Elev fra Mørke Skole til borgmesteren: Hvor meget bestemmer du egentlig?

Tirsdag havde borgmesteren flyttet sit kontor til Mørke, og det blev, også denne gang, et skoleeksempel på nærdemokrati, når det er bedst.

Artiklens øverste billede
7. klasse fra Mørke Skole mødte op til Borgmesterens åbne kontor i Byens Hus tirsdag formiddag bevæbnet med gode spørgsmål. Foto: Anne Frank Henriksen

Der findes mange klicheer og floskler i lokalpolitik, som for eksempel borgerinddragelse og nærdemokrati, og politikerne benytter sig vældigt gerne af dem som kvalitetsstempel, selv om det nogle gange kan være svært at få øje på, hvordan de helt konkret udmøntes. Derfor fortjener det også opmærksomhed, når borgmesteren rammer nærdemokratiet lige i bagdelen med sine månedlige kontorflytninger til byer i kommunen. Besøget i Mørke tirsdag 4. oktober blev ingen undtagelse.

På den her måde flytter demokratiet jo helt herud til os. Hvis folk ikke åbner munden, når de er utilfredse, så skal de ikke komme bagefter og brokke sig.

Richard Vagn Knudsen, Mørke

Hvad drømmer I om?

Mørke var 8. stop ud af de 10 byer, som Michael Stegger Jensen har planlagt at besøge i sit første år som borgmester, og dagen fulgte samme skabelon som de andre dage. Første stop var besøg på virksomheden Vahle på Fabriksvej, og derefter var der åbent kontor i Byens Hus frem til frokost. I løbet af eftermiddagen besøgte borgmesteren aktivitets- og træningscentret Lindegården og Mørke Idrætscenter, og der blev også plads til endnu et åbent kontor. Dagen sluttede traditionen tro med en walk and talk, hvor ruten er bestemt af byens distriktsråd.

Der var ikke gået mange minutter efter, at Stegger havde åbnet døren til dagens kontor, før en flok unge mennesker stimlede sammen udenfor. Det var 7. klasse fra Mørke Skole, som med et stykke papir i hånden var mødt op for at hilse på borgmesteren og stille ham nogle spørgsmål.

»Kan vi egentlig godt få nogle kortere skoledage? Skal vi snart til at sortere vores affald mere grundigt, end vi gør nu? Hvor meget bestemmer du egentlig?«

I sit svar til det sidste spørgsmål, benyttede Michael Stegger Jensen lejligheden til at lære eleverne lidt om Byrådet og hvordan de selv kan få indflydelse.

»Det er heldigvis ikke lige som i Rusland, så jeg kan ikke bestemme ret meget selv. Der skal være et flertal for at vi kan få noget gennemført i Byrådet. Men hvis I selv har noget, I gerne vil ændre på, så kan I, når I bliver 15 år, stille et borgerforslag, som vi skal behandle politisk, hvis det får 500 underskrifter. Er der noget, I drømmer om?»

De unge i Mørke drømmer, bortset fra kortere skoledage, om blandt andet en graffitivæg og en aften mere i ungdomsskolen. Det sidste kunne Stegger til dels imødekomme, da Byrådet i budgetforliget har sat flere penge af til både aften- og eftermiddagsklubberne, uden at han dog kunne love, at det lige præcis ville bliver til en aften mere. Og hvad angår graffitivæggen, så blev den ide samlet op af Distriktsrådet.

7. klasse fra Mørke Skole mødte op til Borgmesterens åbne kontor i Byens Hus tirsdag formiddag bevæbnet med gode spørgsmål. Foto: Anne Frank Henriksen

Efterlyser cykelstier

I den anden ende af aldersskalaen var 72-årige Richard Vang Knudsen, som også havde fundet vej til det åbne kontor.

»Jeg tænkte, at det ville være nemmere at gå herned, når der sidder en mand, man kan snakke direkte med, fremfor at skulle ringe ind til kommunen, hvor jeg har en ide om, at man risikerer at blive sendt rundt og rundt. Jeg synes, det er et godt initiativ af borgmesteren at holde det her åbne kontor. Og som jeg siger, så er det jo op til folk at benytte sig af det. På den her måde flytter demokratiet jo helt herud til os. Hvis folk ikke åbner munden, når de er utilfredse, så skal de ikke komme bagefter og brokke sig.«

Richard Vagn Knudsen ville gerne gøre opmærksom på behovet for flere cykelstier. Han flyttede til Mørke for to år siden, efter hele sit liv at have boet i Kejlstrup ved Møllerup Gods, og han cykler mellem 25 og 30 kilometer tre gange om ugen.

»Jeg skal ud at have noget luft, og jeg nyder at cykle, men det er farligt på vejene her omkring Mørke. Vejen til Auning er god, for der er den her banesti, men jeg cykler også til Hornslet, Thorsager og Ryomgård, og jeg har sat sådan en orange pind på bagenden af min cykel, for det er livsfarligt at cykle på de der store veje. Det er kun et spørgsmål om tid, før nogen kommer alvorligt til skade, så jeg synes, kommunen skal få lavet nogle flere cykelstier.«

En byskitse er på vej

Trafik og vejføring var i det hele taget nogle af de emner, som kom på dagsordenen flere gange i løbet af dagen. Distriktsrådet, som har bestemt ruten for den obligatoriske walk and talk, havde sørget for, at den gik forbi nogle centrale punkter i forhold til, hvad rådet ønsker for byen.

Lige nu er der udsigt til, at et stykke jord for enden af Lappedykkervej skal udstykkes til mere end 60 boliger, og både rådet og en borger, som også var mødt op, er bekymret for den øgede trafik i den forbindelse. I det hele taget ønsker Distriktsrådet en helhedsplan for byens udvikling. Både i forhold til vejføring, men også mere konkret i forhold til blandt andet opførelse af almennyttige boliger, naturforskønnelse og rekreative områder. Lige nu har kommunen sat gang i et arbejde i samarbejde med distriktsrådene i byerne Ryomgård, Kolind, Mørke og Thorsager, som alle ligger langs med letbanen, men det arbejde havde rådet i Mørke allerede sat i gang inden kommunen henvendte sig.

»Vi er helt oppe i helikopterperspektiv i forhold til, hvilken vej, vi borgere her i Mørke ønsker os, at byen skal udvikle sig i. Hvad er vores identitet, hvad vil vi gerne bevare. Der sker jo en udvikling, og den tager vi gerne imod, men det skal ikke være vækst bare for vækstens skyld. Det skal give mening, og vi vil gerne have indflydelse,« udtaler formand Karsten Kristiansen og tilføjer, at distriktsrådet planlægger et borgermøde i slutningen af november, hvor de vil præsentere deres bud på en byskitse. Foreløbigt vil de kigge på, hvor en graffitimur eventuelt ville kunne placeres.

»Det ville da være fint, hvis vi kunne opfylde det ønske fra eleverne. Så ville de også få en fornemmelse af, at de har noget at sige. At de kan påvirke beslutningerne, og så har de jo pludselig fået en smagsprøve på, hvordan demokrati kan virke i så lille en målestok som det her.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.