Har samlet 50.000 kroner ind til drømmen om en kaffebar

Bjarke Jensen vil åbne en kaffebar i Ebeltoft og har brugt en noget usædvanlig, men effektiv metode til at få drømmen gjort til virkelighed

Artiklens øverste billede
I Skindergade 5 er Bjarke Jensen og hans kæreste Inge-Line Kuhr Brasen og deres datter Evi i fuld gang med at drømme stort om den kaffebar, de planlægger at åbne 1. marts. Foto: Anne Frank Henriksen

Bjarke Jensen fra Hyllested-Skovgårde har en drøm. Han vil åbne en kaffebar i Ebeltoft. Et sted med hjemlig hygge, duft af brød, nærvær og god energi. Et sted, som er til for de, der bor i byen. Også - ja måske endda i sær - i de mørke vintermåneder, hvor flere af byens butikker ellers lukker ned. Men hvordan gør man det, når der ikke er alverden på kistebunden, med en kæreste, der er studerende og en ni måneder gammel datter?

For at svare på det spørgsmål, skal vi omkring surdej.

Life is like...

Bjarke Jensens drøm om en kaffebar bygger på hans filosofi om, hvad det gode liv er. Og når han skal forklare den, kommer han uafværgeligt og gentagende gange ind på surdej. ’Life is like a box of chocholates’, sagde Forrest Gump i filmen af samme navn. For Bjarke Jensen er livet som en surdej.

»Når man laver en surdej, så handler det om at få de gode bakterier til at vinde. Skabe et miljø, hvor de neutrale bakterier langsomt bevæger sig over og tilslutter sig de gode. På den måde vokser dejen og bliver til et helt fantastisk brød.«

Med den viden i baglommen, kastede Bjarke Jensen sig i starten i januar ud i et forsøg. Et forsøg på at se, hvor mange ’gode bakterier’, der kunne samle sig om hans drøm om kaffebaren.

Han lavede et opslag på Facebook, hvor han præsenterede sine ideer og spurgte folk i Ebeltoft, om der overhovedet ville være interesse for sådan et sted.

Han skrev:

»Jeg går med overvejelser om at åbne en kaffebar og lille surdejsbageri i gågaden i Ebeltoft - men før jeg gør det, har jeg brug for at undersøge om der er interesse for det. Jeg drømmer om Go’ Kaffe, friskbagt surdejsbrød, boller og croissanter, men først og fremmest drømmer jeg om at skabe et sted, hvor folk har lyst til at komme og at folk forlader stedet fuld af go’ energi.«

Han efterlyste gode ideer til, hvad der skulle være i sådan en kaffebar, for som han siger her en måneds tid senere:

»Stedet skal tage form i samspil med kunderne. Jeg har en ide om, hvad jeg gerne vil, men jeg kan godt lide, at det ikke kun er mig, der definerer, hvordan stedet skal udvikle sig, men at det sker sammen med dem, der skal bruge det.«

I følge Bjarke Jensen var der overvældende respons på opslaget.

»Alle mulige folk skrev med gode ideer og tilbød samarbejde. Jeg fik endda et tilbud om et lokale, jeg kunne leje.«

Flydetest

Lokalet, han har udset sig, er Skindergade 5, det gamle ’Smag’. Her kan han leje hele stueetagen, og han er allerede godt i gang med at planlægge, hvordan det skal indrettes.

Inden kaffebaren, hvis navn Bjarke Jensen endnu ikke har besluttet sig for, kan blive en realitet, skal vi endnu engang omkring surdejs-metaforen.

»Når man skal vurdere, om en surdej er klar, så laver man en flydetest. Man tager en skefuld og sænker den ned i vand. Hvis den er klar, så flyder den.«

Derfor har han lavet en kaffebars-flydetest, og også denne gang, 25. januar, rakte han ud på Facebook.

»I disse usikre tider, med en baby på 9 måneder og med en kæreste på SU, tør jeg ikke risikere noget. Så for at sikre mig at det er en bæredygtig forretning (i hvert fald i de første 3 måneder) har jeg brug at vide om I vil købe kaffen hos mig. Derfor sætter jeg allerede nu klippekort til salg til kaffe (og te). 5 klip koster 150, 10 klip koster 280. Fri kaffe/te i 3 måneder (Marts, April og maj) koster 1000,-. Før jeg tør kaste mig ud i det, skal jeg forud sælge for 40.000 kroner - hvis ikke jeg når det mål får alle deres penge retur og jeg må sætte projektet i bero.«

Det viste sig ikke at være et problem. Nu har han samlet 50.000 kr.

»Det ser ud til, at min ide kan flyde, og jeg er fuldstændigt lykkelig over den store opbakning, jeg har fået.«

Lykken er

Bjarke Jensen flyttede til Syddjurs for fem år siden. Han har været med til at starte den Grænseløse Festival op på Havmøllen, arbejdet som tømrer, men kommer fra Fyn, hvor han er vokset op på et biodynamisk landbrug. Det var også på Fyn, han første gang kastede sig ud i kunsten at lave kaffe.

Her havde han en mobil kaffebar, som i første omgang egentlig handlede om at tjene nogle penge, men undervejs gik det op for ham, at glæden ikke lå i, hvor mange kunder, der kunne komme igennem på en dag, men i hvor høj grad han kunne give kunderne en god dag.

»Jeg opdagede, at det var mødet med de mennesker, der kom forbi, der gav mig energi. Hvis jeg kunne få dem til at smile eller bare få en god oplevelse eller en snak, så var jeg glad. Og det er også derfor, jeg gør det her nu. Det handler egentlig ikke så meget om kaffen, som det handler om at mødes og skabe god energi. Lige som i surdejen. Mit sted skal være en boblende central af mennesker, der vil gode ting. Det ville være lykken for mig.«

Hvis alt fortsætter med at flyde, som Bjarke Jensen ønsker det, så åbner kaffebaren 1. marts. Der vil kunne købes brød fra Simons Brød, surdej naturligvis, og i første omgang vil der være åbent onsdag til lørdag.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.