Amerikansk Fodbold: Urth fra Mørke kåret til Årets Bedste i Danmark

20-årige Magnus Røn Urth modtog forleden en meriterende hæder - National Ligaens MVP (Most Valuable Player), der er lig med den absolut bedste spiller i Danmark i 2021.

Artiklens øverste billede
National Ligaens MVP (Most Valuable Player) 2021, Magnus Røn Uhrt, Mørke. Pressefoto

Magnus Røn Urth, Mørke, der spiller Amerikansk Fodbold og er med på det danske landshold, modtog forleden en af Syddjurs Kommunes Talentpriser.

Nu er den unge mand på 20 blevet yderligere hædret med prisen som National Ligaens MVP (Most Valuable Player) med andre ord, den absolut bedste spiller i Danmark, endda bedre end de udenlandske professionelle spillere som plejer at tage pokalen.

Sidste år var det såldes amerikanske Breon Allen, der løb med titlen.

Magnus Røn Urth spiller Amerikansk Fodbold i AaB 89ers.

Han skiftede inden denne sæson til Aalborg klubben fra Aarhus Tigers grundet klubbens langt højere ambitioner.

Magnus Røn Urth drøner dagligt til Risskov Gymnasium, hvor han går i sportsklassen under Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA), og han er desuden en del af Team Danmark.

Inden gymnasiet var han et år på high school i USA. Talentet foldede han flot ud på den anden side af Atlanten. <AS>Magnus Røn Urth var således en af de bærende spillere på sit high school hold og fik tildelt prisen for ’Rookie of The Year’ og ’Special Teams Player of The Year’. Han trådte direkte ind i startopstillingen på sit daværende hold, Aarhus Tigers´ senior hold, da han kom hjem fra USA - kun 17 år gammel.

PUK-udvalgsformand Riber Hog Anthonsen (tv.) overrakte forleden Magnus Røn Urth en check på 7.500 kroner fra Syddjurs Kommunes pulje målrettet unge lokale idrætstalenter på højt niveau. Foto: Lars Norman Thomsen

USA er næste mål

»Min drøm hedder fra sommerferien USA for at gå på college og spille Amerikansk Fodbold. Det koster mange penge, og derfor håber jeg at kunne få tildelt et scholarship,« siger Magnus Røn Urth.

Det kræver, at han inden da har deltaget i en såkaldt try-out over there.

»Jeg skal senere på året rundt til fem udvalgte colleges og deltage i try-outs. for at slippe igennem nåleøjet. Jeg vil næsten gøre alt for, at jeg lykkes med mit mål.«

Magnus Røn Urth kan også se frem til en landskamp mod Østrig. Danmark og Østrig skal mødes i puljefinalen i kampen om 5. pladsen ved EM, en kamp som skal spilles på Gladsaxe stadion lørdag 30. oktober kl. 13.00.

Unge Urth var blandt de ca. 60 spillere, som deltog i en camp i Helsingør fra torsdag 14. oktober til og med søndag 17. oktober.

Den skulle bruges til at udtages de 45 spillere der skal spille kampen mod Østrig. Herrelandsholdet samles igen torsdag 28. oktober for at gennemføre de sidste forberedelserne op til kampen.

Det er en fantastisk udvikling Magnus har været gennem siden vi ser ham første gang fra en usikker 14-årig i 2015, til en selvsikker 20-årig MVP i NL 2021.

Landstræner Lars Carlsen

De kommende planer for herrelandsholdets forberedelser er, at der inviteres ca. 60 spillere med i en camp, der afholdes i Helsingør fra torsdag 14. oktober til og med søndag 17. oktober.

Derfra udtages de 45 spillere der skal spille kampen mod Østrig. Herrelandsholdet samles igen torsdag 28. oktober for at gennemføre de sidste forberedelserne op til kampen.

Ros fra landstræner

Landstræner, Lars Carlsen har udtalt følgende til nationaligaen.dk om valget af Magnus Røn Urth til årets MVP:

»Jeg så Magnus første gang i 2015 på U17-landsholdet til U17 Nordiske Mesterskaber, hvor han kun var 14 år gammel. Derfra har han været inde over U19-landsholdet ved flere lejligheder, og i år er han så inviteret med A-landsholdet i camp frem mod kampen om 5. pladsen ved Europamesterskaberne den 30. oktober mod Østrig.

Det er en fantastisk udvikling, Magnus har været gennem, siden vi ser ham første gang fra en usikker 14-årig i 2015 til en selvsikker 20-årig MVP i NL 2021.

Han er både hurtig og teknisk dygtig, han spiller hvert spil 100 procent – og han er slet ikke færdig med at udvikle sig – det bliver meget interessant at se, hvor god han kan blive.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen