Djursland får international opmærksomhed

Forbindelsen mellem Ringenes Herre-forfatteren Tolkien og Syddjurs var blandt andet en af de gode ting ved vores område, som i sidste uge trak en journalist fra det engelske medie The Guardian til Djursland 

Artiklens øverste billede
Djursland og Aarhusbugten har efter sigende inspireret J. R. R Tolkien, da han skrev romanen "Ringenes Herre". Grafik: Agnete Holk

Man kender måske navnene Helms Deep, Isengard og Esgaroth, hvis man har læst J.R.R Tolkiens bøger, Ringenes Herre.

Tolkien var stærkt inspireret af Djursland, da han navngav flere steder i sine bøger. Og fortællingen om forbindelsen mellem forfatteren og Djursland er så spændende og en af grundene til, at den engelske avis The Guardian har vist interesse og netop besøgt Djursland for at lave en artikel om den og generelt hele området og alle de ting, det har at byde på.

Besøget skyldes dels et stort og ihærdigt arbejde fra VisitAarhus for at sætte regionen på det internationale landkort, og dels også forfatter Casper Clemmensens kommende bog ’Tolkien og det mytiske Jylland’, som dokumenterer Tolkiens fascination af Djursland i hele hans forfatterskab. Begge dele resulterer nu i, at Djursland for alvor får international opmærksomhed.

The Guardian har 1,2 millioner læsere, så det her besøg betyder rigtig meget for vores håb om at udbrede interesse internationalt. Vi håber, at mange af Tolkiens landsmænd vil få lyst til at gå i hans fodspor og besøge os

Pia Lange Christensen, direktør, VisitAarhus.

Interesse fra hjemlandet

I Tolkiens hjemland, England, er der altså også interesse for, hvor forfatteren søgte sin inspiration.

Det er et samarbejde mellem VisitAarhus og VisitDenmark, der har fået den engelske journalist fra The Guardian på besøg på Djursland, og hun skal blandt andet gå i Tolkiens fodspor.

»Vi mærker en god interesse for historien om Tolkien. The Guardian har 1,2 millioner læsere, så det her besøg betyder rigtig meget for vores håb om at udbrede interesse internationalt. Vi håber, at mange af Tolkiens landsmænd vil få lyst til at gå i hans fodspor og besøge os her i Aarhusregionen«, siger Pia Lange Christensen, direktør, VisitAarhus.

Besøget er et resultat af et stort arbejde fra VisitAarhus i samarbejde med VisitDenmark om at få store internationale medier på besøg i Aarhusregionen. Det skal understøtte den overordnede målsætning om at få de internationale turister tilbage efter corona-pandemien. Senest har netop The Guardian bragt en guide til Aarhus i forbindelse med arrangementet ’Music City’.

Ud over at gå i Tolkiens fodspor skulle den engelske journalist i selskab med VisitAarhus også blandt andet besøge Friland og Fregatten Jylland i Syddjurs.

Lokalavisen har ladet sig fortælle, at journalisten var her i fire dage. Hvad hun ellers besøgte, ved vi ikke, men det er ikke utænkeligt, at hun også kiggede forbi Norddjurs.

»Vi har givet hende en liste over spændende seværdigheder på hele Djursland, og så må vi se, hvad hun vælger at skrive om, når artiklen kommer,« siger presseansvarlig ved VisitAarhus, Peter O. Pedersen.

Det hele bliver til en artikel i den engelske avis med omtale af Djursland.

I Tolkiens fodspor

Fortællingen om Tolkien og Djursland er altså en rigtig god ”vare” at have på hylden, når både danske og internationale turister skal lokkes til Aarhusregionen.

»Historien om Tolkien og Djursland er helt unik. De fleste har stiftet bekendtskab med Tolkiens bøger, og nu har man så muligheden for at komme helt tæt på hans univers på Djursland. Det er et stort aktiv for hele området, og lige præcis den slags unikke oplevelser som turisterne efterspørger,« siger Pia Lange Christensen, direktør, VisitAarhus.

Og hvis man bor i området eller besøger det, så kan man gå i fodsporene på Tolkien, som vi tidligere har omtalt her i avisen.

Sidste år satte Syddjurs Kommune nemlig et skilt op ved foden af Jernhatten med en fortælling om stedet og dets historie, og hvordan Tolkien har brugt det i sit univers. Og snart kommer yderligere syv skilte til, så man nu kan opleve otte Tolkien-punkter i Syddjurs Kommune.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.