Andrea Kongskov fra Syddjurs Skakklub ny Danmarksmester i skak for piger op til 20 år. Foto: Syddjurs Skakklub

Andrea Kongskov fra Syddjurs Skakklub ny Danmarksmester i skak for piger op til 20 år. Foto: Syddjurs Skakklub

Syddjurs Skaklub har fået en Danmarksmester

14-årige Andrea Kongskov vandt forleden det danske mesterskab for piger op til 20 år efter en overbevisende præstation

Af
Lars Norman Thomsen

HORNSLET Den unge og talentfulde skakspiller Andrea Kongskov (årgang 2005) fra Syddjurs Skakklub kan kalde sig for Danmarksmester efter en flot præstation ved DM for piger 2020.

14-årige Andrea Kongskov deltog i det nylige DM for piger, hvor hun i sin gruppe med 20 år som maks. aldersgrænse vandt danmarksmestertitlen med 4½ point ud af 5 mulige.

Denne overbevisende præstation sikrede Andrea sejren og dermed retten til at kalde sig for Danmarksmester. DM-titlen er dog ikke helt uvant for Andrea Kongskov, som tidligere har vundet DM for piger i skoleskak.

Spil mod Andrea

I Syddjurs Skakklub er den årlige forårsturnering skudt i gang. Også her deltager Andrea Kongskov, som indtil videre har 2 point ud af 2 mulige.

Flere spillere i Syddjurs kan altså i denne turnering prøver kræfter med den nye danmarksmester.

"Forårsturneringen strækker sig hen over foråret, og sideløbende foregår både holdskakturnering og undervisnings- og temaaftener i skakklubben. Til sommer vil det igen være muligt at kigge forbi klubben og få en snak og et spil skak, hvis man er interesseret i at begynde med at spille skak, uanset alder, køn og niveau," fortæller Bjarke Hellemann, sekretær i Syddjurs Skakklub.

Publiceret 30 January 2020 14:00