Elevgruppen, som var ude på Rønde Plejecenter, med deres diplom i hånden fra faget. Pressefoto

Elevgruppen, som var ude på Rønde Plejecenter, med deres diplom i hånden fra faget. Pressefoto

Elever dyrker idræt med beboere på plejecenter

Elever fra 8. klasse på Rønde Skole prøver kræfter med dét at være træner

rønde Det er svært at agere træner, hvis man ikke har nogen erfaring. Men på Rønde Skole har 8. klasserne nu mulighed for at gøre noget ved det. I et nyt valgfag, 'Motion og Sundhed', kommer de ud af klasselokalet og ind i hallerne hos de lokale foreninger for at prøve at være træner. En gruppe elever greb udfordringen med ældremotion og tog turen til Rønde Plejecenter.

"Det har været helt vildt lærerigt, men også meget grænseoverskridende for dem at skulle træne ældre mennesker og rette på dem,” siger Casper Søegaard Larsen, underviser på Rønde Skole, i en pressemeddelelse.

Planlægningen af undervisningen står eleverne selv for, og grupperne får enkeltvist det fulde ansvar for at koble teorierne fra deres skoleundervisning med praksis. En prøvelse som har udviklet eleverne både fagligt og personligt.

”Der er virkelig nogen, som blomstrer op og begynder at tro på egne evner. Jeg kan tydeligt se, at eleverne begynder at finde ud af, hvem de er som trænere, og hvordan de skal agere over for andre mennesker," tilføjer Casper Søgaard Larsen. Initiativet til det nye valgfag, der blev søsat af Rønde Skole, er sket i samarbejde med DGI Østjylland.

gs

Publiceret 26 January 2020 10:30