Mørke fik en perfekt start på sæsonen i Serie 4 med en 10-0 sejr over Kolind-Perstrup. Foto: Lars Norman Thomsen

Mørke fik en perfekt start på sæsonen i Serie 4 med en 10-0 sejr over Kolind-Perstrup. Foto: Lars Norman Thomsen

Seriefodbold - Serie 4:

Mørke pulveriserede Kolind-Perstrup i sæsondebut

Et forstærket hjemmehold lagde hårdt ud i Serie 4 med en timålsejr på Mørke Stadion over de utrænede gæster

Af
Af Lars Norman Thomsen

Mørkes nyoprykkere er blevet forstærket i sommerpausen.
Ikke mindst vil tilgangen af forsvarsspillere Emil Anker komme til at betyde meget. Emil Anker var fast mand på TRIF's Serie 3 hold i sidste sæson og har en fortid i Mørke.
Nye er også de to unge tilflyttere til Mørke, Akam og Payam, begge 18, der trænede med før sommerferien ganske kort.
Førstnævnte er angriber, men kan også spille kant, mens sidstnævnte udelukkende er kantspiller, ifølge Mørke træner Tonni Kristensen.
Mørke kørte med klatten i den første turneringskamp mod Kolind-Perstrup på Mørke Stadion.
Kolind-Perstrup har den tidligere førsteholdsspiller, Jesper Friis Jensen, som spillende holdsamler, og han måtte tydeligvis ud i hjørnerne af seniorafdelingen for finde spillere.
Derfor var der sikkert en god forklaring på, at Mørke kunne vinde sæsondebuten med hele 10-0 (2-0).
"Kolind har tydeligvis ikke trænet ret meget, mens vi har været 18-20 spillere, hver gang vi har trænet efter sommerferien," siger Tonni Kristensen.

Tre mål af Toft og Kusk

Mørke scorede to mål før pausen. Simon Toft var første mand på måltavlen, og han blev fulgt op af Nicolai Post efter oplæg fra Marc Poulsen.
Efter pausen var der tale om spil til et mål, som cifrene næsten antyder.
De sidste otte mål stod der Jeppe Emil Kusk 3, Simon Toft 2, Nicolai Post, Marc Poulsen og Morten Lykke hver 1.
Simon Toft blev kåret til 'man-of-the-match'.
Mørke spiller igen torsdag 17. august mod Lystrup på udebane.

Publiceret 14 August 2017 14:24