Det har været mit drømmejob

»Jeg fik at vide, at der stod en forælder i kantinen, der gerne ville tale med mig, men da jeg kom derned, stod alle eleverne fra mellemtrinnet med flag. Det gjorde de også i udskolingen. Og nede ved de mindste. Da jeg ville sige tak og forsøge at forklare de små, hvor mange år 18 år er, blev jeg faktisk lidt rørt. Så knækkede stemmen lige.«

Sådan fortæller 66-årige Lars Lau Frederiksen om den overraskelse, der ventede ham en uge, inden han stoppede som leder på Ebeltoft Skole for at gå på pension. Samme eftermiddag holdt han en afskedsreception, og også her måtte han flere gange lige rømme sig.

»Der var så mange fine taler fra både kolleger og videohilsner fra tidligere elever. Skolechefen i Syddjurs, Per Viggo Larsen, havde fundet min ansøgning frem fra gemmerne, og han ridsede alle de ting op, jeg dengang havde ambitioner om at arbejde med, blandt andet læring, IT og at gøre noget særligt for de intelligente elever. Noget af det er jeg kommet i mål med, men det vigtigste for mig har hele tiden været, at vi har udviklet os som skole. Og det mener jeg, vi har.«

Den berømte forskel

Efter 16 år som lærer i Aarhus, blev Lars Lau Frederiksen prikket på skulderen og opfordret til at blive leder. Han tog diplomuddannelsen i ledelse og efter nogle år som viceskoleleder i Randers, så han en dag i 2004, at Skelhøjeskolen i Ebeltoft søgte en leder.

»Vi bor i Aarhus, men jeg kendte udmærket Ebeltoft og elskede stedet allerede dengang. På det tidspunkt var jeg gennem 14 år kommet på Aarhus Kolonien på Ahl, og vi havde købt sommerhus herude også. Da jeg fik tilbudt jobbet, sagde jeg ja tak, og det har jeg simpelthen aldrig fortrudt. Jeg blev taget virkelig godt imod af både medarbejdere og andre skoleledere, måske også lidt fordi jeg var et frisk pust. De fleste havde været der i tyve år dengang.«

Den største drivkraft for Lars Lau Frederiksen har altid været at gøre en forskel. Både som ungdomstræner i AGF, hvor han blandt andre havde Stig Tøfting og Marc Riber på sit hold, som uddannelsesvejledser, ungdomsskoleleder og ikke mindst, når han stod i klasserummet og underviste.

»Skolelederjobbet har altid været en slags endestation for mig, for her har jeg stadig kontakt til eleverne. Og de er det vigtigste for mig. Det er dem, det hele handler om. Det er der, jeg håber, at man har kunnet mærke, at jeg har gjort en forskel. Jeg elsker at gå rundt på skolen og sige godmorgen, og når der en sjælden gang sidder en elev på mit kontor, som måske lige skal ledes i en anden retning, så har det aldrig været med skældud, men altid med dialog.«

Samme fremgangsmåde har han brugt overfor sit personale. 

»På et tidspunkt besluttede vi i ledelsen, at vi ville ud i klasserummene og supervisere vores lærere, så vi i samarbejde kunne forbedre læringen. Det blev taget blandet imod, men man skal ikke være bange for udviklingen. Det vigtigste er, hvordan vi kommunikerer om den.«

Det har tumlet lidt

For to år siden gik Lars Lau Frederiksens kone på efterløn. Her begyndte de at tale om, hvornår han selv skulle trække sig fra arbejdsmarkedet, men da stod skolen overfor en stor forandring.

»Processen med ombygning af Ebeltoft Skole og sammenlægningen af to matrikler var jo i fuld gang, og det vidste jeg, at jeg skulle følge til dørs. Ellers ville jeg rende af pladsen, og det gør jeg ikke.«

I 2012 blev Skelhøjeskolen og Toftevangskolen lagt sammen til Ebeltoft Skole, og i august i år flyttede de sammen på én matrikel.

»Selv om vi i princippet har været én skole i ti år, så var der alligevel opstået to forskellige kulturer. Det har været et spændende arbejde at skulle forene dem, og det tegner heldigvis rigtig godt,« siger han og knytter begejstret hænderne, som om han lige har scoret et mål.

I sidste uge stod en gruppe forældre frem i Ebeltoft Folketidende og kritiserede såvel byggeprocessen som resultatet af ombygningen af skolen, men Lars Lau Frederiksen kan ikke genkende billedet.

»Det har været en god proces med inddragelse af både medarbejdere og bestyrelse. Vi har måttet prioritere økonomisk, men når der for eksempel ikke er sket så meget i klasselokalerne, som de her forældre påpeger, så er det, fordi lærerne ikke ønskede det. Vi har fået meget for pengene, og når man ser skolen i dag, så matcher den intentionerne på enhver nybygget skole i dag. Jeg ved godt, det har tumlet lidt op og ned, men slutprojektet er jeg godt tilfreds med.«

Han har heller ikke noget at udsætte på de mange års samarbejde med forvaltningen.

»Jeg kender vilkårene. Der kommer hele tiden noget oppefra, og så er det min opgave som skoleleder at implementere det, også selv om jeg ikke er enig. Jeg synes, der gennem årene har været en god dialog, og det er ikke fordi, jeg bare altid har klappet hælene sammen. Jeg har skam udfordret kommunen, bragt kritik til bordet, når det var nødvendigt, og nogle gange er der skam også blevet lyttet.«

Han mener overordnet, at rammerne for at holde skole er fine. At skolereformen var en god ting, selv om processen omkring den var uheldig. Han synes egentlig også, at lærernes arbejdsvilkår er tilfredsstillende, men hvis han skulle lave noget om, så skulle skolerne frisættes i højere grad.

»Jeg bifalder, at Syddjurs Kommune har søgt om at blive frisat på skoleområdet, og det ser da også ud til med den nye regering, at man kigger i den retning generelt. Hver enkelt skole ved bedst selv, hvad der virker, og vi vil kunne lave bedre skoletilbud, hvis vi fik mere selvbestemmelse. Jeg ville for eksempel med det samme fjerne de nationale tests.«

Klar til fremtiden

I stillingsopslaget for den nye leder listes flere krav op. Blandt andet at vedkommende skal få flere elever fra skoledistriktet til at vælge Ebeltoft Skole. Det kan ikke læses på andre måder, end at Ebeltoft Skole med Lars Lau Frederiksen i spidsen, ikke har formået at gøre sig attraktiv nok for byens børnefamilier.

»Jeg tror ikke, vi har et dårligt ry. Det er i hvert fald ikke det, jeg hører ude i byen. Men jeg tror, vi kan blive meget bedre til at fortælle, om alt det gode vi laver. Der har vi nok ikke været helt skarpe, for der er mange gode fortællinger, om de undervisningsforløb, der bliver lavet, om vores grønne profil og i det hele taget, hvordan vi hele tiden udvikler os som skole.«

Han har Ebeltoft Skole helt inde i hjertet, og at nogle mener, at fornyelse er tiltrængt, mener han ikke, falder tilbage på ham selv. Han vil med glæde følge udviklingen af skolen fremover. Han er stolt af det, han har opnået som leder, og han er stolt af den skole, han afleverer. 

»Forud for hele sammenlægningen fik vi til opdrag at lave et skoletilbud, der er fremtidssikret, og det skal jeg love for, vi har gjort. Jeg har haft fantastiske kolleger og medarbejdere, og jeg kommer virkelig til at savne det hele. Ebeltoft Skole er lidt lige som en familie for mig. Det er en god arbejdsplads.«

Til sin afskedsreception fik Lars Lau Frederiksen et ur af sin datter. Et ur, hvor tallene har samlet sig i et stort rod i bunden, og hen over viserne står ordene: »Det er lige meget, jeg er pensioneret.«

Selv om det bliver en udfordring at aflevere sit hjertebarn, så gør han det med lige dele fortrøstning og spænding.

»Jeg ved, at jeg i mit arbejdsliv har gjort en stor forskel for mange. Jeg er overbevist om, at Ebeltoft Skole er fremtidens skole, fortsat vil forny sig og være en god skole. Nu glæder jeg mig til at få mere tid med mit barnebarn, Hugo på to år. Vi er meget tæt knyttet. Og så får jeg mulighed for at dykke ned i mine interesser, som er biler, fodbold og musik. Og selvfølgelig også mit sommerhus her i Ebeltoft.«

Lars Lau Frederiksens sidste arbejdsdag skulle egentlig være tirsdag 31. januar, men det virkede lidt fjollet at møde op mandag og tirsdag.

»Derfor har jeg taget to seniordage, så fredag var min sidste arbejdsdag. Jeg har aldrig nogensinde taget seniordage før, men en gang skal jo være den første,« siger han med et smil.