»Det skal være ren Mols-energi«: Adam fremmaler sit ’Ophav’ og udstiller det i nyt galleri

»Jeg røvkeder mig. Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg skal gøre det,« griner kunstner Adam Becher.

I starten af juli omdannede han sit malerværksted ved Ebeltofts Maltfabrikken til et galleri, som han har døbt ’Ophav’.

Lokalerne har han haft siden august sidste år og brugt som et åbent malerværksted, men for denne sommersæson er det omdannet til et åbent udstillingsvindue for Adam Bechers værker.

Værker, der især omfatter abstrakte landskabsmalerier, der tager udgangspunkt i naturen og landskaberne omkring Mols Bjerge, som han selv er rundet af.

»Men det er fedt at have et udstillingsvindue og dejligt at kunne invitere folk indenfor og tale om værkerne,« siger han.

Uset urkraft i Mols Bjerge

Adam Becher er 42 år gammel og vokset op i Mols Bjerge. I dag bor han i Fuglsø med sin familie, og de landskaber, han er vokset op i, har haft et fast tag i ham siden barnsben.

Her er han altid vendt tilbage på trods af udflytninger til Aarhus, København og Canada samt lange ture på havet som skibstømrer.

Derfor er navnet ’Ophav’ langt fra et tilfældigt valg for galleriet. Tilknytningen til Mols Bjerge og hjemstavnen gennemsyrer det meste af den abstrakte landskabskunst, der kommer fra Adam Bechers hånd.

»Det betyder næsten alt for mine værker. Jeg har et dybt personligt forhold til det sted, og det er landskaber, jeg har brugt, også når jeg er gået igennem svære ting i livet,« siger han.

»For mig er Mols Bjerge et sted med masser af kraft. Jeg har sådan en mytologisk fortælling inde i mit hoved, der går tilbage til istiden, hvor de her massive istunger har formet landskabet. Forestil dig den friktionskraft, der har ligget i det, som er gået enormt langsomt. Jeg forestiller mig den her energi er blevet lagret i landskabet deroppe - og har gjort det til et kraftfuldt sted.«

»Jeg har brug for at smadre lidt«

Adam Bechers vej til abstrakt kunstner starter på Fregatten Jylland, hvor han for godt 14 år siden var i lære som skibstømrer. Når han stod på beddingen, hvor kuttere og andre både blev gjort i stand, så han materialer på bådene, der vakte en inspiration i ham.

Kobberplader og gammelt søslidt træ udgjorde et langt mere spændende udgangspunkt for at lave kunst, end det ’bløde’, hvide lærred nogensinde har kunnet.

»Det giver en helt særlig patinering, som du kun kan få efter 50 år i Nordsøen,« siger Adam Becher og fortsætter:

»Jeg har aldrig ønsket at male på et lærred. Jeg har også brug for at kunne smadre lidt og udtrykke mig på en måde, der også tager inspiration i mit håndværk som skibstømrer. Rust, rusk og irring bliver et makkerskab i at skabe.«

Adam Bechers malerkunst er med egne ord en forstærkning af de former og mønstre, der opstår på en kobberplade efter utallige år på undersiden af en fiskekutter. Han forsøger sig også selv at genskabe »kontrollerede tilfældigheder« ved at manipulere materialerne; overhælde metalplader med saltsyre, lægge dem under pres eller lade dem ligge udenfor i flere måneder.

Men han har aldrig fastlagt sig på ét motiv eller et billede, før han står ved sit ’lærred’.

»Når jeg går til et værk er det 100 procent intuition. Intet er planlagt. I perioder kan jeg være optaget af én ting, et motiv, som jeg så angriber forskelligt hver gang, men det skal komme naturligt. Det skal være ren Mols-energi,« forklarer han.

Hvorfor er de landskaber, du maler, abstrakte - hvorfor ikke ’bare’ gengive Mols’ natur?

»Jeg har ikke roen i mig til det. I min egen myte om stedet i istiden ligger der en masse i Mols Bjerge, man ikke kan se. Det er det, jeg prøver at få frem. Male et energi-landskab fra Mols. Et uset aftryk.«

Et skud oveni melankolien

Men det er mange gange lettere sagt en gjort at få det rigtige frem - og ikke mindst at afgøre, hvornår værket er fuldendt, siger Adam Becher og peger på et stort, aflangt maleri, der står opstillet på et staffeli i galleriets arbejdshjørne.

»Det der har jeg bokset med i et år. Det bliver ved med at tage form. Og når man går til og fra, så ændrer ens mindset og perspektiv sig også - og dermed ændrer billedet karakter. Det er vel blevet malet over tre gange,« forklarer han.

»Det skal røre noget i mig. Ellers er det ikke færdigt.«

Sidste forår mistede Adam Becher en del af sit ophav, da hans far, Carsten Sørensen, der var medstifter af Djursland Spillemændene, døde efter længere tids sygdom.

Sådan noget sætter sig også i kunsten.

»Det har givet et ekstra skud oveni melankolien. Det er skidesvært at tale om og arbejde med sygdom og død. Men jeg kan også mærke, at når jeg gør, så er der ting, der falder på plads i hovedet.«

»Ens ophav er jo også både at få noget og at miste noget. Jeg har mistet et stykke ophav med min far, men jeg har samtidig fået noget andet med,« fortæller han.

Som regel har Adam Becher gang i flere kunstprojekter samtidig, og så kan det være, at et af de nye malerier sparker gang i inspirationen til et tidligere projekt, og på den måde kommer værkerne til at spille sammen - på trods af, at de alle kan ændre udtryk undervejs.

»Kan nogen skaffe en moderkage?«

På et arbejdsbord ved siden af det ufærdige maleri ligger flere små kobberplader med mønstre og affarvninger i overfladen. Det er små eksperimenter forud for Adam Bechers næste kunstprojekt, som han endnu ikke kan sige så meget om, men som allerede har vakt lidt lokal undren.

På Facebook gik kunstneren for nyligt ud og efterlyste moderkager, han måtte få - både fra dyr, men også fra mennesker. Og han har allerede fået lovning på to fra mennesker. Kusntneren vil ikke røbe meget mere om det nye projekt andet end, at det kommer til at tale ind i vores forbindelse til naturen - og ikke mindst forbindelsen til vores ophav.

Hvad håber du, folk får ud af dine værker?

»Folk må se det i dem, som de vil. Nogle af de, der ser mine billeder, går direkte ind i det abstrakte, som jeg selv gør. Andre kan se meget konkrete ting som dyr eller træer, jeg ikke selv ser, når jeg maler. Mit håb er bare, at folk får noget nyt ind i deres hverdag og noget, der bliver ved med at give, hvis de tager et af mine billeder med hjem.«

Adam Bechers værker kan opleves i Galleri ’Ophav’, der er åbent fra klokken 12 til klokken 17 alle dage hen over sommeren.