Mathias Friis fra Djursland anker dom for at ærekrænke Paludan: Det er en principsag

Han er netop blevet dømt for at kalde Paludan for nazist, men nu har Mathias Friis efter massiv opbakning valgt at anke afgørelsen til Landsretten

Artiklens øverste billede
Efter dommen har Mathias Friis mødt så stor opbakning, at det har givet ham mod på at anke sagen til landsretten. Privatfoto

18. november modtog Mathias Friis fra Sundby ved Kolind en dom for ærekrænkelse af Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan. I et tweet tilbage i maj 2021 kaldte han i følge anklageskriftet Paludan for nazist, og i dommen kan man læse, at retten i Randers ikke mener, der er grundlag for at kalde Paludan for nazist. Desuden fremgår det også, at 33-årige Mathias Friis skal anerkende, at det var uberettiget, at han kaldte Rasmus Paludan for nazist, ligesom han skal slette sit opslag. Det sidste gjorde han dog allerede, da han modtog stævningen i sin tid.

Dommen lød på en bøde på 45.000 kroner og ti dagbøder á 1000 kroner, i alt 55.000 kroner.

Mathias Friis, som til daglig arbejder med online markedsføring, har tidligere udtalt til TV2 Østjylland, at han ville få svært ved at finde de penge i sin økonomi, men da han har besluttet at anke afgørelsen, skal pengene ikke betales i første omgang.

Sagen startede, da Mathias Friis læste, at en person var blevet anholdt for at kalde en betjent ’idiot’. Det fik Friis til tasterne på det sociale medie Twitter, hvor han skrev:

»Lad mig lige forstå det rigtigt. Rasmus Paludan må gerne være nazist, brænde koraner, sige forfærdelige ting om folk alene på baggrund af deres etniske herkomst, men @marckozHD bliver anholdt for at kalde en betjent en ’idiot’?«

Den slags beskyldninger lader Paludan ikke gå overset hen, så han stævnede efterfølgende Mathias Friis for ærekrænkelse og fik altså medhold i retten.

Når det er sagt, så synes jeg dog også, at der er nogle mennesker i det her land, der udtaler sig på en måde, så de burde kunne klare lidt mere igen

Mathias Friis

Massiv opbakning

Mathias Friis er opvokset i Kolind og har gået på Ryomgård Realskole. Han og hans kone flyttede tilbage til området i 2018. De seneste uger har dog været en noget speciel tid.

»Det har egentlig været fint nok, det her med mediernes dækning. Det var selvfølgelig lidt presset at sidde i den der retssal. Jeg anser egentlig mig selv for at være en relativ intelligent og veluddannet mand, men man skal godt nok være vågen, hvis man skal forstå, hvad der foregår. Men det, der har fyldt mest, har været alle de beskeder, jeg har modtaget.«

En form for tsunami har nemlig ramt tweeterens indbakker på alle de sociale medier, og det har været en blandet oplevelse for Mathias Friis.

Der har været ret mange ubehagelige beskeder fra folk, som tror, at de er uenige med mig. Det er noget, jeg forsøger ikke at lægge alt for meget i, så jeg går ikke ind i diskussionen med dem, Jeg blokerer dem med det samme, og indtil nu har det heldigvis ikke haft karakter af trusler eller lignende.«

Men hvor han er lykkedes med at holde de ubehagelige beskeder ud i strakt arm, så er det anderledes med alle de positive tilkendegivelser, han har fået.

»Der er en masse søde og støttende mennesker, der skriver til mig. Det opvejer alt det negative, og jeg har oplevet en massiv opbakning. Folk vil starte en indsamling for at hjælpe mig med at betale bøden, men det har jeg lige bedt dem om vente med, indtil det besluttes af landsretten om de vil køre en ankesag,« fortæller han og forklarer, hvorfor han har valgt at anke.

»Det er decideret på baggrund af opbakningen og alle de positive beskeder. De har givet mig energi og gåpåmod, og det var derfor, at jeg i weekenden besluttede mig for at anke, så sagen kan blive afprøvet et trin højere op i retssystemet.

Principiel sag

I marts 2021 blev ekspolitikeren Mimi Jakobsen dømt i en injuriesag for at have kaldt Rasmus Paludan for nazisvin i Aftenshowet på DR1. I samme sag blev Rasmus Paludan i øvrigt selv dømt for at omtale Mimi Jakobsen som ’åbenlys nazist.

Da Mathias Friis skrev sit tweet et par måneder senere, kendte han ikke til den sag. Som udgangspunkt er han stor fan af ytringsfrihed, men ikke for enhver pris, for selvfølgelig skal lovgivningen begrænse den og dermed blandt andet beskytte mod injurier og ærekrænkelser, mener han.

»Når det er sagt, så synes jeg dog også, at der er nogle mennesker i det her land, der udtaler sig på en måde, så de burde kunne klare lidt mere igen.«

Men det er ikke grunden til, at han anker. For ham er sagen om hans tweet nemlig principiel.

»Jeg vil ikke sige alt for meget endnu om, hvad min anke mod rettens dom i Randers konkret er, men jeg kan sige, at jeg mener, og det samme gør min advokat, at dommen er afsagt på forkert grundlag. I retssystemet kategoriserer man udtalelser, og mit tweet er en ’synsning’. I følge menneskerettighedsdomstolen skal man ikke føre sandhedsbevis for den slags værdiytringer, og det mener jeg, at byretten tilsidesatte. Så, derfor er sagen principiel for mig.«

I øvrigt stiller Martin Friis sig også undrende overfor bødens størrelse.

»Jeg kan se, hvis jeg sammenligner med tidligere domme i lignende sager, at jeg er en af dem, der har fået den hårdeste dom, så det vil jeg selvfølgelig også gerne stille spørgsmålstegn ved.«

Lige nu afventer Mathias Friis landsrettens beslutning om, hvorvidt de mener, at sagen kan føres her, og imens har han bare et sidste budskab.

»Jeg vil virkelig gerne sige tak til alle de mennesker, der har vist deres støtte enten med ord eller med tilbuddet om at starte en indsamling. Jeg er sindssygt rørt og overvældet, og det giver mig lyst til at sige til alle de folk, der er kommet her til landet som flygtninge og indvandrere, at der virkelig er mange danskere, der passer på jer og holder med jer. Det er bare ikke os, der råber højest.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.