Kommunens ambitøse plan for fremtidens ældreboliger er tæt på at afgå ved døden

Nyt plejecenter, demensboliger og center for senhjerneskader er blevet for dyre at føre ud i livet.

Artiklens øverste billede
I ældrebolighandlingsplanen skulle der i Grenaa opføres et nyt demenscenter ved Dolmer. Den plan sammen med nyt plejecenter og senhjerneskadecenter i Auning ser nu ud til at blive sløjfet. Illustration: Norddjurs Kommune

Den har været flere år undervejs, og det var også med en vis stolthed, at en enig kommunalbestyrelse for to år siden vedtog planen for at imødekomme fremtidens behov for ældre- og plejeboliger, men nu ser det ud til, at projektet til omkring 35 millioner kroner lægges i graven. 

Ældrebolighandlingsplanen, som den meget mundret hedder, blev vedtaget i marts 2021 og indeholder byggeriet af et helt nyt plejecenter i Auning. 

Det ville blandt andet betyde, at man i det eksisterende Møllehjemmet i stedet ville etablere et nyt center for senhjerneskaderamte.

I Grenaa skulle der bygges 30 nye boliger til demensramte. Det ville give plads til, at nuværende demensboliger på Fuglsanggården kunne ombygges til almindelige plejeboliger. 

Desuden skulle der som noget særligt bygges nye ægtefælleboliger, hvor par sammen kunne flytte i en plejebolig. 

Alt i alt en ambitiøs plan, men voksen- og plejeudvalget har nu besluttet at stoppe den. 

Det skyldes, at udgifterne til byggerierne er steget så meget, at det vurderes, at man ikke længere kan holde sig inden for den økonomiske ramme, der er afsat. 

Prisstigningerne vil blandt andet betyde, at Norddjurs Kommune ikke vil kunne holde sig inden for almenboligloven, og derfor har det ifølge formand for voksen- og plejeudvalget Mads Jensen (K) været nødvendigt at se hele ældrebolighandlingsplanen efter i sømmene.

»Vi bygger efter almen boliglovgivningen, og den skal vi følge. Priserne er så høje nu, at vi ikke kan overholde almen boligrammen, og så er tiden måske til at kigge nærmere på de mønstre, man ser for vores ældre borgere. Om det lige er plejecenterboliger, vi skal bygge. Vi oplever i hvert fald, at noget har rykket sig, og vi bliver så at sige ældre senere, så det kan godt være, det er en anden type tilbud vi skal kunne give vores ældre borgere fremover. Det gør vi så nu, ved at standse ældrebolighandlingsplanen og sætter gang i en revurdering af grundlaget for den. Vi kigger lige på den igen fra bunden,« uddyber Mads Jensen.

Ældrebolighandlingsplanen kom ellers til verden i en vished om, at antallet af ældre borgere i Norddjurs Kommune vil stige i de kommende år. 

Den prognose er der ikke ændret ved, men det betyder ikke, at man skal bekymre sig om, at der ikke vil være ældreboliger nok fremover, lover Mads Jensen.

»Vores dækningsgrad (antal plejeboliger i forhold til efterspørgsel, red.) kan sagtens bære den her beslutning. Vi har rigeligt med frie plejecenterpladser til at kunne fylde med for nuværende. Det er ikke inden for de næste fem til syv år, vi får det behov,« fastslår Mads Jensen. 

Behovet er der stadig

Den logik er Socialdemokratiets gruppeformand Lars Møller ikke helt enig i. Han var formand for voksen- og plejeudvalget i den forrige kommunalbestyrelse, hvor ældrebolighandlingsplanen blev vedtaget. 

Hans bekymring ved at planerne nu bliver lagt ned er netop, at det på længere sigt kan give for store udfordringer i forhold til at give de rette tilbud. 

»Jeg er med på, at tingene er fuldstændig forandret i forhold til prisstigningerne, så jeg kommer heller ikke bare til at være en gnaven gammel mand i forhold til beslutningen, men jeg synes, det er virkelig ærgerligt, vi er endt der, for det var en god plan og en rigtig plan. Der er ikke noget i behovet for den, der er ændret, for vores demografiske udvikling siger stadig, at vi er nødt til at kigge på boliger til vores ældre i god tid. Ellers kommer vi pludselig bagud og har ikke fået opgraderet vores kapacitet,« mener Lars Møller.

Han ærgrer sig også over, at det dermed ikke ser ud til, at Norddjurs Kommune får etableret sit eget center for borgere med senhjerneskader. 

Behandling til disse borgere bliver i dag købt hos andre kommuner. En af ambitionerne bag et senhjerneskadecenter i Auning var derfor, at man kunne tilbyde borgerne og deres pårørende at være tættere på velkendte rammer. 

»Der har været et stigende antal borgere med senhjerneskader, og jeg synes, vores forvaltning lavede en god gennemgang af behovet for at kigge på, hvordan vi håndterer de borgere. Jeg mener, det stadig er aktuelt at vurdere, om vi kan behandle dem lokalt og dermed også skabe et godt fagligt miljø omkring dem,« lyder det fra Lars Møller. 

Umuligt at forudse

Den nuværende formand for voksen- og plejeudvalget understreger da også, at selv om ældrebolighandlingsplanen nu standses, betyder det ikke, at idéerne bag nødvendigvis bliver fuldstændig skrinlagt. 

»Der er mange interessante perspektiver i planerne, så vi er kede af, det det nu er blevet for dyrt. Jeg tror ikke, at der var nogen, der kunne have forudset den udvikling, der har været i inflationen. Nu lægger vi den første plan i skuffen, og måske bliver den hevet frem på et senere tidspunkt. Det giver os muligheden for at revurdere behovet og se, hvilken fremtid vi kigger ind i, for det er jo også med at få bygget det rigtige,« siger Mads Jensen. 

Beslutningen om at standse ældrebolighandlingsplanen skal til politisk behandling i både økonomiudvalget og kommunalbestyrelse, inden den endelige afgørelse. 

Indtil videre har Socialdemokratiets medlem af voksen- og plejeudvalget Karoline Bergkvist Søgaard taget forbehold i sagen. 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.