Klubmesterskabet blev afgjort

Årets fornemste turnering for medlemmerne af Ebeltoft Golf Club, klubmesterskabet, fandt sine vindere.

Artiklens øverste billede
Vinderne af dette års klubmesterskab i Ebeltoft Golf Club er fundet. Pressefoto

Klubmesterskabet blev afviklet 4. og 5. september i fantastisk sensommervejr.

Ved klubmesterskabet spiller alle deltagerne uden handicap (fra scratch) 18 huller hver af dagene. Den dame og den herre der har brugt færrest slag på at få bolden i hul over de to dage har vundet.

Klubmester damer blev Annette Kambeck med 160 slag og runner up (nummer to) blev Gitte Sejersen.

Klubmester herrer blev Jacob Fredberg med 146 slag og runner up (nummer to) blev Mikael Lykke Sørensen.

Erfarne vindere

Det var sjette gang både Annette Kambeck og Jacob Fredberg blev klubmestre i Ebeltoft Golf Club.

Præmieoverrækkelsen fandt sted efter alle spillerne var tilbage ved klubhuset og hyggede sig på terrassen hvor der blev serveret grillpølser.

Klubmestrene fik hver en indgraveret unikaglasskål samt egen parkeringsplads ved klubhuset med klubmesterskilt sponseret af Skomø.

For at fejre Klubmesterskabet og vinderne blev der også søndag 5. september afholdt en ”Klappematch”, for klubmedlemmer der havde valgt ikke at deltage i Klubmesterskabet. Her blev der spillet stableford og Annette Ovesen vandt damerækken med 43 point og John Palm Nielsen vandt herrerækken med 41 point og præmierne var sponseret af Nybolig.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen