Debat Syddjurs: Velkomstcenter - Syddjurs har ikke brug for en kopi, når der er originaler nok

Artiklens øverste billede
Kalø Gods - det perfekte sted for et Velkomstcenter, mener Kirsten Frederiksen, aktiv socialdemokrat, og flere med hende. Arkivfoto

"Lokalplanforslagets placering af Velkomstcenteret - i unikt naturfredet kystområde ved Kalø Slotsruin - har skabt en livlig debat i dagspressen. For og imod placeringen.

En repræsentant for Nationalparken (Jørgen Blach, red.) havde en artikel i Socialdemokratiet Syddjurs sidste blad. Jeg er derfor blevet bedt om en replik, som repræsentant for ønsket om en alternativ placering, der friholder det naturfredede kystområde for bebyggelse og parkering.

Rigtig mange indsigelser, med fornuftig begrundelse for alternativ beliggenhed for et Velkomstcenter, er strømmet ind til kommunen. Jeg tror derfor, det er en hård nød at knække for Byrådet, som har stillet sig positiv overfor lokalplanforslaget - så hård, at forslaget ikke er kommet på dagsordenen i PUK udvalget, som planlagt den 6. marts 2019 og efterfølgende byrådsmøde 20. marts 2019. Det er nu rykket til april måned.

Vi er mange der venter med spænding - Hvad er det mon der foregår?

Rundt omkring i det ganske land bliver fantasifulde prestigeprojekter taget af bordet på grund af talrige seriøse og relevante protester. Borgerne bliver nemlig hørt. Et af de seneste projekter er i Skanderborg Kommune, hvor Borgmesteren tog et forslag om modernisering af Himmelbjerget af bordet. - Så fungerer vores Folkestyre!

Nu må turen være kommet til Syddjurs Kommune."

Debatten omkring Velkomstcenteret har hovedsagelig drejet sig om placeringen. - Økonomien har ikke været tilgængelig og til debat i offentlighedsfasen.

Det er derfor et stort spørgsmål, hvorvidt Byrådet har det fulde overblik over samtlige udgifter ved etablering og fremtidig drift af Centeret.

- Forhåbentlig. For uden klarhed over de økonomiske forpligtelser, som Syddjurs kommune påtager sig ved godkendelse af lokalplanen, kan en ansvarlig byrådspolitiker vel ikke træffe beslutning på borgernes vegne?

Offentligheden har alt for mange gange før hørt, ”det er en gave til borgerne, hvor driften siden viser sig at blive en belastning i det kommunale budget.

Jeg går ind for genanvendelse, af hensyn til både fysiske og økonomiske og ressourcer – og i forbindelse med Velkomstcenteret, genanvendelse af Kalø Gods, hvis kulturhistorisk bevaringsværdige bygninger ligger i Nationalparken.

Nationalparkens administration har pt. kontor på godset Kalø i Jagtslottet – og der er allerede brugt mindst 10 millioner kr. på renovering og indretning af Besøgscenter i ”Karlsladen” i forbindelse med Nationalparkens indvielse.

En udvidelse af Nationalparkens anvendelse af Kalø Gods, giver derfor både kulturhistorisk og økonomisk mening - og Syddjurs kommune kan så bruge de allerede afsatte veje- og parkeringspladspenge til en omfartsvej fra Motortrafikvejen ind til Kalø og ned til Egens og videre ud i Mols Bjerge.

Til gavn for Rønde, som er ved at sande til i gennemkørselstrafik.

I Syddjurs er flere genanvendelsesprojekter i gang/taget i brug, af dem kan jeg kan bl.a. nævne:

Maltfabrikken, Grobund i Ebeltoft, Kulturhotellet i Rønde, Det gl. posthus i Ryomgård, Byporten i Hornslet, (det gamle rådhus)

Godset Kalø i Nationalpark Mols Bjerge er en fantastisk kulturarv med masser af historie, og er – som nævnt i min indsigelse mod placeringen af velkomstcenteret - på vej til at blive ledigt, når DMU flytter til Århus. Jeg tror Danmark er mættet af besøgs- og velkomstcentre, betonklodser, der kun er åbent i sommerhalvåret. Syddjurs har ikke brug for en kopi, og slet ikke når der er originaler nok.

Vi skriver nu 2019 og rundt i landet bliver erhvervsledere /ejendomsbesiddere præmieret for at genbruge gamle industribygninger og ældre huse. Det skal Syddjurs også være kendt for."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.