30 babyer til træning hver uge i Hornslet

Klubben Djursland er byens senest ankomne større motionstilbud og har stor succes med efterfødselshold.

Artiklens øverste billede
Rasmus Kvistgaard i sit ”andet hjem” i Klubben Djursland. Foto: Mogens Greve

Ikke færre end 30 mødre og babyer fordelt på tre træningshold med ti på hver mødes med holdet til træning en gang om ugen i ”Klubben Djursland” for enden af Holmagervej i Hornslet – samme vej som genbrugsstationen ligger på.

Det skal retfærdigvis nævnes, at mor/baby-træningen mest er lagt an på, at mødrene får rørt sig. At fædre også er velkomne ses (endnu) ikke af holdene.

Og ellers indbefatter Klubben Djurslands daglige holdtræninger ting som cross-fit og styrke- og vægtløftning med mere.

Halling er også kommet med

»Der er 15 instruktører, og nogle af dem er morgenmennesker,« fortæller stifter og medejer Rasmus Kvistgaard.

»Vi har hver uge flere morgenhold klokken 6-7 med op til 16 deltagere, og der er sjældent under 12.« 

Lokalet med trænings- og opholdsområde og toiletter og bad er på 600 m2.

»Vi åbnede sidste år kort før jul.«

Fra marts indtrådte det tilsvarende, dog mindre, træningstilbud ”Skuret” i Halling som medejer og flyttede sine medlemmer og træningsredskaber med til Hornslet.

»Da jeg indrettede træningsrummet, havde jeg ikke lige med, at der måske også skulle være pusleborde. Men vi er nu kommet godt på plads og finder fint ud af det alligevel. Og inventarlisten tæller nu også en mikroovn til at varme mælk i.«

Holdtræning og fællesskab

Rasmus Kvistgaard flyttede til Hornslet i 2016 og var i en periode instruktør i Hornslets andet cross-fit-tilbud, Dit X-Gym.

»På et tidspunkt tilbød jeg at overtage Dit X-Gym, og da det ikke var til salg, fandt jeg stedet her. Det var helt nyt, og i forbindelse med lejemålet var jeg med til at bestemme indretningen.« 

Det er lidt usædvanligt med to cross-fit-centre i Hornslet, da der generelt kan være ret lange mellem dem.

»Nogle af vores 180 medlemmer har et pænt stykke vej hertil.« 

Der er ingen spejle på væggene, og der er masser af tunge vægte i det store lokale.

»Træningen er meget baseret på fællesskab og at hjælpe hinanden til den bedste træning. På den måde lærer vi hinanden at kende, så også det sociale er en del af at komme her.«

Familien mødes her

Hustruen Malene og den ældste (af tre børn) på 15 år træner også, og alle fem elsker at være i træningslokalet.

»Jeg er fængselsbetjent i Randers på fuld tid og bruger meget af den øvrige tid her – ofte sammen med familien. Imens passer robotplæneklipperen og robotstøvsugeren så det derhjemme.« 

Med undtagelse af ét hold, Young Guns for 13-16-årige piger og drenge, gælder en minimumsalder 15 år.

»Men rigtig mange yngre børn hygger sig sammen, mens forældrene træner.« 

Både før og efter træningen giver også de voksne sig tid til det sociale samvær.

»Selvfølgelig er det også forretning, men det bliver aldrig et levebrød. Det væsentlige er god træning og at være et sted, alle har lyst til at komme. Og at det er sjovt at stå for det.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.