Blev lovet en gennemgribende renovering: Forældre undres over resultatet af ombygning

Camilla Holmriis, Sverre Tønder, Maria Nielsen. Alle tre har børn på Ebeltoft Skole og alle tre er tilflyttere. Derfor har de heller ikke været med i hele byggeprocessen omkring sammenlægningen af to skoler i Ebeltoft, men ikke desto mindre er de ikke imponerede af resultatet. 

»Vi blev lovet, at der ville ske en gennemgribende renovering. Det stod skoleleder Laus Lau Frederiksen og sagde til alle os forældre, inden byggeriet gik i gang. Det er i hvert fald ikke det, der er sket,« siger Maria Nielsen, som har et barn i 1. klasse.

»Hvis der havde været en pose penge mere, så kunne det være blevet lækkert. Det ligner den gamle skole, og det er svært at se den store forbedring.«

»Vi stiller spørgsmålstegn ved de beslutninger, der er truffet undervejs. Er de taget af nød? Altså, er det bygninger og budgetter, der har styret, eller er det et fagligt, ambitiøst fokus?« spørger Camilla Holmriis retorisk.

Fokus på udskoling

Det hele startede med, at de demografiske prognoser forudsagde stærkt faldende elevtal i Ebeltoftområdet og med to store skoler ville man hurtigt komme til at stå med en overkapacitet af bygninger på skoleområdet.

Det blev besluttet at de store elever fra Skelhøjeskolen skulle flytte op til de små på Toftevangskolen, i dag bare Ebeltoft Skole.

De største greb i ombygningen og renoveringen har været at bygge et nyt Naturhus, en stor kantine, nye grupperum, faglokaler og møbler til udskolingseleverne og ikke mindst et helt nyt ventilationssystem. 

Camilla Holmriis, som sammen med Sverre Tønder sidder i skolebestyrelsen, har børn i 9. og 3. klasse. Hun vurderer, at overgangen for de store elever sådan set har været fin nok. 

»De er selvfølgelig et problem, at der ikke er afsat midler til udearealerne, for der er intet for de store elever at give sig til. Nu har skolen heldigvis lavet en aftale med hallen om, at de kan være der i frikvartererne, og jeg ved også, at der arbejdes på at søge fonde, så udearealerne kan blive opgraderet, men alt i alt, så har skiftet for de største vist været helt okay.«

Fokus i ombygning og renovering har hele tiden ligget på udskolingen. Det understreger skoleleder Lars Lau Frederiksen, og det erklærer forældregruppen sig sådan set også enig i. Alligevel er de alle tre enige om, at ’den gennemgribende renovering’ hverken har været gennemtænkt, kreativ eller styret af pædagogiske ambitioner. Snarere synes de, resultatet bærer præg af nød og kedelige beslutninger - og endda også en forværring af indskolingens vilkår.

Ufærdige løsninger

Ebeltoft Folketidende har gået en tur rundt på skolen med de tre forældre, og der er undervejs nærmest ikke et rum eller en afdeling, der ikke får kritik. 

»Finish-graden mangler overalt, og det er altså et halvt år siden, sammenlægningen skete. Det minder om, at man har renoveret et hus, men stadig ikke få sat fodlister op, men det er ikke bare finish. Det roder, foringer indeklimaet og gør rengøring mere tidskrævende og besværlig. Det er det, der er problemet,« siger Maria Nielsen.

»Man har lavet de her grupperum udenfor klasserne, men de har ikke fået noget loft, for det var der ikke råd til. Det vil sige, at støjen fra det store fælles Videnstorv når derind. Det er bare et af mange eksempler på, at der har været mange gode intentioner, men de er bare ikke kommet i mål med dem.«

Et andet eksempel er indretningen af udskolingsklasserne. Her blev der penge til at indkøbe nye møbler, men hvorfor har man ikke tænkt større, spørger forældrene.

»Det er da fedt med nye møbler, men de er bare blevet sat ind i lokalerne, uden at man har tænkt over, hvordan de kunne indrettes kreativt i forhold til at skabe optimale læringsmiljøer og åbne for, at indretningen tilpasses pædagogikken fremfor omvendt. Det ville have rykket skolen ud af 90’erne og ind i 20’erne,« fastslår Camilla Holmriis, som til daglig arbejder som arkitekt og bygherrerådgiver. 

Det nye ventilationssystem får ros, og det samme gør kantinen, bortset fra at der ikke er plads til alle, og at det ikke er muligt at åbne et vindue i sommerhalvåret. Også de nye faglokaler, som er tilbygget, er lækre, mener forældrene. Men så når vi ned til indskolingsdelen, hvor de oplever forringelser og mindre plads.

»De havde et virkelig skønt fællesareal og et krearum før. Det er blevet meget mindre og skal deles med de store, og fællesarealet er blevet til en garderobe, hvor der slæbes skidt og møg ind. Det virker rodet og slet ikke hyggeligt. Det kommer til at kræve meget mere ekstra rengøring, så det ender med at blive dyrere at vedligeholde,« mener Maria Nielsen.

»Selvfølgelig kan man aldrig få alle ønsker opfyldt, men man kan vel som minimum ønske sig, at man ikke får et ringere resultatet, som det er tilfældet med indskolingen,« siger hun og fortsætter:

»Og så var planlægningen ret dårlig. For eksempel stod skolerne tomme hele sommerferien, og man påbegyndte selve flytningen fem skoledage inden skolestart. Hvorfor stod skolen ikke klar til skolestart? Desuden har lærerne pakket flyttekasser ud, mens vikarer underviste børnene.«

Hvor var bestyrelsen?

»Det er jo ikke, fordi vi vil virke som sådan nogle ukonstruktive brokhoveder, men det hele kunne bare have været gjort anderledes. Alt bærer præg af utroligt kedelige løsninger, og derfor denne undren,« siger Sverre Tønder

Forældregruppen undrer sig også over logikken i, at kommune og ledelse har skabt en skole, hvor al plads er udnyttet, men samtidig i stillingsopslaget efter ny skoleleder stiller som krav, at vedkommende skal øge antallet af elever fra skoledistriktet, som i dag er relativt lavt.

»Det støder da sammen. Hvordan vil de få plads til flere elever her? Som det er nu, er der ikke en eneste kvadratmeter, som ikke er udnyttet, så hvor skal de ekstra elever være?« spørger Sverre Tønder.

De stiller spørgsmålstegn ved, om der har været tilstrækkelig inddragelse under byggeprocessen, og hvorfor ansatte og skolebestyrelsen ikke har udfordret beslutningerne i langt højere grad, end de har. Faktisk har de en fornemmelse af, at skolens ledelse har gået lidt for meget enegang. 

»Så vidt, vi ved, så har den tidligere bestyrelse på intet tidspunkt set tegninger eller budget for skoleombygningen. Den er de tre personer i byggegruppen gået helt enegang med. Vi er sikre på, at bestyrelsen har gjort det bedste, den kunne, men jeg tror, det handler om to ting. Den er ikke blevet inddraget i tilstrækkelig grad, og så har den heller ikke udnyttet sine muligheder godt nok. Den burde have udfordret ledelsen og kommunens byggeteam noget mere. Nu er vi en næsten ny bestyrelse, og vi kommer til at være meget mere proaktive end den tidligere,« fastslår Sverre Tønder 

Kan I forstå, hvis folk synes, at det virker lidt for nemt at kaste kritik bagud, når I ikke selv har været en del af beslutninger undervejs?

»Jo, selvfølgelig. Som sagt, så tror vi, de har gjort det bedste, de kunne, men vi kommer til at gøre tingene anderledes. Og ansvaret ligger jo i sidste ende mindst lige så meget ved kommunen.«

Send flere penge

Syddjurs Byråd bevilgede i første omgang 17,9 mio. kroner til ombygningen/renoveringen. Beløbet voksede siden til sammenlagt 23,2 mio. kroner, fordi der undervejs viste sig behov for en opgradering af bl.a. ventilationsanlæg på hele skolen.

De tre forældre anerkender, at med det budget, der var, så kan træerne ikke vokse ret langt ind i himlen, og de stiller sig egentlig heller ikke kritisk overfor de prioriteringer, der er foretaget inden for budgetrammen. Og dog.

»For det første mener vi, at der er brugt en uforholdsmæssig stor del af budgettet på de indledende øvelser i forhold til konsulenter, tegninger og rådgivere. Alt for mange penge blev brugt, inden spaden overhovedet kom i jorden. For det andet burde nogle have gjort en større indsats for, at budgettet blev øget. Den stramme økonomi har styret beslutningerne, men budgettet blev aldrig udfordret. Der burde have været foretaget en budgetopskrivning,« siger Camilla Holmriis.

Men er det ikke bare den gamle sang om ’send flere penge’?

»Jo, det er selvfølgelig nemt, men hey, der er altså noget om snakken her. Har projektet været ambitiøst nok på vores børns vegne? Man havde en enestående chance for at lave en ny, fed skole, og den mulighed forpassede man,« afslutter Sverre Tønder.

Skoleleder Lars Lau Frederiksen er ikke enig i kritikken. 

»Vi har haft stor inddragelse af både personale og bestyrelse, og jeg mener, vi har nået et virkelig fint resultat, indenfor de rammer vi havde at arbejde med.«

Steen Daugaard Andersen, leder af Team Ejendom Syddjurs Kommune, har om forløbet tidligere udtalt til avisen:

»Hele processen frem til det færdige resultat er forløbet efter samme drejebog, som kommunen har gennemført ved lignende projekter. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke bliver plads til alle ønsker, men det opleves i langt de fleste byggesager.«

I artiklen udtaler de tre forældre sig som forældre og ikke på vegne af Skolebestyrelsen.