Bæredygtighed: Dagli'Brugsen Thorsager på nulenergi

Brugsuddeler Keld Madsen og bestyrelsen er overrasket over, hvor lille en investering, det egentlig kræver for at blive miljørigtig og selvforsynende

Artiklens øverste billede
Brugsuddeler Keld Madsen glæder sig over, at være chef for en butik som er energiøkonomisk og bæredygtig, og det for en relativ lille investering. Foto: Lars Norman Thomsen

THORSAGER Søndag 26. november 2017 klippede daværende Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) snoren til en ny udgave af den hæderkronede Dagli'Brugsen Thorsager i spritnye lokaler på det næsten 11.000 kvadratmeter store areal beliggende syd for Ryomvej tæt på rundkørslen.

I dag tre år senere kan brugsuddeler Keld Madsen og den medlemsvalgte bestyrelse glæde sig over, at beslutningen om at flytte væk fra midtbyen var den rigtige set i et økonomisk perspektiv.

Et andet perspektiv, som ikke er kendt af så mange mennesker, er, at Dagli'Brugsen Thorsager for relativt få midler også er blevet lønsom, når det gælder energiløsninger og bæredygtighed.

"I dag er Brugsen på nul-energi. Bortset fra køb af el til vores køl- og frostafdeling. Her supplerer vi med solceller," fortæller brugsuddeler Keld Madsen.

Det er medlemmerne, som ejer Dagli'Brugsen Thorsager, og derfor har bestyrelsen og  de ansatte en forpligtelse til at sikre en sund økonomi.

"Vi har fået etableret en luft til vandpumpe. En investering på 89.000 kroner, som vil være tjent hjem på cirka 3 år, og det er kun i forhold til fast afgift til fjernvarmen," forklarer Keld Madsen

Projektet har alene bestyrelsen samt Coops energikonsulent Bendt Dahl, Ryomgård, skruet sammen.

"Vi er overrasket over, hvor lille en investering, der egentlig skal til for, at Dagli'Brugsen Thorsager nu er både miljørigtig og selvforsynende," siger Keld Madsen.

Tvist med Fjernvarmen

Allerede inden flytningen fra midtbyen og til de nye lokaler på Ryomvej havde Dagli’Brugsen Thorsager en tvist kørende med Thorsager Fjernvarme og Syddjurs Kommune om tvangstilslutning til fjernvarmen i byen.

I forbindelse med planlægningen og flytningen af Brugsen stod det klart for bestyrelsen, at et nybyggeri og en udnyttelsen af produktionsvarme fra køleanlæg og el fra lovpligtige solceller, ville give en helt anden varmeudgift og dermed mindre aftag af fjernvarme end i den gamle butik.

Dagli’Brugsen Thorsager ville derfor ikke betragtes som nyetableret kunde og dermed betale nyt tilslutningsbidrag, men som en gammel kunde der har aftaget varme siden Thorsager Fjernvarmeværks opstart, og som nu blot flyttede aftagerstedet.

Det sagde Thorsager Fjernvarme nej til i september 2017.

Brugsbestyrelsen mente dog fortsat, at der skulle tages hensyn til egen overskudsvarme og solcelleanlæg både af miljømæssige årsager og af økonomiske hensyn.

En fjernvarmetilslutning ville betyde en merudgift på 20 – 25.000 kroner årligt contra Brugsens egen overskudsvarme suppleret med en varmepumpe, lød bestyrelsens regnestykke, forklarer bestyrelsesmedlem Klaus Bertram Mikkelsen i en mail til Lokalavisen.

En ansøgning til Syddjurs Kommune om fritagelse for tvangstilslutning til Thorsager Fjernvarme blev imidlertid afvist.

Afviste Kommunen

Denne afgørelse klagede Dagli'Brugsen Thorsager over til Energiklagenævnet.

"I klagen redegjorde vi for vores opfattelse og henviste til kommunens direkte fejlagtige begrundelse ved henvisning til planloven og lov om fælles varmeforsyning, bl. a. påpegede vi kommunens fejlagtige oplysning om, at der var tinglyst forsyningspligt på vores grundstykke, hvilket var direkte usandt, i og med det var tidligere kirkegårdsjord," anfører Klaus Bertram Mikkelsen i mailen til Lokalavisen.

31. marts 2020 kom afgørelsen fra Energiklagenævnet med en afvisning af Syddjurs Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Thorsager Fjernvarmeværk.

Det vakte af gode grunde glæde i bestyrelsen, fordi det sikrede en billigere varmeforsyning end den Fjernvarmeværket og Syddjurs Kommune lagde op til.

Bestyrelsen var dog samtidig træt af, at det ikke lykkedes at få en aftale i hus, der ville have tilgodeset alle parter og gavnet fællesskabet, som Klaus Bertram Mikkelsen udtrykker det.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.