Turister: Sommer i Syddjurs er skønt

Sidste år var Syddjurs suverænt den kommune i det østjyske, som flest turister besøgte med mere end 1,2 millioner overnattende gæster. Bliver det mon lige så godt i år? Lokalavisen har været rundt i kommunen i jagten på svar på, hvorfor turisterne har valgt netop vores smukke plet på jord, og om de har oplevet noget, der kunne gøre det bedre at besøge os. Det første var der mange svar på, men ingen havde noget at brokke sig over.

Artiklens øverste billede
Madklubben på Café Laurits i Rønde. Alle fotos: Anne Frank Henriksen

Madklubben i Følle

Seks piger fra Hjørring har valgt at tage på tur sammen til Følle Strand, hvor de bor i et lånt sommerhus.

»Ikke i første række, men lige over på den anden side af vejen. Vi kan se vand,« fortæller de i munden på hinanden og med store smil.

»Vi har været her før, og her er bare mega dejligt. Det er dansk natur, når det er bedst, og stranden i Følle er helt vildt god.«

De kalder sig ’Madklubben’, og de seks veninder midt i tyverne har kendt hinanden hele livet. Lokalavisen møder dem på Café Laurits i Rønde, hvor de har fundet plads i skyggen og lidt køligt at drikke. De har nemlig lige gået turen langs med kysten fra Følle til Kalø Slotsruin og op til Rønde by.

»Det var en fin tur og alt var skiltet, så vi ikke fór vild. Her er så fredeligt og ikke overrendt af alt for mange mennesker, og det kan vi godt lide.

Har I kritik eller gode forslag til forbedringer, så jeres oplevelse som turist her i Syddjurs kan blive bedre, end den allerede er?

»Nej, overhovedet ikke. Alle folk er simpelthen så venlige og her er jo så fint.«

Familien Welling i Ree Park

Søren Welling fra Nibe og hans datter Lærke på seks år er netop ved at trille en godt læsset trækvogn op til deres bil, da vi møder dem foran Ree Park. Resten af familien er stadig opslugt i parkens souvenirbutik.

»Vi gik bare lige lidt i forvejen. Vi kommer her hvert år. Ja faktisk nogle gange flere gange om året. I Ree Park altså. Og sidste år besluttede vi, at vi i år skulle prøve at overnatte i en af de der Explorer Huts, som ligger helt ud til savannen. Det har været helt fantastisk,« fortæller Søren Welling, inden Lærke bryder ind:

»Det har været sjovt. Jeg har kastet mad til edderkoppeaberne, som ikke kan lide vand. Og jeg har også givet en bjørn mad med en ske.«

»Vi har haft vores egene guide i går aftes og her til morgen og har fået lov at fodre og komme tæt på mange af dyrene. Jeg har nærmest aldrig set vores børn være så interesserede i noget før.«

Har I nogle forslag til forbedringer?

»Næh, det har bare været helt perfekt.«

Familien Welling er her kun på en dagstur i denne omgang, men kunne godt finde på at tage herned på ferie en uge.

»Så skal børnene måske på den der summercamp, Ree Park har, hvor de er dyrepassere en hel uge. Og så kan vi andre jo nyde området imens.«

Piraten er den bedste

Familien Gjendem fra sølvbyen Kongsberg i Norge elsker, elsker, elsker at holde ferie i Danmark, og især i Syddjurs. For 6. gang har de købt sæsonkort til Djurs Sommerland, men de har været her mange flere gange.

»Vi var her første gang, da den yngste var nyfødt. Nu er han 16. Vi har tidligere boet flere forskellige steder, i Knebel og Ebeltoft og sådan. I år bor vi i Hornslet. Vi trives med at holde ferie her, det er så vældigt godt. Her er masser af dyreparker og så fin natur, og Fregatten har vi været på rigtigt mange gange. Vi har prøvet andre steder i Danmark, men det er ikke lige så godt som her.

I kender jo stedet rigtigt godt. Har I forslag til noget, vi kunne gøre anderledes i Syddjurs, så jeres ferie blev endnu bedre?

»Herregud, nej. Alle folk er så venlige og her er bare en rigtig god stemning og altid spændende ting at lave. Og så er der en stor forskel på Danmark og Norge. Derhjemme får man altid at vide på skilte, hvad man ikke må. Der er mange forbud. Her i Djurs får vi at vide, hvad vi gerne må, og det er vi vilde med.«

Familien er på vej ind i parken for anden gang denne dag. De var der i formiddags, så tog de lige en eftermiddagstur til Ebeltoft, og nu vil de ind i parken igen, ikke mindst for at køre endnu en tur i Piraten, som de alle fire er enige om, er den bedste forlystelse.

Underbara människor

På en græsmark mellem Glasmuseet og trafikhavnen i Ebeltoft holder hver sommer mange autocampere. Ude foran en af dem møder Lokalavisen fire svenske venner fra Småland. Natten før har de boet på en campingplads for at lade deres vogne og udstyr op, men i dag vil de spare lidt penge og bare holde her. De har fundet læ bag en af vognene for en ret strid blæst og sidder og nyder en aperol sidst på eftermiddagen af glas, som de har en historie om.

»Vi er vilde med at holde ferie i Danmark, og i år, da vi var af sted sammen i Sverige til midsommer, så googlede vi gamle danske byer, og da kom Ebeltoft frem. Så vi har været oppe i byen og gå i de flotte gader og på den der ølbar, der hedder Umage Øl og høre utroligt god musik. Og i går, nej - det skal du lige høre - da spiste vi frokost på Den Skæve Kro, og hold nu op, hvor var det lækkert. Vi fik stjerneskud og uf, hvor var det godt. Der er thumbs up til det hele, og den unge mand, der betjente os, var så trevlig. Vi spurgte, om vi måtte låne nogle glas med ned til vores autocamper, og så fik vi de her fire, som vi måtte beholde. Er det ikke skønt?« spørger de og griner i munden på hinanden, mens de holder fire ølglas op, der står Jacobsen på.

»Her er ganske vidunderligt. Så smukt, og vi har mødt så mange underbara människor.«

Er der noget, I kunne ønske jer, der var anderledes?

»Nej da. Eller jo, det blæser for meget. Kan I stoppe det?« spørger vennerne med endnu et grin og har tilsyneladende, som de andre turister, avisen har talt med, meget lidt at brokke sig over som turist i Syddjurs.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.