Kan du overdøve de unge ved at skrue op for tv’et?

Det er et af rådene, som er dukket op på plakater i Hornslet. Med humoristiske råd opfordres der til god omgangsform mellem unge og voksne.

Artiklens øverste billede
Plakaterne vejleder med et glimt i øjet vejleder både unge og voksne til en god dialog., der her vises frem af formand for Natteravnene Grete Ølgaard. Pressefoto

Plakaterne er et resultat af de dialoger, der fandt sted efter teaterforestillingen ”I’ de fucking bedste” i november sidste år. Teaterstykket er en hyldestforestilling til de unge; både deres vilde energi og dovenskab og deres kreative - og nogle gange mindre gennemtænkte - idéer. Natteravnene i Hornslet havde taget initiativ til at få Teater Apropos til byen, og forestillingen blev vist for byens 8. klasser om formiddagen og for andre interesserede voksne og unge om aftenen.

»Natteravnene har flere gange lagt mærke til den hårde tone på Facebook. Og da de unge, som vi møder i gadebilledet, er søde, imødekommende og gerne vil enes med deres medmennesker, følte vi, at der var behov for et dialogmøde,« fortæller formand for Natteravnene Grete Ølgaard i en pressemeddelelse.

Skældud er ikke vejen frem

Efter forestillingerne var der dialogmøde for alle interesserede. Blandt de fremmødte unge og voksne var der enighed om, at der er plads til begge parter i byen. Der blev talt om, at der skal vises hensyn begge veje; musik skal ikke være unødvendigt højt, scootere skal køre pænt og de voksne skal ikke lave sure opslag på Facebook. De skal i stedet henvende sig til de unge. Begge parter var enige om, at man skal tale pænt til hinanden, og at skældud ikke er vejen frem.

Resultatet er de to flowcharts på plakaterne, der med et glimt i øjet vejleder både unge og voksne til en god dialog. Plakaterne er nu synlige i Hornslets gadebillede og skal minde os om disse pointer på steder, hvor de unge færdes. Natteravnene vil desuden have postkort med i lommen med det samme budskab, når de går tur.

Projektet er et samarbejde med Syddjurs Bibliotek, UngSyddjurs, SSP, Syddjurs Egnsteater, Hornslet Distriktsråd, Hornslet Hallen og Hornslet Skole, og det er ikke sidste gang, at de parter vil arbejde sammen om et projekt som dette.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen