Seriefodbold - Serie 4:
Træner bortvist, da Viking Pindstrup vandt en ny sejr
Cheftræner Michael Albert Schmidt fik marchordre fra sidelinjen, da Viking Pindstrup tirsdag aften besejrede Auning med 3-1 på Auning Stadion
Det regnede flittigt tirsdag aften på Auning Stadion, da hjemmeholdet og Viking Pindstrup afviklede de første af to mellemværender i i denne sæson.
Om det var regnmasserne, der fik bølgerne til at gå højt, er er godt spørgsmål, men Viking Pindstrups cheftræner Michael Albert Schmidt blev i hvert fald bortvist fra sidelinjen af kampens dommer, fordi han prosterede så højlydt til dommeren, at denne ikke så anden udvej.
"Bruge fornærmeligt eller upassende sprog/tegn - træner spærret indtil videre, til udtalelse hos klubben." står der at læse i karantæneinfo på DBU Jyllands hjemmeside under Viking Pindstrup.
Det betyder, at DBU Jyllands disciplinærudvalg tager stilling til længden af en karantæne til Pindstrup træneren, når Viking Pindstrups fodboldudvalg har fremsendt deres udtalelse til dommerens indberetning.
Fodbold blev der også spillet.
Efter at have været nede ved pausen med 1-0 lykkedes det Viking Pindstrup at komme tilbage på mål af Joakim 'Jokke Jørgensen, anfører Mads Schmidt og topscorer Stefan Qvist.
Viking Pindstrup havde ændret sit hold på fire postioner i forhold til sidste kamp: Mikkel Kjær, Sander Mikkelsen, Mikkel Ejlertsen og Kenneth Wiik var med i stedet for kvartetten Andreas Johnsen, Andreas Møller Skjøtt Hansen, Czeslaw Jankiewicz og Jakob Skorstensgaad Jensen.
Hjemmekamp fredag og lørdag
Fredag møder Viking Pindstrup hjemme på Pindstrup Stadion klokken 19 Skødstrup, hvis førstehold spiller i Serie 3.
Med en sejr kan Viking Pindstrup fastholde sin position i toppen af Serie 4.
Hvis det sker, er der lagt op til en spændende topkamp mod HEI i fjerde spillerunde.
Lørdag 19. august venter der et endnu større bravällaslag på Pindstrup Stadion, når syvmandsholdene på herreseniorsiden fra Viking Pindstrup og IF Midtdjurs tørner sammen.
Der ventes stort ryknind af tilskuere fra begge lejre i den berømte sydkurve på Pindstrup Stadion.
Kampstart klokken 15.
Publiceret 16 August 2017 12:20