Lunken interesse for klimaet i Syddjurs

Syddjurs Kommune har holdt halvdelen af sine kaffemøder for at høre borgernes input til en klimaplan. Fire møder trak kun i alt 30 mennesker til.

Artiklens øverste billede

I Rønde mødte 10 borgere op. I Ryomgård var det også 10, 9 i Ebeltoft og 4 i Mørke.

»Det kunne selvfølgelig have været rart, hvis flere var mødt op, men selv om der ikke kom så mange, så var det stadig gode møder,« siger Martin Tranholm, klimakoordinator i Syddjurs Kommune.

Det er i arbejdet med at lave en kommunal klimahandlingsplan, at koordinatoren har rystet kaffebønnerne og i stedet for at invitere til de mere traditionelle og større borgermøder, har han i samarbejde med distriktsrådene i syv byer inviteret til klimakaffemøder. Han vil nemlig rigtig gerne have borgernes tanker, spørgsmål og ideer til klimaudfordringerne og -løsninger, inden han skal have sin plan færdig. Men hvorfor mon så få møder op?

Jeg er på trods af det ikke så store fremmøde stadig meget glad. Jeg har fået nogle i snak og hørt deres ideer og projekter og lidt om, hvad der optager dem, og jeg har fået nogle konkrete inputs med hjem

Martin Tranholm, klimakoordinator Syddjurs Kommune

»Jeg tror, at en kommunal klimahandlingsplan måske lyder lidt uinteressant for nogen. Klima er jo for mange et ret abstrakt begreb, og nogle tænker måske på forhånd, at det ved de ikke nok om til at komme med ideer.«

En anden grund er, at folk er optagede af et andet og helt konkret problem lige nu, som dog er i samme boldgade.

»Alle bekymrer sig om energikrisen. Prisstigninger på el, gas og brændstof, som vi allesammen oplever lige nu. Den udfordring var der på møderne mange spørgsmål til, så jeg har besluttet at lave noget informationsmateriale om det og måske også invitere til nogle møder.«

Ambitiøse mål

Syddjurs Kommune er, sammen med stort set alle danske kommuner, en del af det såkaldte DK2020-projekt, hvor de forpligter sig på at udvikle ambitiøse klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens mål.

DK2020-arbejdet går i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden. De danske DK2020 kommuner har dog ikke blot anvendt den internationale standard, men også videreudviklet arbejdet med lokale klimaindsatser til inspiration for flere typer af byer og kommuner i både Danmark, Norden og resten af verden, bl.a. kommuner i det åbne land. Sådan lyder det på den danske tænketank, CONCITOs hjemmeside, som skal godkende de kommunale klimaplaner.

Det er foreningen Realdania, KL og de fem danske regioner, som sammen med CONCITO og det internationale bynetværk C40 Cities står bag DK2020.

Helt konkret arbejder vi lige nu tæt sammen med især Norddjurs og Skanderborg. Norddjurs skal også lave den her plan, og Skanderborg er virkelig spændende, for de er lige et mulehår længere fremme end vi er.»

Koordinatoren er dog ikke bleg for at sætte Syddjurs på landkortet.

»Vi har en virkelig god klimapraksis med langsigtede strategier. Syddjurs er med til at tænke klimatilpasning på en ny måde, når klimatilpasning planlægges sammen med byudvikling og klimasikring langs kysten sker i dialog med bl.a. lokale klimalaug. Jeg vurderer, vi ligger i toppen af kommuner i forhold til håndtering af klima.«

Færdig om et år

Han havde ellers glædet sig til endelig at komme ud og møde borgerne, for sidste handlingsplan blev lavet under corona, og det var trods alt endnu sværere at inddrage borgerne via skærmen.

Udfordringen med den famøse borgerinddragelse er sandsynligvis stor i alle kommunale kontorer, men når klima i sig selv er så hot, som det er nu, kunne man tro, at flere ville komme på banen. Ud af de 30 fremmødte til de første fire møder, var flere organisationer, og dem er koordinatoren allerede i kontakt med, så hvor meget nyt kom på bordet, da den lunkne klimakop var drukket ud?

»Jeg er på trods af det ikke så store fremmøde stadig meget glad. Jeg har fået nogle i snak og hørt deres ideer og projekter og lidt om, hvad der optager dem. Er det natur, biodiversitet, det sociale, energiforsyning og så videre. Jeg har fået nogle konkrete inputs med hjem,« siger Martin Tranholm, som ikke er bekymret for sin plan.

Det konkrete, der kom på blokken, var for eksempel tanker om bæredygtigt boligbyggeri, da flere områder i kommunen oplever tilflytning og byggeboom. Boligerne bliver i fremtiden i højere grad tæt-lav, som det hedder - slut med de store parcelhusgrunde - og nu skal der heller ikke længere kun tænkes i CO2-reduktion, når huset anvendes, men også i anlægsfasen.

Der blev også talt om, hvordan vækst hænger sammen med bæredygtighed, hvordan vi gør vores energiforsyninger grønnere og om de udfordringer, der er i de mere øde områder af kommunen. Og i følge Martin Tranholm, så er folk derude i samfundet allerede i gang med forskellige projekter.

»De etablerer sig i netværk, og nu ved de, at vi kan hjælpe med råd og vejledning til konkrete projekter. For eksempel hvis man i et lokalsamfund ønsker at gå sammen flere aktører og opsætte solceller i en park. Det er jo svært at få alle med, men jeg har fået en fornemmelse af, hvad der betyder noget for borgerne, hvad der er vigtigt ude i lokalsamfundene, og det sammenfatter jeg så nu.«

Et af formålene med klimakaffen var at indsamlet borgernes input inden planen skal i høring, som sker i november. Først skal den dog lige behandles politisk. Efter høringen skal den godkendes af CONCITO, så den færdige plan ligger først klar om et år, i juni 2023.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.