Entreprenør vil genoverveje omstridt grund til støjende stenknusning

Det er lidt af en kuriøs sag, der nu i efterhånden tre år har udspillet sig på Stålvej i Allingåbro. 

Her har entreprenør Ulrik Poulsen netop været i gang med at knuse 5000 ton sten og beton. Det på trods af, at han sidste år fik forbud fra Norddjurs Kommune mod netop dette arbejde på grunden, idet det støjer for meget og skaber rystelser i jorden til gene for blandt andre den nært beliggende virksomhed Röchling-Metaplast. 

Det er imidlertid helt legitimt arbejde, entreprenøren udfører, for Ulrik Poulsen har i år søgt og fået dispensation til arbejdet. Dog betinget af, at stenknusningen kun måtte foretages i weekenden.

Mere forunderligt bliver sagen af, at Ulrik Poulsen i sin tid - ifølge entreprenøren selv - købte grunden af Norddjurs Kommune med netop stenknusning som formål. 

Kommunen afviste sidenhen, at det kunne lade sig gøre på grund af støjmålinger, der lå over de tilladte værdier.

Ingen udslag

Nu overvejer Ulrik Poulsen imidlertid, om han igen skal søge om at få godkendt grunden til det formål, han havde forestillet sig.

Forud for det arbejde, der netop nu er i gang på grunden, fik han således lov at stille vibrationsmålere op hos Röchling-Metaplast, og de viser - lidt overraskende - ingen udslag. 

»Jeg har ikke fået nogen klager i denne omgang, og vores vibrationsmålere har ikke vist noget, så jeg kan godt forestille mig, at jeg vil prikke lidt til kommunen igen og få dem til at genoverveje sagen. Jeg synes jo, det er lidt noget pjat, når jeg nu har bevist, at der ikke er rystelser. Og arbejdet tager en uge om året; det synes jeg jo, at de fleste burde kunne holde til,« siger Ulrik Poulsen. 

Utåleligt sidste gang

Hos Röchling-Metaplast bekræfter virksomhedens stifter Paul Busk Jensen, at de ikke oplever gener af stenknusningen på Stålvej, under det arbejde, der er i gang. 

Da Lokalavisen talte med Paul Busk Jensen om sagen sidste år, fortalte han, at man som virksomhed overvejede sin beliggenhed i Allingåbro, hvis stenknusningen skulle fortsætte. Det skyldtes, at Röchling-Metaplast arbejder med maskiner, som er finindstillede og dermed særligt følsomme over for rystelser. 

De overvejelser har der slet ikke været i denne omgang, noterer Paul Busk Jensen. 

»Jeg ved ikke, om der er valgt en ny teknik eller maskine til arbejdet, men vi mærker ikke noget til det. Det er ingenting i forhold til sidst, han var i gang. Da stod glassene og hoppede i reolen. Det var utåleligt. Nu kan jeg hverken høre eller mærke det. Havde det været sådan sidst, så havde vi nok aldrig klaget over noget,« fortæller Paul Busk Jensen. 

Prøver igen

Ulrik Poulsen bekræfter, at han har haft en enkelt ny maskine i gang, men at arbejdet ellers har lignet det, som han tidligere har foretaget. 

Han er derfor godt tilfreds med, at stenknusningen tilsyneladende ikke har haft samme påvirkning på naboerne, som det tidligere har været tilfældet, og der bør således være basis for, at kommunen genovervejer sagen, mener entreprenøren.

»Jeg har heller ikke fået klager fra andre naboer denne gang, så jeg vil da have en snak med kommunen om grunden. Det er vil være ærgerligt, hvis jeg ikke kan få lov at lave det arbejde 10 dage om året. Det kan godt gøres i vinterhalvåret, når folk ikke sidder ude i haverne, og det heller ikke støver så meget. Jeg vil i hvert fald gerne have det til at lykkes,« fastslår Ulrik Poulsen.

Formand afviser

I miljø- og teknikudvalget er formand Niels Ole Birk (V) dog mere forbeholden over en udsigt til, at der i fremtiden bliver knust mere beton på grunden. 

Selv om han endnu ikke er blevet præsenteret for resultaterne af vibrationsmålingerne, så hælder formanden fortsat til, at Ulrik Poulsens dispensation er en engangsforestilling. 

»Det var tidligere et stort problem for de omkringliggende virksomheder. Noget kan tyde på, at det ikke larmer og ryster så meget, som det tidligere har gjort, men jeg er nok stadig der, at vi ikke kan sige ja til, at det skal ligge der. Vi kan godt snakke om, at enten Ulrik eller vi (kommunen, red.) skulle have været mere klare i spyttet om anvendelse af grunden, da den blev købt, men dispensationen var en pragmatisk løsning, så Ulrik kunne få knust det, han havde liggende, men når fristen udløber 26. marts, skal det være slut,« mener Niels Ole Birk. 

Han holder dog alligevel en dør lidt på klem for Ulrik Poulsen.

»Vi skal selvfølgelig være åbne over for vores erhvervsvirksomheder. Hvis han er begyndt at bruge en ny teknik eller andre maskiner, der ikke larmer på samme måde, så skal vi selvfølgelig kigge på det, hvis der kommer an ny ansøgning.«