Enigt udvalg udpeger vinder af konkurrence om ny udskoling

Arkitektkonkurrencen for en ny udskoling i Hornslet med plads til 6. - 9. klasse er netop afsluttet.

Artiklens øverste billede
Illustration af indgangspartiet fra det vindende forslag. I byggeprocessen vil der kunne forekomme ændringer. Pressefoto.

Syddjurs Byråd besluttede i 2021 at afsætte midler til byggeriet af en ny udskoling i Hornslet, ligesom der også i 2021 blev vedtaget en samlet vision for projektet.

Efter en indledende prækvalifikation i foråret 2022, peger en enig bedømmelsesgruppe nu på Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S som vinder i et team med underrådgiverne Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, VEGA landskab ApS, Allermann Rådgivning ApS og Ekolab ApS, skriver Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Med den nye udskoling ved Hornslet Hallen skal der skabes et attraktivt ungemiljø med gode rammer for trivsel og læring.

Bedømmelsesgruppen har i dens begrundelser for valget af vinderprojektet lagt vægt på, at Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S har opfyldt mange af konkurrenceprogrammets ønsker til arkitektur og funktionalitet.

Både Hornslet Skole, Hornslet Ungdomsskole og Hornslet Hallen får imødekommet deres ønsker til indretning, samtidig med at der kan skabes et godt ungemiljø på tværs af skole, ungdomsskole og hal.

Den ny udskoling vil rumme 6.- 9. klasse med 5 spor pr. årgang samt lokaler til blandt andet science, kreativitet, musik og bevægelse.

Det har været et krav i konkurrencen, at nybyggeriet skal opføres med en certificering for bæredygtighed.

Formand for Familie-, børne- og læringsudvalget, Kirstine Bille udtaler:

»Det har været et privilegium at være med til at udpege vinderen imellem så gode projekter. I bedømmelsesgruppen er vi enige om, at Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S har løst opgaven fornemt. De har vist stor indsigt i skole- og fritidsbyggeri, samtidigt med bygningen også opnår en høj grad af bæredygtighed. Jeg tror på, at vi får et hus, der sammen med Hornslet Hallens eksisterende faciliteter og Ungdomsskolens ungdomsklub bliver et godt og velfungerende samlingspunkt i Hornslet.«

Efter sommerferien går arbejdet for alvor i gang med at realisere nybyggeriet sammen med Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S som totalrådgiver. Det sker i et samarbejde med MOE A/S og NERD architects som bygherrerådgiver og Syddjurs Kommune.

Arkitekt Liv Bach Henriksen fra Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S udtaler:

»Hele vores tværfaglige rådgiverteam er meget begejstrede for program og projekt til Udbygningen af Hornslet Skole, som for os at se rummer alle de elementer en topmoderne og fremtidsrettet læringsbygning skal indeholde. Bygherre har sat ambitiøse grønne mål for CO2 aftryk og oplevet bæredygtighed og de pædagogiske visioner har fokus på inkluderende og motiverende lærings- og ungemiljøer. Skolen skal samtidig fungere i tæt sammenhæng med Hornslet hallerne og har dermed potentiale til at blive byens nye samlingssted. Vi glæder os til at udvikle projektet i samarbejde med bygherre, brugere og lokalmiljø.«

Byggeriet forventes at gå i gang i 2023 og stå helt færdigt i foråret 2025.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.