Byrådsmedlem er ny uddannelsesleder i Grenaa

Christoffer Pedersen fra Ugelbølle startede 1. juni som uddannelsesleder på HHX i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Ny uddannelsesvejleder på HHX i Grenaa, Christoffer Pedersen, blev i 2001 student på daværende Grenaa Handelsskole. Foto: Mogens Greve

40-årige Christoffer Pedersen kommer fra en stilling som gymnasielærer på Aarhus Handelsgymnasium, hvor han underviste i samfundsfag og International økonomi.


Christoffer Pedersen finder også tid til at vedligeholde sin hjemmeside.

Han er desuden lærerbogsforfatter ved Forlaget Systime og ansat af Undervisningsministeriet som tilsynsførende ved pædagogikum-uddannelsen.

Og så er han byrådsmedlem for Venstre i Syddjurs Kommune, hvor han er formand for Sundheds- og ældreudvalget.

Starter for alvor til august

»Jeg startede stille op her i Grenaa 1. juni for at vænne mig til stedet og møde underviserne,« fortæller Christoffer Pedersen.

»Jeg har stadig nogle eksamener på Aarhus Handelsgymnasium, men fra 1. august begynder jeg for alvor.«

Christoffer får også lidt undervisningstid i Grenaa.

»Da jeg efter kommunalvalget i 2021 skulle overtage formandsposten for Sundheds- og ældreudvalget i Syddjurs, gik jeg lidt ned i tid som underviser. Men her i Grenaa er arbejdet på fuld tid.«

Kæreste og tre børn

Christoffer bor i Ugelbølle med kæreste og tre børn.

»Jeg elsker sport og har i nogle år været fodbold- og håndboldtræner for min datters hold i TRIF. Men det stopper her til sommer.«

Fritiden bruges også til løbeture langs vandet og en god bog i lænestolen.

»Og så nyder jeg ellers bare livet sammen med venner og familie.«

Og så nyder jeg ellers bare livet sammen med venner og familie

Christoffer Pedersen, ny uddannelsesleder HHX Grenaa
Christoffer Pedersen finder også tid til at vedligeholde sin hjemmeside.

Det naturlige næste skridt

Lysten til at prøve sig af som leder har været der et stykke tid.

»Efter at have undervist og skrevet undervisningsmateriale var det her var det naturlige næste skridt. Jeg brænder for uddannelse og kan godt lide at undervise. Men jeg vil også gerne være med til at skabe de gode uddannelser.«

Blandt eleverne mærker Christoffer generelt en positiv holdning til, at han også involverer sig i lokalpolitik.

»Min interesse smitter måske endda lidt af på dem.«

Det nye job giver en generel indsigt i uddannelsen og et generelt kendskab til de 16-20-årige.

»Jeg får et lidt andet kendskab end som underviser og tror, at lederjobbet også kan bruges positivt som lokalpolitiker.«

Efter at have undervist og skrevet undervisningsmateriale var det her var det naturlige næste skridt

Christoffer Pedersen, ny uddannelsesleder HHX Grenaa

Virtuel undervisning

Om eleverne er anderledes på Djursland end i Aarhus?

»Det kan da godt være, at jeg nu møder lidt anderledes elevtyper. Det bliver spændende at se. Generelt er eleverne dog heldigvis forskellige.«

Og én positiv ting har der været ved coronaen.

»Der er sket noget med kulturen, så vi nu har fået øjnene op for også at lave virtuel undervisning, når det giver mening.«

Men han foretrækker at kunne bestemme selv.

»Det skal ikke være udefra kommende ting, der afgør, om vi er virtuelle. Vi skal kunne vælge det til – frem for at være nødt til det.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.