Handelsliv: Fælles front om mørkere jul i Syddjurs

Handel Syddjurs vil gerne vise samfundssind og skruer ned for julelysene i december. Men der skal nok blive julehygge alligevel, lover foreningen

Artiklens øverste billede
På trods af krise og dyre elpriser, bliver der også i år julelys, juletræer og julestemning i handelsbyerne i Syddjurs. Arkivfoto

Det store spørgsmål rundt omkring i det danske handelsliv er lige nu, om der i december skal tændes julelys eller ej. Salling i Aarhus har droppet deres storslåede udendørs pynt af hensyn til energikrisen, mens Københavns indre by har meldt ud, at her får den fuld skrue, for nok er der krise, men netop derfor har vi brug for lys og juleglæde. Køge Handelstandsforening er gået så langt som til at sige, at de ikke har behov for at være politisk korrekte, og derfor bliver der også her fyret op for lamperne i julemåneden.

Syddjurs skruer ned

Julelys eller ej kan virke som et af de mindre vigtige spørgsmål i forhold til alle de udfordringer, den her tid byder os, men handelsstandsforeningerne i Syddjurs bruger hvert år mange penge på julepynt, juletræ, slikposer, optog, elektricitet med mere. Alene juletræstændingen, med alt hvad dertil hører, koster i Hornslet 75.000 kroner. Og netop her har en undersøgelse for nylig vist, at juletræstændingen er den vigtigste begivenhed på hele året for 95 procent af de adspurgte handlende. Så det er ikke en lille ting, de butiksdrivende i år står overfor, når krisen kaster skygger over den ellers så traditionsrige julefejring.

Intet er dog i år som det plejer, og det bliver julebelysningen i byer som Ebeltoft, Kolind, Ryomgård, Rønde og Hornslet heller ikke. I Handel Syddjurs, der repræsenterer alle handelsstandsforeningerne i kommunens byer, har man de sidste uger vendt fordele og ulemper og på et møde torsdag 6. oktober besluttet at lave fælles front.

Det kommer til at betyde, at alle byer går i takt og sikrer julefreden ved at lave de samme tiltag i forhold til at reducere julebelysningen. Helt konkret har de besluttet, i samarbejde med Syddjurs Kommune, at hver by kan sætte to juletræer op, som kommunen betaler strømforbruget af, men i år droppes de lysende guirlander, træer eller stjerner, der ellers plejer at hænge fra lygtepælene og pynte op og ned ad gaderne. Den strøm plejer kommunen også at betale, da pynten er koblet op på kommunens energinet. Syddjurs Kommune har i år meldt ud, at de ikke ønsker at betale for strømmen, da der skal spares, hvor der kan.

Det står de butiksdrivende i byerne frit for, om de vil sætte et juletræ ude foran deres butik, men både Handel Syddjurs og kommunen anbefaler, at man anvender LED-pærer.

Samfundssind

Som Mette Frederiksen indledte med at sige, da hun udskrev valg, så er vi i en krisetid. Også denne krise, som corona gjorde det, kalder på samfundssind, mener Handel Syddjurs.

»Fordi langt de fleste af os allerede bruger LED i vores julebelysning, så er det ikke for at spare en masse penge, at vi nu har valgt at skrue ned for julebelysningen. Det er for os et spørgsmål om at vise samfundssind,« siger formand for Handels syddjurs, Thomas Rasmussen, som til daglig er uddeler i SuperBrugsen i Hornslet.

Hvorfor har I valgt at samarbjede om en fælles beslutning?

»Det er vigtigt for os at sige, at vi er fælles om det. Det ville være træls, hvis man kører fuld skrue i en by, og en anden ikke gør det. Det er et godt signal, at vi som kommune står sammen. Det er der stor symbolværdi i, men samtidig synes vi heller ikke, at alt skal slukkes. Der skal stadig være plads til julehygge, som skaber glæde og er med til at holde gejsten oppe.«

I Ebeltoft plejer byen at have glæde af hele seks store juletræer. I år bliver der så kun to, som kommer til at stå på havnen og på Torvet. Den helt store juletræstænding med julemand og slikposer dropper de ikke, helt i tråd med de andre byer.

Ebeltoft Handelsstandsforening er glad for, at kommunens byer har fundet ud af at samarbejde omkring beslutningen og fortæller, at de mange penge, som foreningen sparer på ikke at skulle hænge lys op i lygtepælene og på indfaldsvejen til Ebeltoft, kommer til at gå tilbage til medlemmerne.

»Vi har besluttet at bruge pengene sådan, at vores medlemmer ikke skal betale kontingent for det første halvår af 2023. Alle er jo pressede, så det er fair, at de får noget tilbage, når pengene ikke bliver brugt på det, de var tiltænkt,« siger formand Hanne Sloth.

Også i Ryomgård bakker de op om beslutningen.

»Vi synes det er fint, at der bliver skruet ned. Fælles fodslag er vigtigt. Jeg er vild med jul, men vi skal være bevidste, når situationen er, som den er. Det betyder meget, at vi viser det her sammenhold og samler hovedbyerne,«udtaler Allan Rytter, formand for Ryomgård Erhvervsforening og butikschef i XL Byg, hvor de også den seneste tid har eksperimenteret med at nedsætte strømforbruget.

Der bliver dog stadig julestemning i Ryomgård, hvor det store juletræ med LED-lys bliver sat op i Byparken og fire mindre træer ved indfaldsvejene.

»Og så opfordrer vi, lige som de andre byer, butikkerne til selv at sætte et træ med LED op.«

Rønde følger også trop, og tilslutter sig ønsket om julestemning.

»Vi sparer noget af julelyset væk, men det må ikke blive helt mørkt. Der skal selvfølgelig stadig være masser af julestemning, når man handler i Syddjurs,« afslutter formand for Rønde Handelstandsforening, René Povlsen,

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.