Så længe der er smørrebrød på menuen, må jeg gerne freestyle lidt

Sascha Steenfath kan godt lide kontrasterne. I de større byers pulserende restaurationsmiljø, som hun i det meste af sit arbejdsliv har været en del af, har hun de seneste år oplevet en form for mæthed blandt restaurantgæsterne. Ikke den fysiske efter indtaget af et gedigent måltid. Det er nærmere en ’nå, det var det’-mæthed, som indtræder, når man bliver forvænt med madoplevelserne. 

Nu er hun landet i landsbylivets restaurationsmiljø. Hvor store portioner og ad libitum ofte er lig med kvalitet, men det er ikke mæthed, Sascha Steenfath oplever som ny forpagter af Ørsted Kro. Tværtimod. Det er sult og begejstring. 

»Jeg oplever, at mine gæster her hygger sig på en anden måde, end man gør i byen, og på den måde bliver de lettere at stille tilfreds. De er så positive, når de kommer ind på kroen, fordi de har besluttet sig for at tage ud og spise. Det er en fornøjelse at servicere, og det er rart, når folk lader sig imponere. Det er det, der giver mig tilfredshedsfølelsen; at gæsterne har fået sig en oplevelse,« fortæller Sascha Steenfath. 

Mere kro, mere mig

Siden hun ved årsskiftet rykkede ind på kroen som ny forpagter, har hun brugt tiden på at sætte sit eget præg på Ørsted Kro. Nye farver på væggene og ”nye” møbler fundet i genbrugsbutikken har givet kroen et mere rustikt udseende, som Sascha Steenfath har stræbt efter i sit eget sted. 

I den ene ende af krostuen er der nu indrettet med lænestole med store ører og sofa med skørter, mens den gule farve på væggene brydes af gamle billeder af kroen. 

»Jeg vil gerne have flere overnattende gæster, og gæsterne har ikke rigtig haft et sted uden for værelserne at gå ned og slappe af. Min tanke er, at gæsterne skal kunne sidde her og få en øl uden at føle, de skal være klædt fint på for at gå på restaurant. Her kan man bare sidde og snakke eller måske se en fodboldkamp. Og så er det blevet lidt mere kro-agtigt og mere mig,« konstaterer hun. 

En rar følelse

For det er netop selvstændigheden, der efter 20 år i det aarhusianske restaurationsmiljø har trukket den uddannede tjener til Djursland. 

Tidligere har hun selv både drevet en fiskerestaurant og en champagnebar, mens hun de seneste år har været ansat som restaurationschef på Hotel Royal i Aarhus og i øvrigt prøvet sig af på mange forskellige restaurationer i Aarhus. 

Inden hun tog beslutningen om at søge til Ørsted havde hun efter eget udsagn ramt et tidspunkt, hvor hun havde arbejdet nok for de forskellige chefer i Aarhus. Da muligheden for at opsøge kontrasten til byen opstod, var valget egentlig ikke så vanskeligt. 

»Jeg er udlært tjener fra Hotel Ebeltoft Strand, så jeg kender jo godt til at arbejde uden for storbyen, og jeg kan bare mærke, at selv om det også hårdt, så trækker det i mig at være selvstændig. Jeg har opdaget, at jeg ikke savner Aarhus, som jeg ellers havde forventet. Jeg kan godt lide Ørsted. Byen er hyggelig, og folk er venlige, og så kan jeg godt lide, at her er kroen, og den bakker folk op om. Der er andre muligheder for at spise i byen, men vi skal ikke ligge og battle på priser eller konkurrere, som jeg har været vant til. Det er en rar følelse,« konstaterer Sascha Steenfath.

Besøger bare byen

Personligt har hun også fundet sig til rette i Ørsted. Hun bor i lejligheden over kroen, og selv om der indtil videre ikke har været tid til at tage mange skridt uden for kroens matrikel, så kan Sascha Steenfath sagtens se konturerne af, hvad tilværelsen i det nordvestlige hjørne af Djursland kan tilbyde.

»Jeg glæder mig til at gå nogle lange ture her. Vi har jo alt. Der er frisk luft, der er skov, og vi er tæt på vandet. Jeg troede, jeg ville savne byen og café-besøgene mere, men det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide byen, men jeg har det rigtig fint med, at jeg nu bare besøger byen. Det er rart at finde ud af, hvad man egentlig har behov for,« noterer Sascha Steenfath. 

Freestyle er ok

Sin egen rolle i restauranten har den nye forpagter aldrig været i tvivl om. Hun skal være den synlige del i restauranten. Det er ude på gulvet hos gæsterne, hun befinder sig bedst, og selv om hun også evner madlavningen, har hun taget en fastansat kok med sig, ligesom der løbende vil komme gæstekokke på besøg fra Sascha Steenfaths gastronomiske netværk. 

Idéen er, at Ørsted Kro også i fremtiden skal servere god klassisk dansk kromad, men kombineret med de inspirationer, som den nye forpagter har tilegnet sig gennem årene. 

Det kan være en hårfin balance, når man vil sætte sit eget præg på en restauration med så rig en historik. 

»Det er en øvelse i at lave nye og sjove ting og samtidig bevare det, som gæsterne er vant til. Jeg har luret, at tarteletter og wienerschnitzel skal være der, og så længe jeg også bevarer smørrebrød på menuen, så må jeg nok gerne freestyle lidt,« funderer Sascha Steenfath grinende. 

»Men jeg er stadig ny, så jeg skal jo vise, hvad jeg står for. Jeg håber, at de fleste lokale har været igennem om nogle måneder, så de får set, hvad jeg kan.«