Hornslet IF er sikre på at rykke op i 2. Division. Men i søndags tabte holdet til VRI. Foto: Rene Munkhof Møller

Hornslet IF er sikre på at rykke op i 2. Division. Men i søndags tabte holdet til VRI. Foto: Rene Munkhof Møller

Divisionshåndbold:

Oprykkerne fra Hornslet IF ned på jorden igen efter smalt nederlag

Succesholdet Hornslet IF spillede elendigt og tabte med 18-17 til VRI efter at have sikret sig oprykning sidste søndag

Af
Af Martin Schultz

”Det var den dårligste kamp vi har spillet til dato.”
Så hård var dommen fra cheftræner Max Christensen, efter at han havde set sit hold Hornslet IF tabe søndagens kamp på hjemmebane til VRI med 18-17.
Topholdet Hornslet IF havde ellers sidste søndag sikret sig oprykning til 2. Division med en sejr over lokalrivalerne fra Åstrup/Hammelev-Grenaa med tre runder tilbage at spille i.
Om den suveræne oprykning var blevet til en sovepude for det formstærke tophold er svært at sige, men i alle fald præsterede alle markspillere under niveau og kun målmand Maria Pape kunne ifølge Max Christensen være tilfreds med sin præstation. Maria Pape stod hele kampen på nær to straffekast, hvor den unge Amalie Aagaard kom ind. Amalie Aagaard, som var med på det bedste hold hele sidste sæson, afløste den skadede Ida Egendal i denne kamp.
”Vi har snakket om at vi skal gøre tingene færdige på en ordentlig måde, og derfor skal vi ikke smide de sidste kampe væk. Det var en super utilfredsstillende indsats, hvor vi brændte rigtig mange chancer,” siger Max Christensen.

Fejrer oprykningen efter den sidste kamp

Hornslet IF var bagud med 9-8 ved pausen, men kom foran med 2-3 mål i 2. halvleg. Alligevel smed holdet føringen væk igen.
”Men vi var også uheldige. Vi havde chancen for at score til udligning i de sidste sekunder, men Maja Hentze Andersens scoring til 19-19 blev underkendt, fordi der blev dømt angrebsfejl. En kendelse, som vi ikke var enige i,” siger Max Christensen.
Kampen skulle ellers markere oprykningen, som blev sikret sidste søndag, men det blev en spillemæssig nedtur.
”Det var en stor skuffelse, og vi skal op i gear og spille noget ordentlig håndbold, når vi møder JAI på udebane næste søndag.”
Hornslet IF kan forhåbentlig for den gode stemnings skyld levere en sejr i den sidste kamp 1. april, når Stautrup kommer på besøg i Hornslet Idræts- og Kulturcenter.
Her er der er lagt op til den store fejring af oprykningen til 2. Division.

Kampfakta

3. Division Damer Pulje 3
Hornslet IF – VRI 17 – 18 (8 – 9)
Søndag 19. marts kl. 11.30 i Hornslethallerne

Hornslet IF's målscorere:
Simone Handberg Pedersen 4
Maja Hentze Andersen 4
Linda Assing Christensen 3
Therese Due 2
Mai Søgaard Bang 2
Mathilde Kahr 1
Sara Thrue 1

Hornslet IF's holdopstilling:
Amalie Aagaard
Maja Hentze Andersen
Line Mayn
Ida Nielsen
Sara Thrue
Emilie Gammelvind Sørensen
Mathilde Kahr
Therese Due
Simone Handberg Pedersen
Mai Søgaard Bang
Maria Pape Andersen
Linda Assing Christensen

Publiceret 21 March 2017 21:05