»Efterskolen er et dannelsesprojekt og ikke en lykkefabrik«
Et voksende antal unge bliver udfordret af de mange aktiviteter og fællesskaber, der følger med et år på efterskole.
Mere usikkerhed og en voksende skrøbelighed ser ud til at komme i kølvandet på den generation, der var i færd med at afslutte folkeskolen, mens corona lukkede landet ned. Sådan oplever forstander på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole, Per-Olaf Schmidt den årgang, der lige nu er i fuld gang med det dannelsesprojekt, han betragter som det væsentligste ved et år på efterskole.
Der vil naturligvis være nedture undervejs, og de er en del af dannelsen
Sådan et år byder på »ups and downs«, og efterskolelivet kan med sine mange valgmuligheder og fællesskaberne, der er over det hele, for nogle unge være med til at forstærke usikkerheden og følelsen af ikke at være god nok.
»Det tager et helt år at få et godt år på efterskole, og der er både op- og nedture. Mange tror, det er fedt og fantastisk fra første dag, for det er det, de hører andre fortælle. Men de fortællinger er jo på baggrund af et helt år,« understreger han, og peger på, at skolen i højere grad end tidligere skal hjælpe og guide eleverne tilrette i fællesskaberne.
»Efterskolen er et dannelsesprojekt og ikke en lykkefabrik. Der vil naturligvis være nedture undervejs, og de er en del af dannelsen. Tingene kommer ikke af sig selv, og man skal gøre en indsats for at være med en del af fællesskabet. Det er de mange gode hverdage, der bærer projektet, og ikke de få højdepunkter.«