De tørster efter at spille kampe i Ådalen. Mandag får førsteholdet i Serie 3 muligheden, når Grenaa IF gæster Lime Stadion klokken 19. Arkivfoto

De tørster efter at spille kampe i Ådalen. Mandag får førsteholdet i Serie 3 muligheden, når Grenaa IF gæster Lime Stadion klokken 19. Arkivfoto

Seriefodbold: Ådalen glæder sig vildt til premieren

Cheftræner Jesper Møgelvang og spillerne er mere end parate til 1. runde kampen i Serie 3 mod Grenaa IF på Lime Stadion

Af
Lars Norman Thomsen

Ådalen indledte forårets træningskampe med 1-0 over AH 2012, 0-1 mod Nørager BK og 8-0 over Mørke IF.

"Vi valgte ikke at deltage i hverken 2020-Cup eller Sydbank Pokalen, men vi trænede i stedet med 25-30 mand, spillede 1-1 mod Vorup FB 2 i en kamp, som vi skulle have vundet, og så sluttede vi foråret med en stor fest hos Jan Espensen," fortæller cheftræner Jesper Møgelvang, der mandag aften klokken 19 sender sit hold i kamp mod Grenaa IF på Lime Stadion.

Efter sommerferien har Ådalen trænet siden 20. juli og spillet tre træningskampe - efter et 1-4 nederlag mod Nørager BK (Serie 2) er det blevet til sejre på 5-3 over Auning IF (serie 3) og 2-1 over VH Fodbold (Serie 3).

Sidstnævnte har fået tilgang af den tidligere førstemålmand i både Nørager BK og FC Djursland, Jesper Bredahl, som Jesper Møgelvang tidligere har haft i sin tid som træner for Vivild IF U19.

"Vi stiller stort set i stærkeste opstilling mandag aften mod Grenaa IF, hvor vi kun mangler Søren Dam (skadet) og nytilkomne Mikkel Gyvelgaard (skadet), der har en fortid på Randers Freja DS og Dronningborg B S1, og vi glæder os selvsagt helt enormt til kampen mod Grenaa IF," siger Jesper Møgelvang.

Han er tilfreds med træner-livet i Ådalen IF, hvor han får stor hjælp fra Kåre B. Sørensen, plus far og søn, Jan og Mads Espensen, og endvidere veteranen, 'Den røde baron' Kasper 'Lozz' Jensen, der gjorde comeback efter en korsbåndsskade mod Allingaabro IF S5 lørdag

"'Lozz' scorede til 1-0 i en sejr på 4-0, og jeg har sjældent set så glad en seriefodboldspiller," lyder det fra Jesper Møgelvang.

Publiceret 09 August 2020 10:30