Ådalens to bedste i opgøret mod Grenaa IF i mandags på Lime Stadion: Søren Laursen (tv.) og målscorer Thomas Høgh 'Thunderboots' Mikkelsen. Foto: Ådalen

Ådalens to bedste i opgøret mod Grenaa IF i mandags på Lime Stadion: Søren Laursen (tv.) og målscorer Thomas Høgh 'Thunderboots' Mikkelsen. Foto: Ådalen

Seriefodbold: Ådalen høstede - som de såede

Lime-Skørring mandskabet startede fint ud i Serie 3 med en snæver 1-0 sejr over et ungt Grenaa IF mandskab

Af
Lars Norman Yhomsen

"Vi gav os selv en helt fantastisk start på efterårets turnering mandag aften, da vi hjemme fortjent besejrede Grenaa IFs reservehold til FC Djursland med 1-0. Vi var uden skadede Søren Dam og Mikkel Gyvelgaard, og desuden var Nikolaj Voldby blevet syg," fortæller Jesper Møgelvang, cheftræner i IF Ådalen.

Men resten af truppen havde forstået budskabet fra Kåre Brøgger Sørensen og cheftræneren om at stå sammen og spille som et hold, og der blev leveret stort, indtil den første drikkepause. Kort inden denne pause havde Thomas Høgh 'Thunderboots' Mikkelsen bragt hjemmeholdet foran med 1-0 på en helflugter med indersiden efter et hjørne fra Frederik Sølvsten.

Efter drikkepausen kom udeholdet bedre med, men et stærkt forsvar med en velspillende Søren Laursen i spidsen holdt udeholdet helt væk. I pausen måtte Ådalen tage en småskadet Jacob Gyvelgaard ud og ind kom lynhurtige Mathias Eske.

'Jens Jørn Bertelsen'

"Der havde været lidt skærmydsler i slutningen af første halvleg, og de unge Grenaa-spillere kunne ikke holde hovedet koldt, da det gjaldt, og det kostede dem to advarsler, som var med til at afgøre kampen. Det kunne Mathias Eske også havde gjort i flere tilfælde," noterer Jesper Møgelvang.

Ådalen bragte Jonas Andersen i spil frem for en småskadet lillebror, Jacob 'Kometen' Andersen, mens Mads Espensen blev rykket ind som holdets 'Jens Jørn Bertelsen' (krumtappen på den defensive midtbane på det berømte 80'er landshold), og senere kom Sebastian Skallebæk ind som substitut for en udmattet Frederik "Fred" Sølvsten.

"Spillet bølgede en del frem og tilbage i anden halvleg - vi holdt Grenaa godt fra fadet, men de havde dog nær scoret efter et hjørnespark, som Kieren Jon Boyling reddede på stregen. Mod slutningen af kampen modstod vi flot udeholdets pres, og derved kørte vi sejren hjem," fortæller en tilfreds cheftræner.

To stærke

Der var tale om en helhjertet holdindsats med Thomas Høgh Mikkelsen og Søren Laursen i spidsen. Torsdag aften venter TRIF 2 venter på kunstgræsbanen i Rønde.

FAKTA

Serie 3

Ådalen IF - Grenaa IF 1-0 (1-0)

Holdopstilling: Rasmus Thomsen - Kieren Boyling, Søren Laursen, Casper Thoudal, Martin "Andi" Jensen - Mads Espensen, Jacob Andersen (59. minut Jonas Andersen), Thomas Høgh Mikkelsen (anf.), Andreas Jensen, Frederik Sølvsten (66. minut Sebastian Skallebæk) - Jacob Gyvelgaard (45. minut Mathias Eske)

  • Målscorer: Thomas Høgh Mikkelsen (25. minut) - assist Frederik Sølvsten (hjørne)
  • Advarsler: Rasmus Tøttrup, GIF (48. minut), Hassan Omar, GIF (65. minut)
  • Man of the Match: Thomas Høgh Mikkelsen - 10, Søren Laursen - 7, Andreas Jensen - 1, Casper Thoudal - 1, Kieren Boyling - 1
  • Fighter: Søren Laursen

Publiceret 12 August 2020 17:00