Smilet er stadig stort

Mette Bak åbnede Boutique GLAD i Rønde for ti år siden, og hun smiler stadig stort, hver gang en kunde kommer ind.

Artiklens øverste billede
Mette Bak og Boutique Glad inviterer til 10-års fødselsdag med smagsprøver, bobler og gode tilbud. Foto: Anne Frank Henriksen

»Hvis du åbner en butik, Mette, så skal den hedde Glad.«

Sådan sagde en tidligere kollega til Mette Bak Nielsen. Det salgsfirma, hvor hun arbejdede, stod overfor at lukke, og muligheden for at forfølge drømmen om at åbne en butik stod pludselig åben, lige dér foran hende. Mette Bak var 41 år, så skulle det være, skulle det være nu. Da hun ikke så længe efter slog dørene op, stod der Boutique Glad på facaden.

Lidt spændt

Lokalet var dengang halvt så stort og lå ved Rønde Rutebilstation. Hun og hendes mand flyttede til byen nogle år før, og med to børn ville Mette gerne undgå pendlertiden, og så synes hun det var hyggeligt, hvis pigerne kunne komme forbi butikken efter skole.

»Det gør de stadig nogle gange, selv om de jo er store nu. Og de hjælper skam til en gang i mellem. Det gør min mand også. Vi kalder ham faktisk pedellen hernede, for han ordner alt det praktiske,« griner hun.

Efter at have taget beslutningen dengang i 2012, var Mette Bak selvfølgelig spændt på, hvordan det skulle komme til at gå, men hun er ud af en familie af selvstændige butiksdrivende, så hun vidste, at der altid ville være gode råd at hente.

»Og så havde jeg nok bare sådan en nedarvet tro på, at det selvfølgelig nok skulle gå.«

Varer sælger varer

I dag er butikken flyttet længere ned ad Hovedgaden og er blevet dobbelt så stor.

Helt fra starten har varerne på hylderne været en blanding mellem brugskunst, gaveideer, specialiteter og tøj.

Det sidste er der kommet mere af gennem årene, men selve filosofien med at have mange og forskellige varer på hylderne, stammer også hjemmefra.

»Min far har altid sagt, at varer sælger varer, og jeg kan lide, at jeg forhandler så mange forskellige varetyper.«

De skal helst være lidt specielle og utraditionelle.

»Det er ikke ligefrem stangvarer. Vi prøver hele tiden at forny os, tage på messer og holde øjne og ører åbne i forhold til at ramme det, der er oppe i tiden.«

Jeg havde nok bare sådan en nedarvet tro på, at det selvfølgelig nok skulle gå.«

Mette Bak, indehaver af Boutique GLAD, Rønde

Et godt team

Mette Bak samarbejder også med lokale, både kunstnere, forfattere og producenter. Og især lokalmiljøet har en stor plads i hendes hjerte, ikke mindst efter coronaen.

»Jeg har absolut kunnet mærke pandemien. Vi var jo tvangslukket i flere måneder, så jeg er simpelthen så taknemmelig for, at mine lokale, loyale kunder støttede os, som de gjorde, da vi igen måtte åbne. Det var helt overvældende.«

Det kræver tid at være selvstændig butiksdrivende, 50 timer om ugen siger Mette Bak, men heldigvis har hun hjælp i butikken af tre medarbejdere på nedsat tid, nemlig Line fra Skødstrup, Anne fra Mørke og Mai-britt fra Rønde.

»Vi er et godt team.«

Fælles for alle tre er, at de elsker at servicere kunderne.

»Det er det, jeg brænder for. Det er bare sådan en god oplevelse, når man kan hjælpe en med at finde lige det, han eller hun mangler, og de går glade ud af butikken.«

Og glade kunder kan Mette Bak få masser af i nærmeste fremtid. Hun fejrer nemlig sin fødselsdag med 20 procent på alt i dagene 19.-21- maj.

»10 procent for de første 10 år, og 10 procent for de næste 10 år,« siger hun med et stort smil.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.