»Vi fjerner os fra historien og naturen«: Dyk med ned i en Syddjursk del af Danmarkshistorien

Hother Hennings har gjort det til sin mission at genforene os med historien og ikke mindst naturen. Vi tog med ham ud til Kalø Slotsruin på en af de 84 guidede ture, han laver i løbet af en sommer og fik indblik i et ifølge ham overset stykke Danmarkshistorie.

Artiklens øverste billede
På en vandretur på omkring halvanden time blev mandagens vandreselskab klogere på Djurslands, Danmarks og ikke mindst Kaløs historie. Foto: Søren Brunsgaard Ladefoged.

Selskabet er så småt ved at være samlet på parkeringspladsen ude foran Kalø Slotscafé. Ved en lille infobod for Nationalpark Mols Bjerge står Hother Hennings iført outdoor-uniformen, en ternet skjorte, vandresko og Fjäll Räven-shorts.

Denne mandag er han - som han er det to gange om dagen i løbet af sommeren - vært for en historisk vandring til Kalø Slotsruin, hvor han samtidig formidler mere end 300 års historie om det yndede turistmål.

»Mange kender Kalø, fordi det er et dejligt udflugtssted, men for mange fortaber dets historie sig. Vi er blevet historieløse. Det er lidt lige som, at alle kender Bibelen, men få har læst den.«

»Nogle af de begivenheder, der har fundet sted her, placerer Syddjurs centralt i Danmarkshistorien, men de færreste kender til det,« siger dagens guide.

Hans virksomhed Aros Adventure samarbejder med Nationalpark Mols Bjerge om oplevelser i nationalparkens område, og i løbet af en sommer laver han 84 guidede ture. Blandt andet til Kalø Slotsruin. I dag har han udover pressens udsendte fået selskab af tre par. Et fra Aarhus, et lokalt par fra Thorsager og så Søren Andersen og Annelise Kristensen, der har taget turen fra Ikast.

»Vi ligger ude ved Fuglsøcentret, og vi er kommet, fordi vi har hørt om den smukke natur ved Mols Bjerge,« fortæller Annelise Kristensen.

»Vi kom i går og fik at vide, at der var en guidet tur. Vi vidste, vi ville ud at se det, efter vi havde set en udstilling om Kalø Slotsruin,« siger Søren Andersen.

Nordeuropas længste middelaldervej

Vores rejseselskab sætter ud til eftermiddagens historiske vandring. Allerede 100 meter fra infoboden, gør Hother Hennings det første stop. Her starter historien.

Kalø Slot blev grundlagt omkring 1313. Her regerede kong Erik Menved i Danmark og havde store planer om at udvidelse af det danske riges grænser. Krig er selvsagt en kostelig affære og for at finansiere udvidelsesplanerne, hævede kongen skatterne til stor frustration for landmændene og efter ti års krig, fik de nok. De gjorde opstand.

Opstanden blev slået ned, og de nedkæmpede bønder blev af kongen tvunget til at opføre Kalø Slot under tvangsarbejde. Dermed affødte Kalø Slot ganske andre følelser i det lokale folks bevidsthed, end ruinerne i dag gør som yndet turistmål.

Vejen ud til ruinen er ujævn og stenet. Hother Hennings forklarer, mens selskabet vandrer, at vi alle går på en gammel middelaldervej, der er Nordeuropas længste, kendte middelaldervej.

For Hother Hennings er det vigtigt, at vi er i kontakt med den historie, der har formet os, forklarer han.

»Vi har fjernet os fra historien. Jeg mener, historien er vores fundament, og derigennem vi lærer, hvad der betyder noget,« fortæller han.

En svensk konge med hjemve

Selskabet krydser ikke én, ikke to, men tre voldgrave på vej op mod ruinerne. Slottets placering højt oppe og det faktum, at man som angriber skulle forcere en våd voldgrav og to uden vand for så at blive mødt af en seks meter høj borgmur med dertilhørende snigskytter, gjorde kongeslottet så godt som uindtageligt, forklarer Hother Hennings.

Han nyder at kunne dyrke sin interesse for historie og ikke mindst at kunne dyrke den sammen med sin anden interesse - dét at bevæge sig udenfor, forklarer han.

»Jeg har jo valgt at arbejde med mine interesser: Natur, historie og outdoor-livet,« siger Hother Hennings, der i virksomheden Aros Adventure udover de guidede ture også laver ture med virksomheder, hvor man tager ud i det fri og i bedste Nak & Æd-stil tilbereder mad i det fri. Herudover laver han blandt andet også undervisningsforløb for gymnasieklasser.

»Jeg skal ikke stå i et museumslokale eller et klasseværelse,« siger han.

Kalø Slotsruin var på grund af sin placering og sin udformning praktisk talt uindtagelig i sin storhedstid, forklarer Hother Hennings. Foto: Søren Brunsgaard Ladefoged.

At Hother Hennings er en formidler helt ind til benet er svært ikke at se på denne mandagstur. Inde i Kalø Slotsruins sydvestlige hjørne på en lille høj, fortsætter historielektionen - blandt andet med den prominente fange, der vides at have siddet i slottets fangekælder; den senere svenske konge Gustav Vasa.

Hother Hennings fortæller, hvordan kong Christian 2. sendte den svenske adelsmand Gustav Vasa til fangeskab på Kalø Slot. Under den såkaldte lensmand, der stod for at opkræve de lokale skatter, Erik Eriksen Banner, fik Gustav Vasa lov til at bevæge sig frit rundt på slottet - mod lovning om, at han ikke ville flygte.

Et tomt løfte, for Gustav Vasa endte med at stikke af fra Kalø Slot - og blev senere konge af Sverige.

For Hother Hennings er der ikke to guidede ture på Kalø, der er ens. Den sande magi opstår, når han både er heldig og møder et publikum, der engagerer sig og stiller spørgsmål. Spørgsmål, der nogle gange gør selv en garvet guide perpleks.

»Så er der nogle gange noget, jeg ikke ikke kan svare på, og så må jeg hjem og undersøge, og så åbner der sig et helt nyt kapitel,« forklarer Hother Hennings.

»Det gode ved at arbejde med historien er, at man aldrig rigtig bliver færdig,« siger Hother Hennings.

»Pinligt forhør« og nedrivning

Danmarkshistorien har til tider været dyster, og når Kalø Slot har været en del af Danmarkshistorien, så har en del af Kalø Slots historie også været dyster. Som under hekseprocesserne i 1600-tallet, forklarer Hother Hennings.

Historiske kilder peger på, at i hvert fald to har siddet indespærret på Kalø Slot anklagede for at være såkaldt »troldfolk«, og de har sandsynligvis undergået det, der i datiden blev betegnet som »et pinligt forhør« - i nutidigt sprog: tortur.

Mens selskabet står på toppen af slotsruinen, er regnen begyndt at sile ned.

Efter omkring 350 år i brug, blev Kalø Slots rolle som fæstning og sæde for lensmanden overflødiggjort ved enevældens indførelse i 1660, fortæller Hother. Omkring 12 år efter blev slottet skænket til Christian 5.s halvbror, Gyldenløve, der lod Kalø Slot nedrive.

Stenen blev fragtet til København og brugt til at opføre Charlottenborg på Kongens Nytorv, der i dag huser blandt andet Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Mens historien er ved at være forbi, og selskabet vandrer tilbage mod startpunktet af middelaldervejen, er der ingen tvivl om, at i hvert ægteparret Søren Andersen og Annelise Kristensen tager hjem med en hel del mere, end hvad de kom med.

»Man er virkelig blevet klogere på historien, og man kan mærke, at han (Hother Hennings, red.) brænder for at formidle. Det har jo været et historisk vigtigt sted, og det var man måske ikke klar over. Så det har ændret mit forhold og min forståelse for Djursland,« siger Søren Andersen.

»Det er fascinerende at få sådan 300 års historie serveret, mens man ser det hele. Det er hele tiden noget nyt at lære,« siger Annelise Kristensen, inden Søren Andersen slutter:

»Vi er her kun til onsdag - så må vi jo bare tage en tur mere til Djursland. Vi er slet ikke færdige endnu.«

Naturterapi og de store bilers tid

Efter dagens deltagere på den historiske vandring er sendt godt hjem igen, har Hother Hennings lige et kvarter, før næste tur er sat til at starte og sætter lidt ord på dagens første guidede tur til slotsruinen.

»Det blev ikke helt magisk i dag, som det nogle gange bliver. Men det kan man ikke planlægge. Nogle gange er jeg bare heldig,« siger han.

Siden 1984 har dyrket sin interesse for naturen og udendørslivet.

Dengang var han i Norge og Grønland som bjerg- og gletsjerguide, i dag er det Aros Adventure plus det løse. Blandt andet laver han sammen med Jægerforbundet også for naturterapi for folk, der lider af stress, angst og depression.

»Vi er kommet for langt fra naturen. Vores livsomstændigheder har jo ændret sig enormt meget siden bondestenalderen,« som han siger.

Det er vigtigt at bruge naturen i en tid, hvor netop stress, karriere og drømmen om at tjene penge kan være fremherskende.

Hother Hennings har selv »været en del af hamsterhjulet«, som han siger det. Han er uddannet i økonomi i Aarhus og har siddet som direktør for en virksomhed i over 20 år.

»Det med de store biler, det har jeg udlevet,« siger han.

Hother Hennings er selvstændig med virksomheden Aros Adventure, der laver natur- og historieformidling, vandreture, firmaaktiviteter og meget, meget andet. Foto: Søren Brunsgaard Ladefoged.

Nu er børnene på henholdsvis 19 og 29 ved at være fløjet fra reden, og forpligtelserne mindre, end de har været, og derfor fylder Hother Hennings sin tid med natur og historie gennem Aros Adventure.

Og de mange forskellige former for aktiviteter, som virksomheden står for er nødvendig - både for hans personlige interesse, men også hvis man vil overleve som aktivitetsbureau.

»Man skal være alsidig for at leve af det her. Det sværeste i mit job er at fylde tiden ud fra 8-16 i hverdagen. Men min arbejdsuge er alligevel nok 45 timer. Men det er det interessante i det her, det er alsidigheden,« forklarer han.

Hvor længe fortsætter du?

»Jeg skal være gammel, før jeg stopper med det her. Jeg er 56 i dag, og jeg kan sagtens se mig selv lave det her i 25 år mere. Selvfølgelig går tempoet måske lidt ned.«

Men med historie er man aldrig rigtig færdig, og historien om Kalø Slotsruin kan man dykke endnu mere ned i i en af Hothers og Aros Adventures guidede ture hen over sommeren.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.