Manglende flueben i letbane-system gav månedlangt kaos med aflyste afgange

Aarhus Letbane har analyseret på årsagerne til de manglende eftersyn af Tango-togene, som var skyld i en nødkøreplan med markant færre afgange i slutningen af 2022.

Artiklens øverste billede
I flere uger måtte letbanen kører efter en nødkøreplan som følge af manglende eftersyn. Nu er Aarhus Letbane klar med en årsagsanalyse. Arkivfoto: Ernst van Norde

Passagerer måtte i en måned væbne sig med tålmodighed, holde øje med ændrede køreplaner samt acceptere togskift og aflyste afgange, da manglende eftersyn tilbage i november måned medførte, at syv letbanetog af typen Tango blev taget ud af drift. Nu er Aarhus Letbane klar med en analyse af, hvordan det kunne ske, at togene kørte rundt i op til et halvt år med et overskredet kilometertal for, hvornår eftersynet skulle være foretaget.

Din Avis Aarhus har fået aktindsigt i årsagsanalysen, hvori Aarhus Letbane konkluderer hovedårsagen til at være en mangelfuld oversigt i det IT-værktøj, som bruges til at holde øje med de førnævnte letbanetog.

»I systemet bliver der jævnligt udtrukket rapporter på, hvad der ligger af overskredne eller kommende opgaver på togene. I de rapporter, der blev trukket ud i den periode, fremgik eftersynet aldrig, og derfor planlagde Stadler Rail Service, som står for vedligeholdelsen af togene, ikke at gennemføre det,« forklarer Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane, til Din Avis Aarhus.

Men det er jo Stadler Rail Service, der har leveret togene, leveret vedligeholdelsesmanualerne og ifølge kontrakten står for at vedligeholde togene de første seks år.

Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane

Vil ikke pege på ansvar

Den mangelfulde oversigt skyldtes, at de personer, som stod for at trække rapporterne ud i systemet, ikke brugte det korrekt til at få informationer om, at der skulle gennemføres et eftersyn af togenes aksler, når de havde kørt 500.000 kilometer. Sådan fremgår det i hvert fald af Aarhus Letbanes analyse.

»Man skal i systemet klikke et flueben af for at se alt, hvad der kan ligge om aksler. Vi konkluderer, når de informationer ikke er kommet frem, at så er det, fordi der ikke har været foretaget det her aktive tilvalg,« fortsætter Michael Borre.

Hvem har ansvaret for det?

»I analysen har vi valgt ikke at pege på ansvar. Men det er jo Stadler Rail Service, der har leveret togene, leveret vedligeholdelsesmanualerne og ifølge kontrakten står for at vedligeholde togene de første seks år. Det er jo derfor deres medarbejdere, som bør have den fornødne viden om, hvad der står i vedligeholdelsesmanualen, og vide, hvordan man bruger IT-systemet i den anledning,« siger Michael Borre.

Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane, vil ikke afvise, at der bliver placeret et ansvar for sagen med manglende eftersyn. Arkivfoto: Anita Graversen

Manglende kompetencer

Der kan dog være flere medvirkende årsager til, at der gik så lang tid, før kravet om eftersyn blev opdaget, konkluderer Aarhus Letbane i analysen. 

Blandt andre bliver det fremhævet, at relevante medarbejdere hos Stadler Rail Service mangler uddannelse i at anvende IT-systemet, ligesom det også er tilfældet hos Keolis, som er operatør på letbanen og har det sikkerhedsmæssige ansvar for driften, samt internt hos Aarhus Letbane. Det bliver desuden også fremhævet, at det ligeledes kan være en mulig medvirkende årsag, at relevante medarbejdere hos Keolis ikke har haft en viden om, at eftersynet skulle gennemføres, når togene passerede 500.000 kilometer. 

Derfor ser Michael Borre flere muligheder i at bruge årsagsanalysen til at ændre på fremgangsmåder, så samme og andre fejl ikke sker fremover.

»Analysen forholder sig objektivt til det, der er sket, for at forstå, hvorfor det skete. Men vi vil selvfølgelig også gerne sikre os, at det ikke sker igen, så det arbejder vi videre med i en handlingsplan,« siger Michael Borre og uddyber:

»Der er noget uddannelse, som vi skal have kigget på, hvilket allerede var sat i gang, imens analysen blev lavet. Vi skal også have mere indsigt i, hvordan samarbejdet mellem Keolis og Stadler Rail Service foregår, i stedet for bare at sige, at det klarer de selv.«

Ansvar kan komme på tale

Med den viden, som Aarhus Letbane har fået i forbindelse med årsagsanalysen, er det nærliggende at være bekymret for, om der kan være andre lignende fejl på enten Tango- eller Variobahn-togene, som er den anden type, der kører på letbanen i Aarhus.

»Vi har sikret os, at der nu er nogen hos Stadler Rail Service, som sætter sig ned og læser hele vedligeholdelsesmanualen igennem for at undgå, at der ikke er noget lignende på begge togtyper,« fortæller Michael Borre. 

Han vil i øvrigt ikke afvise, at der på et senere tidspunkt kommer en decideret ansvarsplacering i forhold til sidste års problemer med Tango-togene.

»På bagkant af handlingsplanen kan der sagtens komme en snak om, hvem der havde ansvaret,« fortæller han.

Vil det så være med den hensigt at opnå økonomisk kompensation?

»Man kan jo altid lave en erstatningssag ved at hive den ansvarlige part i retten, men vi vil meget gerne undgå det ved at håndtere det inden for kontrakten,« svarer Michael Borre.

Din Avis Aarhus har henvendt sig til både Stadler Rail Service og Keolis for at give dem mulighed for at kommentere på Aarhus Letbanes årsagsanalyse. Hverken leverandøren, som står for vedligeholdelsesaftalen, eller letbanens operatør er endnu vendt tilbage. I november lykkedes det for TV2 Østjylland at få en kommentar fra Stadler Rail Service, hvor Fabian Vettori fra selskabets kommunikationsafdeling erkendte over for mediet, at de manglende eftersyn skyldtes en fejl i deres systemer.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.