Niels Møller, Ryomgård, giver den gas med en en kettlebell i hænderne. Foto: Lars Norman Thomsen

Niels Møller, Ryomgård, giver den gas med en en kettlebell i hænderne. Foto: Lars Norman Thomsen

Motion:

Rigtige Vikinger sveder tran hver mandag

Modne mænd mødes en gang om ugen i Pindstrupskolens gymnastiksal til en timelang omgang træning

Af
Af Lars Norman Thomsen

“I'm sleeping my day away, I'm sleeping my day away”.

DAD's gamle smash hit tordner ud af højttalerne denne mandag aften i Pindstrupskolens gymnastiksal.

Seks modne mænd hilser hjerteligt på skriverkarlen, mens de gør sig klar sig klar til aftenens timelange træningspas.

De ved lidt om, hvad der venter dem, og så alligevel ikke, for den kvindelige instruktør Katrine Sørensen, Lime, har det med at overraske.

“Normalt er vi mange flere, men der er mandefald i aften, fordi nogle skal arbejde over, og andre er optaget af andre gøremål,” siger Katrine Sørensen, mens hun roder med sin medbragte computer og tager det obligatoriske headset på.

Instruktør Katrine Sørensen sørger for, at pulsen er høj under det timelange træningspas. Foto: Lars Norman Thomsen

Instruktør Katrine Sørensen sørger for, at pulsen er høj under det timelange træningspas. Foto: Lars Norman Thomsen

17-18 herrer

Siden en gang i efteråret er 17-18 velvoksne herrer, flere med en erotisk dunk på maven, fra 35 og helt op til den anden side af 60 troligt dukket op, fordi de har et erklæret ønske om at komme i bedre fysisk form sammen med ligesindede.

'Rigtige Vikinger' hedder dette mandefællesskab, fordi det foregår i Viking Pindstrup regi.

Initiativtageren er Lasse Nygaard, formand for Støtteforeningen Vikings Venner.

Han er blandt dem, der sidder over i aften, fordi en arbejdsopgrave trak ud. Han plejer ellers altid at kunne sæt fut i løjerne med en prutskid, der vil noget, fortæller de øvrige.

Flemming Ibsen (tv) og Gert Lauritsen er dybt koncentrerede, når de laver de klassiske armbøjninger. Foto: Lars Norman Thomsen

Flemming Ibsen (tv) og Gert Lauritsen er dybt koncentrerede, når de laver de klassiske armbøjninger. Foto: Lars Norman Thomsen

Kontant instruktør

“Så skal vi i gang,” råber Katrine Sørensen.

“I gå sammen to og to, og vi kører hver øvelse et minut, før vi skifter til en ny.”

Mændene forsøger at joke lidt, men hurtigt får instruktøren dem alle bugseret på plads med stor myndighed, og kort efter bliver der svedt, prustet, tobakshostet og stønnet, men også grinet.

“Det er vigtigt, at vi har smilet på, når vi træner,” griner Katrine Sørensen.

Hun er født og opvokset i Kolind, men bor nu i Lime. Hun, 42, er uddannet fitness-instruktør med tilbehør.

Katrine Sørensen har i en årrække været tilknyttet Nielstrup- Voldum Ungdoms og Idrætsforening (NVUI) som instruktør. Til daglig arbejder hun som lægesekretær på Skejby Sygehus.

Her gælder ingen kære mor. Foto: Lars Norman Thomsen

Her gælder ingen kære mor. Foto: Lars Norman Thomsen

Circuit training

Efter 12 minutter er første omgang afsluttet, og mændene får et tiltrængt hvil og lejlighed til at tanke op med vand.

“Pausen er forbi. Vi skal til at arbejde igen,” råber instruktøren, mens hun hurtigt gennemgår de 11-12 øvelser, som de svedende herrer skal i gang med på skift.

En serie øvelser, der træner styrke, udholdenhed og kredsløb. Øvelsesserien skal gennemføres flere gange.

Circuit training eller cirkeltræning kalder man denne træningsform, som har vundet meget indpas i fitness-miljøet.

Flemming Ibsen, 41-årig murer, flyttede til Pindstrup fra Lystrup for halvandet år siden sammen med sin kæreste. Han nyder disse mandage, selvom musklerne er ømme dagen derpå.

“Det er fedt at være med. Jeg læste om det på Facebook, og for mig som ny i Pindstrup er det alletiders mulighed for at lære nye mennesker at kende,” siger han.

Flemming Ibsen er blevet så velintegreret i byen, at han også har sagt ja til at være med i det kommende Pindstrup Distriktsråd.

  • Nye, modne mænd kan blot dukke op på mandag i træningstøj, så er de med hos 'Rigtige Vikinger'

Publiceret 01 February 2017 13:41