De deltagende klubber i 2020-udgaven af VSK Cup i weekenden. Animation: VSK

De deltagende klubber i 2020-udgaven af VSK Cup i weekenden. Animation: VSK

Elite Cup: Dygtige fodboldpiger indtager Rønde i weekenden

VSK har igen formået at samle en række pigehold på eliteniveau til weekendens Elite Cup, der afvikles på kunstgræsbanen i Rønde og afstikkere til Tirstrup Idrætsefterskoles bane

Af
Lars Norman Thomsen

Der er blevet tradition for, at VSK Aarhus inviterer til elitestævne for U13, U14, U15, U16 og U18 piger på eliteniveau.

24 hold fra 14 klubber deltager i Elite Cup. Hovedparten af holdene spiller til dagligt på Liga1-niveau.

Det er femte gang, at Elite Cup løber af stablen, og for tredje gang er Rønde Idrætscenter med tilhørende kunstgræsbane base for stævnet, der samler hold fra mange egne af Danmark - ligesom den svenske traditionsklub på spindesiden, FC Rosengård fra Malmø, er med.

For at få plads til de mange kampe spilles der også på Tirstrup Idrætsefterskoles kunstgræsbane.

Hovedparten af de deltagende hold bor i weekenden på Rønde Skole, hvor de også bespises.

En lang række frivillige med tilknytning til VSK er omdrejningspunktet for, at et stævne af denne karakter kan afvikles til alles tilfredshed.

Ingen Elite Cup uden gode præmier:

  • 1. præmie på 3.000 kroner
  • 2. præmie på 2.000 kroner

De første kampe spilles fra klokken 17.30 fredag aften, og alle deltagende mandskaber spiller som minimum en kamp pr. dag - fredag, lørdag og søndag.

VSK Aarhus er en fusionsklub som er sammenlagt af de tre traditionsrige klubber Skovbakken IK herrefodbold, Skovbakken IK kvindefodbold og Vejlby IK.

  • Se den samlede stævneplan ved at klikke her:

http://www.trackmyleague.com/web/da/cup/view?id=1557&fbclid=IwAR308E5ICXuNdiHC4fIEDE_mliTwsKnJjqV2i810vd-xagjwX__pX6t_Hgk

Publiceret 29 January 2020 21:30