpegningen af naturnationalparkerne. Fra foreningens præsident lød det således umiddelbart efter offentliggørelsen:

»Det er godt, at vi nu får etableret yderligere 10 naturnationalparker i nogle af landets skønneste naturområder, så vi kan beskytte og styrke biodiversiteten.«

DN Syddjurs er altså ikke helt på linje med og i hvert fald ikke lige så begejstret som sin hovedorganisation.

»Kampen for biodiversitet må ikke ske på bekostning af fredningerne, og hele fundamentet for foreningen, både nationalt og lokalt, er og bør være netop fredningerne. Sympati for udvidet biodiversitet begrunder ikke at fredninger ikke skal overholdes. Det skal være svært at ændre en fredning begrundet i, at skiftende politiske flertal eller modestrømninger ikke skal spille hasard med fredningerne,« siger Jens Kristoffersen, som lige nu fungerer som konstitueret formand.

»Principielt er en fredning noget evigt, der ikke kan ændres.

Bent Jacobsen, viceformand i Naturklagenævnet

Bent Jacobsen, viceformand i Naturklagenævnet og ekspert i fredningssager, udtalte i oktober sidste år til avisen Nordjyske:

»Principielt er en fredning noget evigt, der ikke kan ændres. I sjældne tilfælde kan der dog ske ændringer, men det kræver en ny fredningssag, hvor formålet med fredningen respekteres efter en anlægslov i Folketinget.«

Ingen opbakning

Danmarks Naturfredningsforening understreger over for Lokalavisen, at der et meget få af de aktive lokalafdelinger, som ikke deler begejstringen for de kommende naturnationalparker.

»Og vores lokale afdeling i Syddjurs har ikke rygdækning til deres kritiske linje i forhold til Mols Bjerge fra vores repræsentantskab eller i foreningens vedtagne politik,« siger vicepræsident Sebastian Jonshøj.

Mols Bjerge er omfattet af to fredninger fra hhv 1984 og 1994. Fredningerne har enslydende hovedformål (§1), som er:

’Fredningen har til formål at sikre, at de landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier i området bevares under opretholdelse af ejendommenes karakter af land- og skovbrugsejendomme, at udgøre det retlige grundlag for en naturpleje med sigte på udformning og opretholdelse af et righoldigt og afvekslende landskab med en passende repræsentation af de enkelte stadier i landskabsudviklingen, og at udvide og regulere offentlighedens adgang til færdsel og ophold i området.’

Birgitte Bang Ingrisch er fredningsekspert ved Dansk Naturfredningsforening. Ifølge hende er en fredning ikke noget, man lige sløjfer.

»Hvis tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for det, så kan der i teorien dispenseres fra en eksisterende fredning, selvom det er i strid med hovedformålet. «

Vi vil bide os fast som en vagthund. For hvem ved? Næste gang en fredning ønskes omgået eller ændret, drejer det sig måske om en sag, det politiske flertal er imod

Jens Kristoffersen, konst. formand for DN Syddjurs.

Vurderer fredningsnævnet, at for eksempel en naturnationalpark er i strid med den eksisterende fredning, så kan der rejses en ny fredningssag, der jo så i sidste ende betyder, at de tidligere fredninger bliver ændret til nye.

Og det er ikke noget problem for Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi står i Danmark midt i en biodiversitetskrise, hvor vi mister arter i et tempo der er hurtigere end noget andet tidspunkt i menneskehedens historie, og det er i vores optik en tungtvejende samfundsmæssig interesse. Derfor ser vi gerne en dispensation fra fredningerne, hvis de skulle være i strid med naturnationalparken. Det er dog vores vurdering, at det ikke bliver en udfordring,« udtaler vicepræsident Sebastian Jonshøj.

Vagthund

Uagtet hovedorganisationens syn på den sag, så melder DN Syddjurs klar. De vil med egne ord være vagthund i den næste tid, hvor rammerne for naturnationalparken skal findes og indgå i alle relevante arbejdsgrupper og bide sig i haserne på de forslag, som ikke overholder de nuværende fredninger.

»Hvis vi opfatter, at en fredning tilsidesættes eller der er en gråzone, så vil vi indbringe sagen for de relevante organer, herunder Fredningsnævnet. For hvem ved? Næste gang en fredning ønskes omgået eller ændret, drejer det sig måske om en sag, det politiske flertal er imod,« afslutter Jens Kristoffersen på vegne af DN Syddjurs.


Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.