Samarbejde skal skabe nye Syddjurs-oplevelser

Et forløb har skabt nye relationer på tværs mellem udbydere af alt fra mødefaciliteter og overnatning til outdoor-events og gastronomiske oplevelser.

Artiklens øverste billede
40 aktører samlet på Kulturloft på Maltfabrikken. I midten ”det levende kagebord” af Jakob Vinkler. Foto: Lars Just

40 lokale aktører fra vidt forskellige grene af turist- og oplevelsesbranchen mødtes onsdag 18. januar på Maltfabrikken i Ebeltoft og afrundede et forløb, som har skabt nye relationer på tværs mellem udbydere af alt fra mødefaciliteter og overnatning til outdoor-events og gastronomiske oplevelser. 

Med støtte fra Syddjurs Kommune har Maltfabrikken varetaget projektet ”Sammen kan vi mere”, hvor deltagerne på tre workshopdage har undersøgt, hvordan de gennem samarbejde kan styrke hinandens forretninger såvel som Syddjurs’ position som attraktiv destination. Det skriver Maltfabrikken i en pressemeddelelse.

Projektets bærende idé er i al sin enkelhed den, at de mange aktører i branchen ikke er hinandens konkurrenter, men hinandens forudsætninger for at skabe noget ekstraordinært. Eller, som Maltfabrikkens projektchef Nina Renée Larsen formulerer det: 

»Hver enkelt aktør står med et godt produkt. Når vi finder hinanden og kombinerer det, vi hver især er eksperter i at levere, kan vi skabe unikke og stedsspecifikke oplevelser, som trækker nye gæster til.«

Aktørerne har taget godt imod projektet. I et lokalområde hvor ferie-turistsæsonen er relativt kort, er erhvervsturisme et oplagt marked at udvikle på, og aktørerne i Syddjurs har stærke kort på hånden når det gælder ”ud af byen-oplevelser”. 

Dertil kommer de afledte, men lige så lovende aspekter, som det blandt andet blev bemærket af byråds- (S) og erhvervs- og planudvalgsmedlem Ole S. Hansen, der deltog i workshoppen:

»Der er ingen tvivl om, at netværket rummer et stort potentiale for de deltagende aktører og for vores erhvervsturismetilbud. Og med et samarbejde, der bygger på mange af de kvalitete,r som kommunen har, peger projektet også indad. Det vil også komme Syddjurs Kommune, dens nuværende og kommende borgere til gode. Det er berigende at opleve det engagement, den gode energi og ikke mindst det output, der er genereret i projektet,« siger han.

Ved afslutningen af workshopforløbet har de deltagende aktører nu en lang række nye potentielle samarbejdspartnere på hånden, og afslutningen er dermed i lige så høj grad en ny begyndelse. For nu ved deltagerne ikke blot, at deres branchekolleger eksisterer, men også temmelig præcist, hvem de skal ringe til, næste gang de vil skræddersy en oplevelse, kunden aldrig glemmer.’


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.