10. klasse på vej til Karen Blixen Camp i Kenya

Der er langt mellem Ryomgård og Kenya, også i mere end én forstand. Kulturforskellene er afgrundsdybe, og ikke mindst i forhold til børn og unges måder at leve liv på i henholdsvis stationsbyen på Djursland og Masai Mara 250 kilometer vest for Nairobi. Ikke desto mindre er det lige præcis både afstande og forskelle, der skal reduceres og udforskes, når 10. klasse fra Ryomgård Realskole i denne uge drager til det sydvestlige Kenya. 

Indsigt og udsyn

Der går 24 elever i privatskolens 10. klasse, Real10, som skolen selv betegner som et godt alternativ til et efterskoleophold. Tilbuddet møder stor interesse, og næste år er der således allerede skrevet 39 elever op fra hele Djursland og Aarhus Nord.

»Alle kan som udgangspunkt få en plads har. Vi henvender os ikke til et særligt segment eller niveau af faglighed. Det er underordnet. Det vigtigste er, at man har lysten til at rykke sig. Derfor holder vi også optagelsessamtaler,« siger skoleleder Henrik Lisbjerg.

Sideløbende med den mere traditionelle 10. klasses undervisning køres projekttimer flere gange om ugen med temaet indsigt og udsyn. Det er her, eleverne hele året har forberedt sig på den kommende tur til Kenya.

Projektet blev startet af Jens Ole Steenberg, lærer på skolen, for fire år siden, og er et partnerskab med Ree Park Safari og Karen Blixen Camp Trust – en kenyansk nonprofit organisation, som ligger i Masai Mara. Her arbejder Ree Park i det, de kalder et bæredygtigt samarbejde med den lokale Masai-befolkning for at bevare dyrenes vilkår for at kunne overleve.

Fonden lejer jord af private lodsejere, så de ikke mister afgrøder, når de vilde dyr trænger ind på deres område, og så tilbyder Ree Park blandt andet unge masaier en uddannelse. Det er den del af projektet, som Ryomgård Realskole er involveret i. 

Real10’s elever og lærere skal i samarbejde med kenyanske elever arrangere workshops omkring miljø og bæredygtighed og afholde en affaldsindsamling, hvor affaldet bliver byttet for træer, der skal plantes rundt omkring i lokalområdet.

Skolen har været af sted tre gange før, men i år er lidt særlig.

»De sidste fire år har vi samlet ind til en sovesal til masai-eleverne, mere præcist 100 drenge. Eleverne dernede skal ofte gå mellem 10 og 20 kilometer for at komme i skole, så for at underbygge deres uddannelse er en sovesal en god ide. Nu står den færdig, så den skal vi ned at indvie, og når vi kommer hjem, går arbejdet med at skaffe penge til en pigesal i gang,« fortæller Jákup Sørensen, som er projektlærer i klassen.

Indsamlingen er sket på en Operation Dagsværk-lignende måde, hvor de sidste fire årgange har været ude at arbejde to dage om året og doneret sin løn til projektet.

I følge Jákup Sørensen er formålet med turen ikke bare det eksotiske i at komme til fjernere himmelstrøg. Det vigtigste er den dannelse, der ligger i at møde andre kulturer, for det gør eleverne klogere på både sig selv og den verden, de lever i.

»Vi tager ikke bare ud at rejse for at rejse. Her får vores elever en oplevelse af at bidrage og gøre en forskel. Det vigtigste er, at de interagerer med de unge i reservatet, og det formål kvalificerer vores projektarbejde, når vi sidder i klasselokalet. Det gør en stor forskel for vores elever, at de selv har lavet arbejdet, og at det ikke er velgørenhed. Den motivation, det skaber hos dem, er faktisk voldsomt rørende og meget inspirerende at følge som underviser.«

Seksualundervisning

For tre af eleverne i Real10, Lærke Ilsø Hjarnø (Hornslet), Marie Kruse Pedersen (Nimtofte) og Sofie Bjørnkilde Skovsen (Hornslet), var det helt sikkert, men ikke kun, udsigten til en Afrika-rejse, der fik dem til at vælge Ryomgård Realskole.

»Min bror har gået her, og han har talt godt om det, især projekttimerne, så jeg har bare vidst i lang tid, at jeg ville gå her i 10. klasse. Og så er det jo en drøm for mange at komme til Kenya og på safari og møde de lokale, så det glæder jeg mig til,« siger Sofie Bjørnkilde Skovsen.

Lærke Ilsø Hjarnø hørte om klassen gennem Sofie, som hun har gået i folkeskole med, men valgte den også fordi den virkede lidt som en efterskole, men uden at man skulle væk fra mor og far. For Marie Kruse Pedersen har det altid ligget i kortene.

»Jeg har gået her på Realskolen altid og har set, hvor fedt de sidste 10. klasser har haft det. Der er en meget tættere relation til lærerne, og så er der selvfølgelig rejserne, men der også høj faglighed, som gør mig klar til en ungdomsuddannelse.«

De tre piger er totalt klar til turen. De har i flere uger haft nedtælling på telefonerne, lavet pakkelister og fået de nødvendige vacciner. 

»Det er så vildt, at vi skal afsted nu,« siger Lærke Ilsø Hjarnø med et stort, spændt smil.

Eleverne har i grupper forberedt forskellige undervisningsforløb. Et handler om det danske familieliv med det iboende budskab, at det er okay at komme fra forskellige kulturer. I et af de andre forløb vil elever præsentere deres liv og drømme i et dukketeater, hvorefter de kenyanske børn selv skal lave et dukketeater over samme tema. 

I Marie Kruse Pedersens gruppe har de lavet plancher, som via seksualundervisning skal oplyse de unge masaipiger om prævention, kønssygdomme, menstruation og sex generelt. I masaiernes kultur er der ikke meget bevidsthed om disse ting, og det er kun de selvforsørgende kvinder forundt, altså dem, som har været så heldige at få en uddannelse, at kontrollere, hvor mange børn de får.

»Vi kan reelt gøre en forskel her, og det er det fedeste ved turen. At vi kan hjælpe nogle med at få et bedre liv. Vi skal jo ikke ned og være belærende eller blære os med vores liv, så vi er meget bevidste om, at vi skal have respekt for deres kultur.«

I øjenhøjde

Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari, er begejstret for partnerskabet med Real10.

»Overskriften på alt, vi foretager os, er bæredygtighed og naturbevarelse. I det her projekt sker der en udvikling hos masaierne, men også hos eleverne fra Ryomgård, fordi de lærer noget om problematikkerne og på den måde bliver gode ambassadører for det vigtige arbejde med at bevare dyr og natur.«

Og det, at det er unge mennesker, der kommer ned og møder masaikulturen, gør en afgørende forskel.

»Vi har jo arbejdet i mange år på at oplyse masaierne om uddannelse, prævention og ikke mindst et helt andet syn på balancen mellem dyr og mennesker, hvor de sidste fylder alt for meget. Selvfølgelig har vi flyttet noget, det gør vi hele tiden, men når de pludselig møder nogle på deres egen alder, så virker det mindre pegefingerløftende, og vores erfaring er, at det rykker ret meget. Simpelthen fordi de er i øjenhøjde. Det er klart inspirerende, for både de danske og de kenyanske unge, og alle får noget ud af det.«