Stefan Broxgaard har i samråd med Kom-Bi valgt at udskyde den planlagte premiere på 2020-udgaven af 'The World Is Our Playground' fra 21. november til en endnu ikke fastsat dato i januar i det nye år. Foto: Lars Norman Thomsen

Stefan Broxgaard har i samråd med Kom-Bi valgt at udskyde den planlagte premiere på 2020-udgaven af 'The World Is Our Playground' fra 21. november til en endnu ikke fastsat dato i januar i det nye år. Foto: Lars Norman Thomsen

Covid-19: The World Is Our Playground ruller ikke over lærredet som planlagt

Motorsportsentusiasten og filmmageren Stefan Broxgaard har valgt at udsætte premieren på 2020-udgaven af 'The World Is Our Playground'

Af
Lars Norman Thomsen

Stefan Broxgaard, Pindstrup, havde glædet sig vildt til at vise 'The World Is Our Playground 2020' i Kom-Bi Hornslet 21. november for et stort publikum bestående af folk, der generelt har benzin i blodet og er vilde med motorsport i alle genrer.

Med Covid-19 tvinger den lokale motorsportsentusiast og filmmager con amore til at skyde premieren til januar 2021, som det ser ud nu og her med de skærpede restriktioner grundet højere smittetal.

"Jeg føler ikke, at det vil blive det samme, når vi ikke kan fylde biografen på grund af Covid-19 og heller ikke har mulighed for at spise på Den Gamle Kro i Hornslet, som vi ellers altid gør, før vi ser filmen sammen," siger Stefan Broxgaard.

Læs også: Vægten snyder aldrig ...

Når jeg laver noget, så går jeg hundrede procent ind for, at det skal blive en fed aften for alle. Det føler jeg desværre ikke, at det kan blive nu under disse omstændigheder. Jeg har snakket med Ole (Poulsen, red.) , som står for biografen, og vi er blevet enige om, at vi prøver at se, om vi kan lave en aften sidst i januar 2021."

Fiks og færdig

Da Lokalavisens udsendte besøgte Stefan Broxgaard i lejligheden i Pindstrup i august, var han netop i gang ved klippebordet og var fyr og flamme over de optagelser, som han havde fået i hus.

Læs også: Filmpremiere: Se race på det store lærred

Dette års film er nummer seks i serien 'The World Is Our Playground', som ligesom de fem foregående skulle vises på det store lærred i Kom-Bi.

Stefan Broxgaard har selv været mastermind på alle dele af filmen fra planlægning, aftaler, filmoptagelser og til klipning.

Som tidligere motocross kører vil han gerne fortælle nogle af de mange historier, som motorsporten er så rig på i Danmark, Norden og i Europa.

Hans netværk er stort, og der har også i 2020 stået gode kammerater parat til at hjælpe, når han fik en god idé til en filmoptagelse.

Ikke mindst i Spanien er vennerne altid klar med en seng, lidt mad, skulderklap og hjælp til at skyde film ude i bjergene.

Læs også: Hornslet: Biograf er blot et af Kom-Bi’s mange ansigter

"Jeg vil gerne lave en ny film i 2021, fordi jeg fortsat får nye idéer, men corona-situationen alene afgør, om jeg giver mig i kast med det," siger Stefan Broxgaard.

Publiceret 31 October 2020 16:01