Familien Vetter solgte alt: Nu sejler de et år til Middelhavet

En dag i slutningen af juli stævnede familien på fire ud af Ebeltoft Havn med få ejendele, færre planer, men mange drømme.

Artiklens øverste billede
Fra venstre: Elias, Jacob og Rebekka Vetter i cockpittet på deres hjem, Nauticat'en Vega. Bianca var desværre på arbejde, da billedet blev taget. Foto: Anne Frank Henriksen

De er sådan set billedet på den klassiske kernefamilie, familien Vetter, i hvert fald som den blev defineret engang. Far, mor og to børn, men selv om de ikke selv synes, at det er så usædvanligt, det de har besluttet sig for at gøre, så er det dog alligevel de færreste familier, der gør, hvad de gør. Nemlig sælge alt, købe en båd og sejle væk i et år.

Hvis ikke nu...

Fire dage før afrejse er der fuld aktivitet på skibet Vega. Jacob Vetter på 47 år har netop, sammen med sin søn Elias på 19 år, installeret en vindmølle på den ene af de to master på den 38 år gamle og 40 fod store Nauticat. Datteren på 16 år, Bianca, er ved at gå fra borde, da hun skal passe sit fritidsjob, mens mor Rebekka Vetter, 47, provianterer. Alle rum, skabe, huller og snedige gemmesteder skal fyldes op med konserves, lækkerier, drikkevarer og andre kolonialvarer, så familien kan blive klar til turen. En tur, de har forberedt siden jul, men drømt om meget længere.

»Det roder lige lidt,« siger Rebekka, mens Elias viser rundt i båden, som har tre kahytter.

Flere var mødt op for at vinke farvel, da familien Vetter stævnede ud fra Ebeltoft havn en søndag i juli. Privatfoto


«Det mest irriterende er nok, at hver gang min far skal bruge noget værktøj, så ligger det under min madras, og så bliver alt i min kahyt lige som endevendt. Men hvis det er det mest irriterende ved at skulle sejle et år i Middelhavet, så går det nok,« griner han.

For det er nemlig det, de skal. Sejle et år med Middelhavet som mål eller den vej, vinden nu må blæse. Og lige nu er det bedste tidspunkt at gøre det på, mener de voksne.

Det handler om at hoppe af ræset. Prøve at gøre noget andet.

»Livet går altså hurtigt, og hvis man skal nå at forfølge nogle af sine drømme, så skal man gøre det, mens man har tiden og er rask og har lysten og gejsten. For mig at se handler det meget bare at gøre det, frem for at vente. For det havde vi jo snakket om, at vente, til børnene var større, men så spurgte vi os selv: hvorfor vente, hvorfor ikke gøre det nu?,« fortæller Jacob.

»Vores børn er imellem skole og uddannelse lige nu. Elias kan ikke helt finde ud af, hvad han skal, og Bianca er langt fra sulten på gymnasiet. Så lige nu er det perfekte tidspunkt,« forklarer Rebekka, og Elias er enig.

»Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg hellere vil i mit liv lige nu.«


Båden er 40 fod, og familien har brugt mange timer de sidste måneder på at gøre den klar og i tip-top stand med alt tænkeligt sikkerhedsudstyr, inden turen går mod Middelhavet. Foto: Anne Frank Henriksen

Den 16-årige Biancas begejstring er mere lunken, og selv om hun heller ikke kan finde noget andet, hun hellere vil, så synes hun lige nu - få dage før afgang og som en 16-årig selvfølgelig skal gøre det - at et år er sindssygt lang tid at være væk fra venner og kæreste.

»Heldigvis er der mange, der har sagt, at de vil komme og besøge os, mens vi er væk,« siger Bianca.

Fra bondegård til bådejer

Det er ikke usædvanligt for Rebekka og Jacob at vende livet lidt på hovedet. For ti år siden tog de en beslutning om at flytte på en firlængede bondegård uden for Ebeltoft og anskaffe sig køer, grise, geder og høns og drive et landbrug uden overhovedet at have nogen forstand på den slags. Men for et par år siden begyndte drømmen om noget andet at røre på sig. En drøm, som tager afsæt i ønsket om et mere enkelt liv, men også i et af Jacobs familieminder.

I 1985 tog hans forældre nemlig en lignende beslutning, og Jacob var med, da de sejlede over Atlanten.

»Det sidder selvfølgelig i hukommelsen, og jeg vil gerne give mine børn samme oplevelse. Jeg kan stadig huske, hvordan det liv var, og det under jeg egentlig alle at opleve.«

Bondegårdseventyret begyndte som tiden gik at minde mere om en fodlænke.

»Vi kunne mærke, at vi begyndte at føle os stavnsbundet. Vi skulle passe de her over 100 dyr og havde feriegæster hele sommeren, men når vi så sad der på Jernhatten og kiggede ud over sejlbådene, så begyndte vi at tale om at gøre det her. Og til sidst besluttede vi os simpelthen for, efter mange overvejelser selvfølgelig, at sælge hele baduljen, købe en båd og flytte ind den,« siger Rebekka.

Vi solgte gården i december, uden egentlig at have fundet den rigtige båd, men ganske få dage efter sagde Jacob pludselig: »Jeg tror, jeg har fundet vores båd.«

Så 1. juledag drønede de alle fire til Sjælland og besluttede på stedet at købe den, for den havde alt det, de gerne ville have.

En Nauticat har både en styrestation indenfor og udenfor, og så er der ståhøjde og masser af lys i kahytten.

»Det er en motorsejler, så den har det bedste fra begge verdener. Den her type båd har et lidt mere sejlskibsagtigt skrog, så den har lidt af det hele,« forklarer Elias, som har tilbragt nogle måneder på Søfartsskolen på Fyn og derfor ved en hel del om sejlads.

Familien har boet i båden i Ebeltoft trafikhavn et par måneder. Selvfølgelig synes børnene, at det var hårdt at gården skulle sælges, for det var jo deres barndomshjem.

»Jeg synes ikke, det er så fedt, at vi bor på den her båd nu, og ikke i et hus eller sådan. Jeg synes, det hele er sket ret hurtigt. Det hele er vendt på ret kort tid. Men nu skal vi af sted, og så må vi se, hvordan det bliver.»

»Jeg var også ked af, at vi ikke skulle bo på gården mere, men det eneste, der kunne erstatte det, er det her, at vi skal ud at sejle i et år. Jeg tror måske, det er nemmere for mig end for Bianca, men jeg er sikker på, at vi kommer til at få nogle fede oplevelser sammen,« siger Elias lige inden, Rebekka tilføjer:

»Og så skal vi huske, at vi tager et stræk ad gangen og kun er af sted, så længe det giver mening. Ingen skal tvinges til at være ombord, hvis de ikke har lyst. Nu ser vi, hvad der sker, og det er jo ikke sådan, at vi ikke kan ændre på vores planer løbende.«

Lige nu er planen, efter et første stop på Samsø, hvor begge børn har gået på efterskole, at turen går syd på til Kiel, igennem Kielerkanalen og ud i Nordsøen. Derfra går turen ind i Holland, Den Stående Masterute, som er kanaler hele vejen til Rotterdam, hvor de så kommer ud ved den engelske kanal. Derfra ned langs kysten til Brest, over Biscayen, ned langs Frankrig, Spanien, Portugal og så ind i Middelhavet.

Mod andre kyster

Salg af hus har gjort, at budgettet, efter at der er brugt masser af penge på at gøre båden langtursklar, hedder 200.000 kroner til et år.

Rebekka har taget orlov fra sin stilling som projektleder ved Kulturhotellet i Rønde. Jacob studerer til maskinmester efter i flere år at have arbejdet som selvstændig fotograf, og studiet får lov at passe sig selv, for der kommer masser af praktisk erfaring med i rygsækken det næste år.

»Det er ret heldigt at min store interesse er maskiner, for det er en god ting at kunne lave det meste selv på sådan en båd her,« siger han og Rebekka tilføjer:

»Det er simpelthen også en af grundene til, at det overhovedet er muligt for os at gøre det her. Vi har sparet mange penge, fordi Jacob kan lave alting selv.«

»Og nu har vi jo tiden til det. Vi skal ikke passe et arbejde, så det gør ikke noget, at vi skal vaske op i hånden, eller at det tager længere tid at lave mad. Vi har fri hele tiden, så alt det, man i en hverdag ville synes, var besværligt, bliver jo nu til en ny måde at komme ned i tempo på,« funderer Rebekka.

For familien handler det ikke så meget om destinationen, som om selve rejsen. At komme afsted.

»Hver gang vi sætter sejl, er vi lige som af sted, og uanset om det er i Kattegat eller Nordsøen eller Middelhavet, så er det jo noget særligt hver gang, så det er sådan set et eventyr, allerede når vi sejler ud fra Ebeltoft,« siger Elias.

Leve mere hver dag

De synes ikke selv, at det er helt vildt, det de gør. For dem er det et naturligt skridt.

»Nu har vi haft den her kæmpe bondegård, men jeg har egentlig aldrig ønsket at have meget plads eller eje mange ting. Der er andet, jeg hellere vil. Jeg behøver ikke mere, end hvad der kan være i en papkasse. Eller på den her båd,« griner Rebekka, hvor det kan være lidt et puslespil at få alt til at finde en plads.

Ingen af de voksne er afvisende over for, at de vil blive boende på båden, når de vender hjem igen. Så langt tænker børnene ikke lige nu, men især Elias er godt tilfreds, som det er.

»Jeg synes faktisk heller ikke, at vi mangler noget. Vi har alt, vi skal bruge her, også sådan komfortmæssigt. Det eneste, der er, er, at jeg hele tiden banker hovedet ind i ting, men det stopper forhåbentligt på et tidspunkt,« siger Elias med et smil.

Jacob griner og siger, at det ikke er sikkert. Måske taler han af erfaring, men selve det at flytte ind på en båd, synes han også er gået nemmere, end han havde regnet med.

»Det kan være, vi ser anderledes på det om nogle måneder i forhold til, hvad vi kommer til at savne, men lige nu glæder vi os bare til at komme syd på. Vi er så klar. Vi har knoklet på den her båd i et halvt år, og nu skal vi bare af sted. Ud af trædemøllen og leve lidt mere hver dag.«

Søndag 24. juni stævnede Vega ud fra havnen i Ebeltoft med et solidt vinkeopbud fra venner og familie. Om bord var mor, far, Bianca og Elias og børnenes kærester. Efter nogle gode dage på Samsø fortsatte de mod Fyn, hvor kæresterne steg af, og familien Vetter fortsatte sin kurs mod nye kyster.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.