Syddjurs friskole er gået verden rundt

Danmarks Jægerforbunds undervisningsmateriale Bliv NaturligVis har fået opmærksomhed i udlandet, og på billederne er børn fra Syddjurs Friskole

Artiklens øverste billede
Billedet af elever fra Syddjurs Friskole, der bærer en buk hjem over markerne ved Danmarks Jægerforbund ved Kalø, er gået verden rundt. Foto: JonasOutside -Jonas Nørregaard

Ved lidt af et tilfælde er billeder af elever fra Syddjurs Friskole med et rådyr over skulderen gået verden rundt. Sidste år rettede Danmarks Jægerforbund nemlig henvendelse til skolen for at høre, om den kunne tænke sig at være med i en reportage om undervisningstilbuddet Bliv Naturligvis. Friskolen takkede ja, og siden er billederne blevet bragt i det verdensomspændende jagtblad Modern Huntsman, som video på den canadiske streamingtjeneste Wild-TV med over 1 millioner seere, senest med en 10-sider lang artikel i det tyske jagtmagasin Halali, og tilsyneladende er der også snart spalteplads til eleverne i tyske BILD.

Hånden på hjertet

Retfærdigvis skal det siges, at det ikke er børnene i sig selv, der har fået historien til at gå verden rundt. Det er derimod måden, som Danmarks Jægerforbund formidler jagt og naturdannelse på. Det mener projektleder på skoletilbuddet Bliv NaturligVis, Franz Holmberg, i hvert fald.

»Måden, vi underviser børn i jagt og natur på her i Danmark, er væsentlig anderledes end i for eksempel Tyskland, og derfor bliver det interessant at læse om i andre lande,« forklarer han.

Kort fortalt handler Bliv NaturligVis om at gøre børn klogere, mere vise, på naturen.

»Både jægere og lystfiskere har et stærkt forhold til naturen. De høster af naturens overskud, og de ved, at naturen skal beskyttes, før den kan benyttes. Det forhold og kærligheden til naturen ønsker Bliv NaturligVis at give videre til alle børn og unge,« forklarer Franz Holmberg.

Helt konkret tilbyder Jægerforbundet undervisningsmateriale og formidler kontakt til frivillige jægere og fiskere, så børnene helt fra børnehave og til 16-års alderen via institutioner og skoler kan komme derud, hvor det hele sker og mærke på egne hænder, hvor maden kommer fra.

»Eleverne får måske lov at skære et dødt dyr op og se ind i det. Mærke hjertet, varmen, lugten. Vi kigger på kredsløb, kød, muskler, knogler, og laver mad af det, som de smager. Det er bare nemmere for et barn at forstå, hvis de står med hænderne i det, end hvis de kun læser det i en bog.«

Og det er lige præcis den del, der hvor eleverne rent faktisk står med hånden på hjertet af et dødt dyr, der adskiller naturformidling i Danmark fra andre lande.

»Jeg har lavet efteruddannelse for naturvejledere i Tyskland, og vi blev ret chokerede, da vi så deres naturformidling. Det var gevirer og skind. Ingen døde dyr eller våben. De fortalte mig faktisk, at de var bange for at blive fyret, hvis de bragte nogle af de ting med i undervisningen. Det bekræftede mig i, at vi har en helt anden åben kultur her i landet og en tradition for, at det skaber værdi at vide, hvor maden kommer fra. At alt kød stammer fra et dødt dyr. Derfor er wauw-effekten ved vores tilgang blevet så stor i udlandet.«

I Jægerforbundets skoletilbud kommer børn helt tæt på naturen gennem jagt og fiskeri. Foto: JonasOutside -Jonas Nørregaard

Bukkeburger

En journalist ved Modern Huntsman tog kontakt til Franz Holmberg, fordi han havde hørt om Bliv NaturligVis og gerne ville udbrede historien, og til det skulle der bruges nogle statister, nemlig eleverne fra den daværende 3. klasse fra Syddjurs Friskole.

»De fik sig en på opleveren den dag. Vi skød en buk, åbnede den, bar den hjem, kiggede på dyret og endte med at lave bukkeburgere over bål. Og det hele blev fotograferet og optaget.«

Natur- og teknologilærer ved friskolen, Uffe Key, fortæller, at de her gør meget ud af at bringe børn og natur tættere sammen. Selvfølgelig fordi det står i fagets målbeskrivelse, men også fordi en af skolens læringsstrategier er, at børn lærer med hænderne.

Fra jord til bord får en helt konkret betydning, når skoledagen starter med jagt og slutter med en bukkeburger. Foto: JonasOutside -Jonas Nørregaard

»Vi ligger jo i et helt fantastisk område her, og vi forsøger at bruge de muligheder, vi har, for at gå ud i naturen sammen med børnene. Jeg har brugt Bliv NaturligVis nogle gange, og det er alletiders. Det er ikke så tit, man får lov at komme med på jagt, som den her klasse der var med til optagelserne gjorde, men det giver noget andet at komme ud sammen med en jæger eller fisker, der kan tegne og fortælle anderledes, end vi kan ved tavlen. Og så er det da meget sjovt, at billederne er kommet så vidt omkring,« siger Uffe Key.

Det sidste er Franz Holmberg enig i.

»Ja, det havde vi ikke lige set komme. Vi er selvfølgelig mest af alt stolte af, at historien om Bliv NaturligVis er blevet grebet, og at man kigger til os fra udlandet. Vi håber, det vil inspirere, men der er lang vej endnu, hvis man ikke tør inddrage et dødt dyr i undervisningen, fordi man er bange for at blive fyret.«

Lærer på Syddjurs Friskole, Uffe Key, bruger Bliv Naturligvis i sin undervisning, og synes i øvrigt, at det er en sjov lille historie, at billederne af eleverne på jagt er kommet så vidt omkring. Foto: JonasOutside -Jonas Nørregaard

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.